Corbyn: Medlemmernes helt og vælgernes skræk

Mens Jeremy Corbyn som en helt, indtog formandskabet for det britiske Labour parti, så har han ovenpå Brexit-afstemningen mistet tilliden i sin egen parlamentsgruppe.

Han bliver kritiseret for at have været usynlig under Remain-kampagnen, for i virkeligheden ikke at være EU-tilhænger og for ikke at gjort nok for at få de sidste Labour-stemmer hjem, der kunne have reddet EU-medlemskabet.

Mytteri blandt Corbyns egne folk
Den første sten blev kastet af Hillary Benn, som åbent erklærede at han ikke længere havde tillid til sin partformand. Det kostede ham posten som udenrigsordfører (Shadow Secretary), som det kaldes i det britiske to-parti system.

Efter den fyring har godt et dusin af de øvrige medlemmer af Jeremy Corbyns eget skyggekabinet (gruppeledelsen) trukket sig fra deres poster i mistillid mod formanden.

Der kommer hele tiden flere til og også parlamentsmedlemmer på mere perifære stillinger har nedlagt deres poster. Faktisk går udviklingen så hurtigt lige nu, at man har svært ved at følge.

With deep regret, and after nine months of trying to make it work, I have today resigned from the Shadow Cabinet pic.twitter.com/tX7SPDyTIZ

— Angela Eagle (@angelaeagle) 27. juni 2016

Den manglende opbakning i Labours parlamentsgruppen er i midlertidig ikke ny. Jeremy Corbyn klarede kun akkurat cuttet om opbakning fra 35 Labour MP’er for overhovedet at kunne opstille som formandskandidat. Og flere af hans egne parlamentariske støtter, som blandt andre den nu afdøde politikere Jo Cox, havde allerede inden Brexit-afstemningen erklæret, at de fortrød deres nominering af Corbyn. En enkelt MP’er kaldte sågar sig selv for et ’fjols’ for at have støttet Corbyn.

Formandsvalg under opsejling
Med det for Storbritannien og Labour dårlige resultatet ved Brexit-afstemingen, så er frustrationerne nu brudt ud for lys lue.

Det trækker således op til et ny-valg om formandsposten i Labour. Ifølge BBC politiske redaktør Laura Kuenssberg, så har Labour næstformand Tom Watson netop afholdt et civiliseret møde med Jeremy Corbyn, hvor fortalte sin formand: ”at det ser ud til at vi (Labour) bevæger sig mod et formandsvalg”, hvor han opfordrede Corbyn til at overveje om han kunne udholde et ’brutalt’ internt slagsmål for næste parlamentsvalg.

Partiformand Jeremy Corbyn i samtale med næstformand Tom Watson.

Selvom det var ’tredjevejs-politikere’, som tidligere EU-kommissær Peter Mandelson og selv Tony Blair, der var de første udenfor til at rejse kritikken af Jeremy Corbyn allerede i fredags, så når kritikken  udover den gamle garde.

Tidligere skyggeminister for uddannelse Tristram Hunt, der i sidste uge besøgte København for at fortælle om den politiske udvikling i Storbritannien, skrev således i den britiske avis The Guardian:  ”Den socialt konservative arbejderklasse vælger føler at ikke at Labours kosmopolitiske og liberale ethos er for dem. – og det brugt de afstemningen til at vise. Afvisningen af EU i Labours hjerteland var blot det seneste bevis på den stigende afstand mellem medlemmer og vælgere… Hvis Labours medlemmer bekymre sig for Labours vælgerne, så er de nødt til at gøre noget ved Labours formand.”

Kollegerne mistillid – medlemmernes opbakning
Der er ingen tvivl om at parlamentsgruppen ville vælte Jeremy Corbyn, hvis det var dem, der skulle træffe afgørelsen. Men det er op til de menige Labour-medlemmer at bestemme, hvem der skal stå i spidsen for partiet.

Som en af de mange nyudpegede skyggeministre Andy McDonald peger på, så har ’the corbynites’ en stærk trumf i den massive opbakning fra vælgerne: "Han skal absoulut blive. Han har et mandat til at blive. Det er medlemmerne der i hel overvejende grad har omfavnet Jeremy fortælling og det har nogle af mine parlamentskolleger brug for at indse”.

Det samme gælder også for afgørende dele af fagbevægelsen, der er en integreret del af Labours partisystem, hvor toneangivende fagforeningsledere stadig fastholder deres støtte til Corbyn.

Mens Corbyn fortsat synes at have en betydelig opbakning blandt Labour medlemmer, så fulgte Labour-vælgerne ham ikke i Brexit-afstemningen og Labour-parlamentarikerne har nu forladt ham i stort antal.

Der synes at være gravet en dyb kløft imellem parlamentsmedlemmer og det organisatoriske bagland og mellem parlamentsgruppen og partiledelsen.

Det ligner en skæbnestund for Jeremy Corbyns, der næppe kan blive siddende som formand, uden at tage et nyt kampvalg.