Annonce

Corona i stigning, kommunaldirektør fyret og S ønsker ressourcer til fødende

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til tirsdagens udgave af Netavisen Pios korte nyhedsoverblik Aktuelt, men en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Regeringen har i dag indgået en aftale om børnene i Syrien. Den kan du læse mere om her.

 

Svag stigning i corona-smitte

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyser på Twitter, at kontakttallet er 1,1. Det betyder at epidemien fortsat er i stigning.

"Hurtige og effektive lokale nedlukninger er nøglen til at holde epidemien i kontrol, mens vi genåbner gradvist. OBS: Særligt vigtigt, at vi alle holder fast i de gode vaner henover påsken," skriver sundhedsministeren.

placeholder

Statens Serum Institut melder at der det seneste døgn er registreret 722 nye smittede. To personer er døde. Der er nu 226 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er ti flere end i går.


Omstridt vaccine skifter navn

Og vi bliver i coronasporet, hvor den omstridte vaccine fra AstraZeneca, der er sat på pause i Danmark, er blevet omdøbt til Vaxzevria. Vaccinen skifter navn til Vaxzevria.

Ifølge Ekstra Bladet var hverken Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut eller Lægemiddelstyrelsen klar over, at lægemidlet havde fået et nyt navn.

Vaccinen fra AstraZeneca er i øjeblikket sat i bero i Danmark, efter at nogle patienter, der havde fået vaccinen, fik meget usædvanlige symptomer efterfølgende - blandt andet blodpropper.

AstraZeneca vil ikke sige, hvorfor vaccinen har skiftet navn, men oplyser, at det er helt almindeligt, at lægemidler har forskellige navne i forskellige lande.

Læs hele historien her.

 

Fredericia fyrer kommunaldirektør

Den tidligere kommunaldirektør i Fredericia Kommune Annemarie Zacho-Broe er blevet bortvist fra sit arbejde, efter hun har været fritaget for tjeneste siden 5. januar.

Det har byrådet i Fredericia afgjort mandag aften, oplyser Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

Bortvisningen af Annemarie Zacho-Broe sker efter afdækning af en række kritisable forhold blandt chefer i kommunen.

Helt konkret betyder en bortvisning, at udbetaling af løn og andre goder øjeblikkeligt ophører.

Kommunaldirektørens fagforening DJØF varsler nu en faglig voldgift for at sikre Annemarie Zacho-Broe det opsigelsesvarsel og godtgørelse, svarende til halvandet års løn, som hendes kontrakt lyder på. Fagforeningen mener ikke, at der har været grundlag for en bortvisning.

Læs hele historien her.


Sundhedsminister: Brug for flere ressourser til fødende

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortæller på samråd tirsdag, at der ikke er tvivl om, at der er brug for mere fokus på og flere ressourcer til landets fødeafdelinger. Det

"Der er ingen tvivl om, at fødselsområdet fortjener at bliver prioriteret meget højt. Også højere, end det er blevet indtil nu," siger Magnus Heunicke (S).

Der har senest været et fornyet fokus på landets fødegange, siden en række medier har bragt en række beretninger om fødsler, der har været kaotiske.

Samrådet var indkaldt af SF og Enhedslisten.

Læs hele historien her.

 

Venstre vil stramme grebet om kommuner, der svigter børn

Med et nyt forslag vil Venstre sætte kommuner, der ikke lever op til loven på børne- og familieområdet, under skærpet administration af staten. Det skriver Politiken.

“Det er vigtigt at sende det meget tydelige signal, at hvis ikke man som kommune lever op til lovgivningen, bliver man frataget sine kompetencer. Alene det vil gøre, at flere kommuner vil blive meget mere opmærksomme på området,” siger Venstres ordfører, Hans Andersen.

Konkret foreslår Venstre, at staten fremover i form af Socialstyrelsen kan indsætte en taskforce, som i en periode overtager sager om anbringelser af udsatte børn. Venstre vil bringe forslaget med til bordet, når Folketingets partier skal forhandle om regeringen ‘Børnene først’-udspil.

Socialminister Astrid Krag (S) skriver i en mail til Politiken, at hun er “åben for at drøfte Venstres forslag”.

Læs hele historier her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Regeringen vil fremsætte forslag om at kontant-betaling ikke må overstige kr. 20.000 mod kr. 50.000 i øjeblikket.
Målet er selvfølgelig at komme sorte penge til livs, men samtidig hjælper man bankerne med de negative renter til at tjene endnu mere. Måske man skulle tænke i lidt andre baner.