Briterne er gået til stemmeurnerne og tolv timer ved vi med nogenlunde sikkerhed om Jeremy Corbyn har trodset alt og alle ved at levere chok-sejren. De sidste meningsmålingerne tyder ikke på at det kommer til at . Men netop britiske målinger er, belært af erfaringen, heller ikke dem man skal stole mest på. Heller ikke hos bookmakerne er forventningen andet end at Theresa May fortsætter som premierminister.

Jeremy Corbyn Lazarus, der rejser sig fra de døde
Detroniseret, forhadt og afskrevet, sådan kan man bedst beskrive den britiske Labour-formand, der som en anden Lazarus (en skikkelse fra Det Gamle Testamente), blev vækket til live fra de døde. Vi har været mange, der ikke spåede Corbyn store chancer ved dagens valg i Storbritannien. Og vi er også mange, der må tage hatten for hans flotte slutspurt.

For under en måned siden haltede Jeremy Corbyn op imod 20 procentpoint bagefter i meningsmålingerne. Ligesom blot 14 procent af briterne for to måneder foretrak ham som premierminister. Og endelig for måned siden skuffede Labour fælt ved at tabe godt en fjerdedel af alle deres mandater ved lokalvalget for en måned siden.

Men heldigvis for Labour, Jeremy Corbyn og valgets spænding, så har den gamle venstrefløjsveteran leveret hvad der ligner et helt igennem fantastisk comeback. Selv den forstenede gamle bande af koryfæer fra 90'erne med Tony Blair, David Miliband og Peter Mandelson bør tage hatten af for den slutspurt

Nedskæringsbekæmperen Corbyn
At valgkampen har været en større succes for Labour end ventet er baseret på Jeremy Corbyns kamp for at give et løft til det udsultede britiske velfærdssamfund - for hele befolkningen.

This is our day. Our time. Our chance. Today, let's come together and #VoteLabour to transform Britain #ForTheMany, not the few. #GE2017 pic.twitter.com/AM8UOXlzk5
— Jeremy Corbyn (@jeremycorbyn) 8. juni 2017

Selvom jeg gerne indrømmer, at jeg overhovedet ikke var i nærheden af at forudse den stigende popularitet til Jeremy Corbyn, så burde det i virkeligheden ikke være nogen overraskelse. Følelsen af frustration, oplevelsen af korrupte systemet og urimelig ulighed har slået rod mange steder. Og matcher faktisk ret perfekt med Corbyns økonomiske udsyn.

Corbyns "claim to fame" var allerede at læse i hans kandidatur til at blive Labour-formand tilbage i 2015, hvor hans dagsorden var velfærdsnedskæringerne. Dengang var der heller ikke mange, der spåede ham en chance. Og faktisk kunne han slet ikke mønstre tilstrækkelig opbakning til at kandidere som formand, hvilket krævede sølle underskrift fra 35 Labour parlamentsmedlemmer. Et par stykker forbarmede sig og siden har Corbyn skrevet historie.

Jeremy Corbyn kurs har hele tiden været anti-austerity, som det hedder på engelsk. Hvilket på dansk bedst oversættes med nedskæringsmodstand. Tilbage i 2015 sagde han selv: "My candidacy marks the launch of a broader anti-austerity movement". Den dagsorden har ramt plet og adskillige målinger har vist at et stort flertal af briterne har fået nok af de mange nedskæringer og privatiseringer. De britiske velfærdsinstitutioner har ganske enkelt været slidt ned til sokkeholderne.

Derfor har Labours politiske manifest ”For the Many – not the few”, der rummer gratis uddannelse, løft af det nationale sundhedsvæsen, NHS, højere mindsteløn og privatisering af jernbanerne ramt plet hos briterne. Også selvom briterne ikke normalt lovsynger store skattestigninger.

Corbyn skaber tvivl, hvor han burde skabe tryghed
Når det er den klassiske socialdemokratiske velfærdspolitik der har fået så stor appel under lige netop Jeremy Corbyns formandskab, så skyldes det årelange konservative nedskæringer, mistillid overfor Theresa Mays forvaltning af den britiske velfærd og samtidig også en tvivlsom arv fra Tony Blairs New Labour i 90’erne, hvor markedet fik ganske frit spil.

Jeremy Corbyn har formået at være "the real deal". Den vælgerne kunne stole på ville noget andet, når det kom til at styrke velfærden, bekæmpe den stigende ulighed og opgøret med den grådige kapitalisme, der særligt i Storbritannien har fået frit spil.

Når jeg alligevel ikke er og aldrig bliver Corbyn-fan eller Corbynite som briterne kalder det, så skyldes det hans politiske slingrekurs og hans forbindelse til en række tvivlsomme grupperinger. Hvad er Corbyns er egentlig standpunkt i Brexit-diskussionen? Hvorfor er han imod NATO? Hvorfra stammer hans venskab med Hamas og Hizbollah? Hvad gør at han nægter at tage afstand fra IRA? Hvad er hans holdning til arbejdskraftens frie bevægelighed og indvandring generelt? Hvorfor hylder han brutale diktatorer som Hugo Chavez og Fidel Castro?

Thanks Hugo Chavez for showing that the poor matter and wealth can be shared. He made massive contributions to Venezuela & a very wide world
— Jeremy Corbyn (@jeremycorbyn) 5. marts 2013

Når det handler om alt andet end britisk velfærd, så taler Jeremy Corbyn uden om og hans svar rejser kronisk flere spørgsmål end de giver svar. Dermed adskiller Corbyn sig også fra de klassiske Socialdemokratiske ledere, der i enhver krise har stået for ansvar, fællesskab og tryghed.

Make June the End of May
Jeg håber inderligt, at vågne op til en Labour sejr og en velfærdssejr i morgen tidlig. Og det gør jeg selvom jeg langt fra har planer om at springe ud som Corbynist. Jeg tillader mig den nuance, at være tilhænger af den socialdemokratiske ide og det socialdemokratiske parti uden at være Corbyn-fan.

Lige nu peger de seneste meningsmålinger på en overbevisende sejr til de konservative, men meget kan stadig ske, selvom det britiske valgsystem kan vise sig at blive endnu en alvorlig udfordring for Labour. For hvad vælger dem der stemte UKIP sidst, at gøre denne gang. Vælger de sofaen eller stemmer de på konservative, og hvad hvis Labour-stemmerne igen klumper sig sammen i storbyerne og kan Corbyn overføre den store begejstring blandt de unge til egentlige stemmer i stemmeboksen. Det kan komme til at koste Labour dyrt og tage pynten af en eventuelt fremgang.

Men jeg krydser stadig fingre og håber på at Labours valgslogan bliver til virkelighed: ’Make June the End of May!’

 

Jens Jonatan Steen, er chefredaktør ved Natvisen Pio