Minister og DF’er beskyldes for at mobbe eksminister: Nu svarer de igen

Tidligere ældreminister Thyra Frank følte sig udstillet og udskældt af nuværende social- og ældreminister Astrid Krag og tidligere DF-folketingsmedlem
Tidligere ældreminister Thyra Frank (LA) mener, at nuværende social- og ældreminister Astrid Krag (S) og tidligere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Jeppe Klenitz-Jakobsen udstillede hende, da hun var minister.

“Hun er dygtig til det politiske spil. Det kan hun til perfektion. Men jeg har tit tænkt på, at det aldrig var gået i det virkelige liv. Men hun er jo minister i dag, så hun har jo fået et klap på skulderen for det, hun gjorde,” siger hun i et længere interview til TV 2 om Astrid Krag.

Hun er dygtig til det politiske spil

Thyra Frank siger blandt andet, at frygten for hård kritik fra journalister og politiske modstandere fik hende til at få kvalme, når hun tænkte på trappen op til Christiansborg.

“Hun havde det tydeligvis svært”

Nu svarer Astrid Krag og Jeppe Klenitz-Jakobsen på kritikken.

“Jeg tror, vi er mange, der har haft ondt af Thyra Frank, som trods sit store hjerte for de ældre tydeligvis havde det svært i rollen som ældreminister,” lyder det fra Astrid Krag i et skriftligt svar til Berlingske.

Beklager at jeg bad hende om at lave noget 7-8 gange i løbet af hendes 2,5 år som minister

“Hvis Thyra Frank har brug for det her for at gå sit otium i møde med ro i sindet, så under jeg hende gerne det. Beklager at jeg bad hende om at lave noget 7-8 gange i løbet af hendes 2,5 år som minister. Det var umenneskeligt gjort af mig. Undskyld,” skriver Jeppe Klenitz-Jakobsen på Twitter.

 

placeholder
 

 

“Jeg har altid gået efter bolden”

Den brøde, som Astrid Krag skulle have begået mod Thyra Frank, består blandt andet i, at den socialdemokratiske ældreordfører havde skrevet 16 Facebook-opslag om LA-ministeren.

Thyra Frank blev desuden indkaldt til tre samråd, og hun blev bedt om at svare på tre udvalgsspørgsmål og et dusin § 20-spørgsmål i folketingssalen.

Når Astrid Krag i dag siger, at Thyra Frank havde det svært i rollen som minister, peger hun på, at det skyldtes, at Liberal Alliance “gik ind for massiv minusvækst i kommunerne, samtidig med at det plejehjem, hvor hun selv var leder, blev overbetalt i forhold til de kommunale plejehjem på Frederiksberg”.

Astrid Krag henviser i sit svar til en sag fra 2017, som hun selv var bannerfører for, hvor netop plejehjemmet Lotte blev beskyldt for at modtage flere penge sammenlignet med andre plejehjem på Frederiksberg – også under Thyra Franks tid som forstander.

Astrid Krag afviser, at hun skulle have gået personligt efter Thyra Frank.

Efter bolden – ikke politikeren

“Jeg har altid gået efter bolden – ikke politikeren,” understreger hun.

Tim Tørnqvist Jensen er journaliststuderende på Roskilde Universitet og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Thyra Franck det er forkasteligt at give andre skylden for ens egen inkompetance, du kunne have sagt nej tak til jobbet!

Thyra Franck det er forkasteligt at give andre skylden for ens egen inkompetance, du kunne have sagt nej tak til jobbet!

Under Covid19-krisen har de borgerlige da ikke bestilt andet, end at mobbe regeringen med et utal af samråd, hvis eneste formål er at profilere sig selv, og genere ministrene i deres arbejde.

Der er da vist noget du har fået galt i halsen de borgerlige har kaldt regeringen i samråd når de har kvajet sig og det har de vist gjord rigeligt de sidste 6 måneder, at det skulle være chikane må vist høre under rød logik

Uanset hvad du kalder det, har det været et uudholdeligt og tidsrøvende skuespil, beregnet til at flytte stemmer, hvilket du med dit klarsyn selvfølgelig har gennemskuet. Ikke sandt. Ps. Det med stemmerne lykkedes IKKE.

Thyra Franck blev kun minister, fordi Anders Samuelsen gerne ville
have en "stemmesluger" i partiet, og det vart Thyra Franck så villig
til at være, sådan er spillet, og det burde Thyra Franck havde vidst.
Det kan ikke være sådan, at man indtræder i en regering, som minister
uden at man vil påtage sig ansvaret for det ministerie, som man er sat
i spidsen for. At Thyra ikke magtede jobbet, må Anders Samuelsen da
tage skylden for, og undskylde overfor Thyra Franck.

Thyra Frank , ligner bare så meget vores nuværende skatteminister . Hør ham ikke gør ikke noget , pengene der er gemt , 100 milliarder de er snydt for . Smukt 😢🇩🇰👊

Lige mine ord. De taler om børn i Syrien, udlændinge og andet. Få nu Skat til at fungere

Ja det gik jo så godt under den tidligere regering, med seriekrænkeren og andre gode skatteministre

Lige mine ord. De taler om børn i Syrien, udlændinge og andet. Få nu Skat til at fungere

Thyra Frank havde det svært i rollen som ældreminister, og Astrid Krag havde det svært i rollen som indenrigsminister.
Ultra posse nemo obligatur (Ingen er forpligtet udover sine evner).

Har du set dagens forlig, Børnene først. Det er politisk håndværk

Ej. Nu må damen stoppe. Hun burde i den grad have tænkt over, om hun overhovedet kan gennemskue, hvad politik er, og hvad det parti hun sagde ja til at være minister for - stod for. Det her - det grænser til det latterlige. Thyra kunne noget på det plejehjem, og gjorde noget. Jeg var selv inde og se det engang. Men hun skulle nok have holdt sig til det.

Annonce