Coronakrisen koster langt mindre end frygtet

Underskuddet på de offentlige finanser endte sidste år med at blive på 26,7 mia. kr. Det er 133,3 mia. mindre end forventet for et år siden
Der er blevet brændt milliarder af kroner af under coronakrisen til hjælpepakker, test og smittesporing.

Men nu viser det sig, at krisehjælpen ikke har kostet statskassen nær så meget som frygtet.

Ifølge Danmarks Statistik blev underskuddet på de offentlige finanser således sidste år på 26,7 milliarder kroner.

Hvilket ganske vist er det største underskud siden 2015. Men det er langt fra de mere end 160 milliarder kroner, som Finansministeriet forventede tilbage i maj. Og så sent som i december lød forventningen stadig på et underskud på 80 milliarder kroner.

placeholder

2020 normalt år

Underskuddet svarer til 1,2 procent af bruttonationalproduktet (BNP) og blegner i forhold til de 3,5 procent – i kølvandet på finanskrisen - i 2012.

”Så endte 2020 med at blive et nærmest helt normalt år for de offentlige finanser, langt fra fortidens kriser,” skriver Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, på Twitter.

placeholder

Cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen, konstaterer da også, at de offentlige finanser ikke er ”et problem i DK.”

placeholder

Ny skat

At det ikke gik så galt, skyldes blandt andet, at krisen ikke blev så slem som frygtet.

Samtidig har udbetaling af feriepengene og et godt år for aktier trukket op, da det har givet højere skatteindtægter.

Ifølge cheføkonom i 3F, Frederik I. Pedersen, skyldes "en del af forklaringen" på fejlskuddet i høj grad højere skatter.

Først og fremmest har danskernes hemmelige pensionsskat i form af PAL-skatten givet 28,5 milliarder kroner mere end ventet. Den skat har samlet set givet 48 milliarder kroner i 2020.

PAL-skatten er på 15,3 procent af afkastet på danskernes pensionsopsparing, og den giver år efter år mere, end man regner med.

placeholder

Gældsdiskussion

Spørgsmålet om underskuddet på statens finanser førte tidligere på året til en ophedet diskussion om, hvordan gælden fra coronakrisen skal betales tilbage og om behovet for eventuel at lempe budgetloven.

Diskussion kom, efter at blandt andre Berlingske Tidende i en leder havde advaret om, at "et orgie af gældsætning er et farligt svar på coronakrisen."

Budgetloven, som blev vedtaget i 2012, betyder at underskuddet på den strukturelle saldo højst må være på 0,5 procent af BNP. Den strukturelle saldo er groft sagt den faktiske saldo på de offentlige finanser renset for konjunkturudsving.

Både Nationalbanken og Det Økonomiske Råd med de økonomiske vismænd i spidsen mener, at budgetloven skal lempes, så regeringen får mulighed for at køre en lidt mere ekspansiv finanspolitik, og altså bruge flere penge, når krisen raser. Mere præcist foreslår de, at det skal være tilladt at køre med et underskud på den strukturelle saldo svarende til én procent af BNP.

Vækst frem for afdrag

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere sagt, at økonomisk vækst er vigtigere end at betale af på coronagælden.

”Det er en lidt gammeldags og måske også lidt en traditionel borgerlig måde at se det på,” sagde Mette Frederiksen da hun i januar, på TV 2, blev spurgte, hvor pengene skal komme fra til at betale for gældsætningen fra den ekspansive finanspolitik.

”Jeg mener, at vi i Danmark har muligheden for at investere os ud af den krise, vi står i nu,” fortsatte statsministeren og påpegede, at regeringen med hjælpepakkerne har understøttet, at Danmark netop kan komme styrket ud på den anden side af krisen.

Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, mener, at resultatet ville have været et andet, hvis regeringsmagten ikke var skiftet i 2019.

"Vil borgerlige politikere og debattører nu droppe al snak om ’gældsorgie’ og at ’regningen for krisen sendes til børneværelset,’" skriver Rune Lund på Twitter.

"Tak. Ekspansiv finanspolitik og forsigtighedsprincip gavner os. Godt, at de blå ikke vandt valget i juni 2019. Jeg gyser ved tanken."

placeholder

Opdateret klokken 14:15 med kommentar fra Frederik I. Pedersen.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce