De tre partier som leverede stemmerne til den tidlige eller såkaldte Arne-pension, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, står nemlig endnu engang klar.
Hvis beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er klar til at tage imod tilbuddet.
Med forslaget fra FH skal man kunne få op til 4000 kroner mere om måneden i dagpenge, hvis man har været i arbejde i mindst to af de seneste tre år.
SF og Enhedslisten har længe presset på for at få højere dagpenge, og førstnævnte partis politiske ordfører, Karsten Hønge, opfordrer regeringen til at ”stille sig i spidsen for en plan, der genopretter trygheden.”
”Dagpengene er gået den vej, hønsene skraber: Tilbage!” skriver Karsten Hønge på Facebook.
”Det øger utrygheden, når man mister arbejdet, og det svækker vores såkaldte "flexicuritymodel", der gør det let for arbejdgivere at hyre og fyre.”
Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, advarer dog mod at gøre op med det ellers rodfæstede princip om, at alle som udgangspunkt skal have lige meget i dagpenge.
Forskellen mellem den maksimale dagpengesats på 19.322 kroner om måneden og månedslønnen for ikke bare læger og ingeniører, men også mange sygeplejersker, skolelærere og faglærte er blevet så stor, at fagbevægelsen er parat til at tage radikale midler i brug for at få regeringen i tale om højere dagpenge og holde på a-kasse-medlemmerne.
Men forbedringen bør gælde for alle, mener Mai Villadsen
”Vi er helt enige med FH i retningen, men ikke helt i indretningen,” skriver Mai Villadsen på Twitter.
Siden 1995 er forsikringsgraden faldet fra 84 procent og til 78 i 2019 og det mener Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, også, at der må gøres noget ved.
Ellers risikerer man, at fundamentet skrider under familien, hvis man skulle være så uheldig i en periode at miste sit arbejde.
For 860.000 a-kassemedlemmer er virkeligheden, at de ville få under halvdelen af deres nuværende løn udbetalt på dagpenge, og stadig flere tegner private lønforsikringer.
”Men skal dagpengesystemet også i fremtiden være en del af rygraden i vort velfærdssamfund, skal vi være parate til at lave justeringer,” skriver Kristian Thulesen Dahl i sit ugebrev.
Bliver større og større
”For dagpengeniveauet bliver år for år udhulet af den skatteaftale fra 2012, som Socialdemokratiet lavede for at skaffe penge til at sænke skatten for topskatteydere. Så dagpengene følger ikke den generelle lønudvikling og gabet mellem lønnen og det, man kan få på dagpenge, bliver større og større.
”Risikoen ved det er blandt andet, at flere og flere i fremtiden vil spare udgiften til a-kassen og i stedet satse på at klare sig selv. Men det vil undergrave det stærke fællesskab, dagpengesystemet ellers skal være.”
Ifølge Kristian Thulesen Dahl er den eneste ”hage” ved FH’s forslag, at fagbevægelsen ikke har ideer til, hvorfra pengene til forbedringerne skal komme. Men det har Dansk Folkepartis formand:
”Vi bruger nemlig stadig ca. 33 milliarder kroner årligt på ikke-vestlig indvandring. Mon ikke vi kan finde pengene her? Der bliver årligt smidt milliarder ud af vinduet på håbløse integrationsprojekter, bistand og ydelser, der er helt hen i vejret.”
Peter Hummelgaard er klar til drøfte fagbevægelsens forslag. Beskæftigelsesministeren har bare én betingelse.
”Dagpengesystemet er en hjørnesten i den danske flexicurity model,” siger Peter Hummelgaard til Netavisen Pio.
”Derfor skal dagpengesystemet fortsat være en attraktiv og solidarisk forsikringsordning og et grundlæggende værn mod tab af indkomst i forbindelse med arbejdsløshed.
Jeg er altid lydhør, når der kommer gode forslag
"Gennem det seneste år har håndteringen af corona-krisen været nummer et på regeringens dagsorden. Når vi begynder at kunne se vejen ud af krisen, vil jeg ikke afvise, at vi vil kigge på kompensationsgraden i dagpengesystemet. Jeg er altid lydhør, når der kommer gode forslag til at styrke den danske flexicurity-model. Jeg vil så også gerne have forslag til, hvordan vi finder pengene.”
Til gengæld advarer tænketanken CEPOS mod forslaget fra FH.
”Gevinsten ved lavtlønsjob er idag 600-800 kr. om måneden for en enlig sammenlignet med max dagpenge på 19.000 kr. med et lavtlønsjob,” skriver cheføkonom Mads Lundby Hansen på Twitter.
”Det bliver vendt til et tab. Det er ikke fornuftigt”
Kommentarer
Kommentar:
Trækker på smilet når jeg læser teksten: Dagpengene er gået den vej, Hønsene skraber: Tilbage, da jeg som borger i det smukke Odsherred ikke må have Høns i det område vi bor i....
Når det så er sagt, må og skal der selvfølgelig gøres noget ved vores Dagpengesystem, især udhulingen af Dagpengene, her kunne man starte med af afskaffe Karensdagene, som fremkom af den nye Dagpengekommission i
2015, da arbejdsledige fra og med den første Januar yderligerer får udhulet deres dagpenge med op til 2.676 pga. de tossede karensdage, med Fagbevægelsens velsignede...
Èn ting er i hvert fald helt sikkert, udhules dagpengene, vender befolkningen A-kasse systemet ryggen, og vil fremtids-sikre sig imod ledighed ved Privat-Forsikringer som allerede er indfaset samt nye som vil fremkomme på det Private område, nøjagtigt som man tegner en ulykkeforsikring m.m.
God Eftermiddag,
Erling Drews...
Jeg kan kun tilslutte mig det der skrevet står.
Men når dette er sagt så er der personer (50+)(nu 60+) der siden 2009
har haft svært ved at finde fast arbejde,(mest korter vikarjob)
og så med tiden har opbrugt dagpenge-perioden,og er endt på kontanthjælp
som er en hel del lavere udbetaling end på dagpenge,
og for det ikke skal være løgn bliver de trukket 1000 kr i bøde
hver månde fordi de ikke kan finde arbejde (225 timers reglen)
Så hvis der bare skal være lidt retfærdihed til kunne
man droppe 225 timers reglen som gør at kontanthjælpen
løber baglængs, ja den LØBER baglængs
Bare så i ved det,der er nogle,der bliver fattiger og fattiger
samtidig med at man snakker om at hæve dagpengesatsen, pga
det er historisk svært at finde et arbejde i denne coronatid
Afskaf 225 timers reglen NU