Vi skal tilbage til 1. og 2. verdenskrig for at finde tilsvarende omkostninger
Kriser og krige har gennem det 20ende århundrede skabt fundamentale forandringer i den økonomiske politik og skattepolitik. I USA hævede man indkomstskatten fra 7 procent til 67 procent da USA gik ind i 1. verdenskrig. Argumentet var primært at undgå at nogle selskaber og hvad vi i Danmark kaldte gullaschbaroner skulle profitere på krigsøkonomien. Samtidig indførte man 80 procent skat på selskabers ’abnorme’ profitter.
I USA hævede man indkomstskatten fra 7 procent til 67 procent da USA gik ind i 1. verdenskrig
I USA blev topskatten for de største indkomster i 1930’erne øget til over 70 pocentr for at finansiere Præsident F.D. Roosevelt’s sociale reformprogram New Deal efter finanskrisen i 1929. Dette niveau holdt frem til slutningen af 1970’erne, dog med en yderligere stigning til 94 procent under 2. verdenskrig for at finansiere krigen. Under 2. verdenskrig også England og Frankrig indkomstskatter over 90 procent, mens Tyskland holdt sig til beskedne 70 procent (de tabte også krigen).
I Danmark har man tilbage fra 1600-tallet udskrevet krigsskatter, og under 1. verdenskrig indførte man ’gullaschskatten’, med øget formueskat, arveafgift og en kraftig beskatning af nogle selskabers krigsrelaterede abnorme overskud. Det var primært de nyrige gullaschbaroner, der tjente på krigshandel, der skulle bøde. I 1919 blev indkomstskatten hævet til 25 procent for de største indkomster, og under 2. verdenskrig blev den sat op til 50 procent.
De sidste 40 år er selskabsskatten halveret i Danmark og OECD-landene
Senere, under opbygningen af velfærdsstaten og den stærke vækstperiode frem mod 1970erne var topskatten over 70 procent. For bare 30-40 år siden var det helt normalt at lande havde selskabsskat på 50 procent eller derover, dengang efter 2. verdenskrig, hvor væksten var høj og velfærdssamfundet blev bygget. De sidste 40 år er selskabsskatten halveret i Danmark og OECD-landene.
Hvad lærer historien om krige, kriser og skatter os i dag? Vi skal ikke gentage fejltagelserne fra finanskrisen i 2008, hvor den danske og globale ’løsning’ har været nedskæringer i de offentlige services og reduktion af skatter for selskaber og de største indkomster, særligt de 1 procent rigeste.
I stedet skal vi indføre corona-krigsskatter for at finansiere den enorme regning for corona-krisen, så vi kan holde hånden under de små selvstændige, laveste lønninger og de mange tusinder, der måtte blive arbejdsløse. Vi skal ligesom efter 2. verdenskrig have en ambitiøs genopbygningsplan med ekspansiv finanspolitik og massive investeringer i en grøn omstilling.
Vi skal ligesom efter 2. verdenskrig have en ambitiøs genopbygningsplan med ekspansiv finanspolitik
Ført og fremmest skal statsstøtte til selskaber og banker være betinget af, at de ikke udbetaler udbytter, tilbagekøber aktier og giver topcheferne absurde bonusordninger, så ingen topchef med statsstøtte får mere end 10 procent af gennemsnitsmedarbejderen – en slags anti-gullaschbaron krav. Aktionærerne og kapitalejerne skal være med til at betale regningen for krisen.
Dernæst skal vi belært af historien indføre corona-skat – en gullachskat - på abnorme profiter fra de selskaber, der tjener tykt på krisen, fx de digitale giganter og medicinalselskaberne. Og vi skal snarest muligt genetablere selskabsskatten på omkring 50 procent, som jo kun betales af selskaber, der laver overskud.
Sidst skal vi indføre en krigs-formueskat, for eksempel på 5 procent af formuer over 30 mio. kroner kombineret med en øget og progressiv arveafgift. De 100 rigeste familier i Danmark har en formue på omkring 750 mia. kr., formuer der voksede 100 mia. kr. det sidste år. Det er de største formuer, der har nydt godt af de sidste 30 års markante stigning i uligheden i Danmark, og det er dér, vi kan finde pengene til at bringe os alle sammen ud af krisen.
Det er de største formuer, der har nydt godt af de sidste 30 års markante stigning i uligheden
Samtidig kan vi lade os inspirere af Roosevelt og øge skatten på indkomster over 6 mio. kr. om året mens krigen står på og vi skal finansiere genopbygningen. Roosevelt gik over 90 procent, vi kan måske nøjes med lidt mindre. Her er det vigtigt, at også arbejdsfri indkomster fra afkast på kapital, aktier, ejendom og andre formuer bliver beskattet på lige fod med arbejdsindkomst.
Selskabsskatten – der jo kun er for selskaber med overskud – skal genetableres på et højt niveau og sikre, at de store selskaber, der har haft enorm fremgang siden finanskrisen nu er med til at finansiere genopbygningen efter corona-krisen.
Skatteindtægterne skal bruges til at holde hånden under de, der bliver presset ud over kanten af krisen, men også til med-finansiere den grønne og retfærdige omstilling, der skal komme i forlængelse af krigen mod corona.
Jeg vil minde om, at i krig og krise er det utænkelige pludselig realistisk
Mange vil sige at ovenstående forslag er urealistiske og ikke kan lade sig gøre. Jeg vil minde om, at i krig og krise er det utænkelige pludselig realistisk. Høje skatter på de største formuer, store indkomster og arv har faktisk været normalen i verden og i Danmark i krisesituationer. Ikke mindst gennem perioden efter 2. verdenskrig, hvor vi har oplevet en hidtil ikke overgået økonomisk vækst og forbedret levestandard.