Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag, som har været præget af Folketingets åbning, kan også byde på nyheden om, at coronakurven er knækket, at Morten Østergaard lukker sexsag med en påtale og at Venstres gruppeformand mener, at politikerne bliver stresset af at snakke for meget med journalister. Og så er der nyt om forhandlingerne om en tidlig pension.

Tak fordi du læser med.

 

»Kurven er knækket«: Færre smittes af corona

Coronakurven er nu knækket, efter at kontakttallet er faldet til under ét.

”Kurven er knækket,” skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) således på Twitter. ”Kontakttallet i Danmark er nu 0,8. Tak til alle, der hver dag gør en indsats for at bryde smittekæderne. I Europa har epidemien stadig alt for godt fat, og vi kan se at smitten stiger mange steder. Virus er her stadig, så afgørende at vi holder fast.”

Når kontakttallet er på 0,8, betyder det, at 10 smittede i gennemsnit smitter otte andre og dermed er epidemien aftagende i Danmark. Med andre ord bliver der igen færre og færre smittede med coronavirus.

Kontakttallet har været faldende i flere uger.

I sidste uge var kontakttallet 1,1, og i ugen før var tallet 1,3.

Epidemien var aftagende i det meste af august, men i starten af september steg kontakttallet igen til cirka 1,5, hvilket er det højeste, tallet har været i Danmark, siden pandemien indtraf her.

Stigningen har fået regeringen til at introducerede en række nye tiltag.

Caféer, barer og restauranter skal lukke klokken 22:00, og det er obligatorisk at bære mundbind, når man står op indenfor på sådanne restaurationer.

Forsamlingsforbuddet er også blevet sænket til 50 fra 100.

Tiltagene blev først introduceret i kommuner med særligt bekymrende smittetal, men de er siden blevet bredt ud til at dække hele landet, hvor de gælder indtil 18. oktober.

 

Østergaard: Intern sag om sexisme er lukket med en påtale

En intern sag om krænkelser hos De Radikale er lukket med en påtale, og der vil ikke komme mere frem om sagen.

Det siger partiets gruppeformand, Morten Østergaard, til Danmarks Radio (DR).

”I den konkrete sag bliver der ikke oplyst yderligere, end at jeg siger, at der er handlet på den og der er givet påtale,” siger Morten Østergaard.

Sagen tog sin begyndelse, da Lotte Rod, som sidder i Folketinget for partiet, den 16. september offentligt gik ud og fortalte, at hun i sin tid hos de Radikale flere gange har været udsat for seksuelle krænkelser.

Første gang Lotte Rod blev udsat for sexisme, var i ungdomspartiet Radikal Ungdom (RU), og senere i sin politiske karriere har hun været udsat for sexisme internt i Radikale Venstre. Mønstret er det samme, siger hun.

”Det er meget de samme mænd, der har gjort det ved mange kvinder. Mønstret er, at det er mænd, der er ældre og har magt. Og det går ud over unge kvinder,” har hun forklaret.

Det radikale folketingsmedlem Kristian Heegaard har tidligere oplyst til Jyllands-Posten, at den sag, der bliver talt om, stammer fra 2011.

”Jeg vil ikke gå ind i personspørgsmål uanset, hvordan man vender eller drejer det. Det mener jeg ikke kan være måden, som de her sager skal gribes an på. Vi har ikke haft nogle retningslinjer, og det har jeg åbent erkendt er en fejl,” siger Morten Østergaard.

I den radikale folketingsgruppe har både Martin Lidegaard og Jens Rohde ellers efterlyst en klar og tydelig – samt ikke mindst hurtig – reaktion fra partiledelsen. Martin Lidegaard har samtidig gjort det klart, at sagen efter hans mening bør få konsekvenser for den, der har forgrebet sig på Lotte Rod.

”Nu handler det også mere principielt om, hvordan partiet er i stand til at håndtere det. Og det kan blive et problem, hvis ikke vi håndterer det rigtigt, når vi selv står så stærkt på den dagsorden udadtil,” har Martin Lidegaard fortalt Jyllands-Posten.

Ifølge gruppeformanden vil de to kollegaer få en redegørelse, når folketingsgruppen mødes igen.

Morten Østergaard oplyser samtidig til Ekstra Bladet, at krænkeren godt kan blive minister, hvis De Radikale igen skulle få muligheden for at udpege nogle af slagsen.

Læs hele historien her.

 

V-profil ønsker opgør med stress på Borgen: Vi bruger for meget tid på samråd og journalister

Det er ikke tilfældigt, at folketingspolitikere som Alex Ahrendtsen (DF), Ida Auken (R) og Dennis Flydtkjær (DF) er gået ned med stress. For den politiske udvikling og måden, Folketinget har valgt at tilrettelægge arbejdet på, øger presset på politikerne. Partierne bør derfor diskutere, om der er brug for en decideret reform af arbejdet.

Sådan lyder budskabet fra Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, skriver netmediet Altinget.

“Det er ikke for at klynke. Men stress er et samfundsproblem, som også er på Christiansborg, men som vi ikke rigtig forholder os kollektivt til,” siger Karsten Lauritzen.

Gruppeformanden kalder Christiansborg for “en meget stressende arbejdsplads”.

“Og den er blevet langt mere stressende i de 13 år, jeg har været med, fordi politik bevæger sig i et meget højt tempo, og fordi tingene pludselig ryger op i sådan en spids,” siger Karsten Lauritzen, som selv blev ramt af stress, da han sad som skatteminister. Det fortalte han om i et interview med Avisen Danmark i august.

Gruppeformandens analyse af, hvorfor der er gode vækstbetingelser for stress blandt politikere lyder i kort form, at folketingsmedlemmer i vidt omfang er deres egne chefer og derfor selv skal prioritere mellem en kæmpe mængde mulige arbejdsopgaver. Politik bevæger sig generelt i et stigende tempo og med et højt konfliktniveau, blandt andet på grund af mere mediefokus. Og så bliver man som politiker udsat for folks ufiltrerede “galde” på sociale medier, konstaterer Karsten Lauritzen.

Gruppeformand har gjort sig nogle tanker om, hvad man kan gøre. Han understreger, at det ikke er forslag fra Venstre, men hans personlige “observationer”: 

"Det ene er hastigheden i Folketingets arbejde, hvor vi kaster os over alle mulige ting i stedet for at prioritere det vigtige. Vi har alt for lidt fokus på det, der ikke giver omtale," siger Karsten Lauritzen.

Han mener, at mange folketingspolitikere for eksempel bruger lovlig meget tid på at tale med journalister og rigeligt med kræfter på at sende en masse samrådsspørgsmål af sted til ministrene.

"Det kan være en stressfaktor for mange, at en voksende del af arbejdet er at komme på skærmen. Samtidig har vi et højt konfliktniveau, hvor vi for eksempel profilerer os på at hive ministrene i en masse samråd i stedet for at fokusere på de vigtigste sager," siger Karsten Lauritzen.

Læs hele historien her

 

Hummelgaard om pensionsforhandlinger: Ser lovende ud

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) arbejder i disse dage på at lukke en aftale om tidligere tilbagetrækning med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

”Det tegner lovende Stadigvæk med nogle knaster, som skal løses i forhandlingerne, lyder fra Peter Hummelgaard.

Det skriver Ritzau ifølge Fagbladet 3F.

”Det, jeg lytter mig frem til, er, at et flertal af Folketingets partier både deler ambitionen og problemformuleringen. Og nu handler det bare om at få alle brikkerne til at falde på plads,” siger beskæftigelsesministeren.

Da Folketinget åbnede for et år siden, havde Peter Hummelgaard regnet med, at han et år efter havde lukket en aftale om tidligere pension, der var Socialdemokratiets store mærkesag i forbindelse med 2019-valget.

”Det havde jeg et håb om, men så kom der desværre en coronakrise i vejen,” siger beskæftigelsesministeren.

Både SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har i forhandlingerne krævet af regeringen, at flere personer skal have mulighed for tidlig tilbagetrækning.

Men det ser ud til at blive meget dyrt at udvide regeringens ordning. Derfor foreslår Dansk Folkeparti i stedet at udvide ordningen for seniorpension. Den blev indgået mellem de borgerlige partier og De Radikale kort før valget sidste år.

Når parterne er tæt på at indgå en aftale, er forventningen, at Venstre og De Radikale får mulighed for at nikke ja eller nej til den aftale, der er.

Læs hele historien her.

 

Venstre-afdeling vil samle flere hundrede medlemmer til møde trods advarsler

Mens arrangementer over hele landet aflyses, holder Venstre i Kolding fast i at afvikle et opstillingsmøde på torsdag - og de forventer, at flere hundrede deltager.

Det skriver JydskeVestkysten.  

På mødet skal partiets medlemmer vælge mellem Eva Kjer Hansen og Jakob Ville som Venstres borgmesterkandidat ved kommunalvalget næste efterår.

Det stigende smittetryk i Kolding og resten af Danmark har ellers fået Koldings kommunaldirektør, Thomas Boe, til at opfordre den lokale Venstre-afdeling til at udskyde mødet eller afvikle det på nettet.

Men den lokale afdeling af Venstre i Kolding holder fast i planerne.

Også selvom formand Bent Ole Jensen forventer, at omkring 300 medlemmer kommer til at deltage.

”Det er en helt lovlig måde at samles på,” siger han til JydskeVestkysten.

”Jeg hæfter mig også ved, at der bliver spillet håndbold i samme hal, hvor folk ikke sidder med mundbind på, og hvor der er flere end 300 mennesker samlet. Så jeg synes ikke, at det her er værre end så meget andet.”

Bent Ole Jensen pointerer, at man desuden tager en stribe forholdsregler for at mindske risikoen, for at deltagerne kan blive smittet med coronavirus.

Ved ankomsten torsdag aften bliver medlemmerne hurtigt guidet til deres plads. Der er god plads mellem stolene og krav om, at man bærer mundbind under hele mødet. Kun de, der skal på talerstolen, kan tage mundbindet af, mens de taler. Og mellem talerne sprittes både mikrofon og talerstol af.

Derudover serveres der hverken mad eller drikke.

Læs hele historien her.