Mange kritikere har råbt på, at statskassen skulle åbnes på vid gab, og at milliarder skulle brændes af, for at vi som samfund kunne holde varmen i en kold tid. Som finansminister vil jeg ikke være med til at gamble med Danmarks økonomiske troværdighed.

Bjarne Corydon udstikker i en kronik i dagens Politiken retningen for regeringens reformer og økonomiske politik det næste års tid.

Det centrale budskab i kronikken er, at borgernes bekymring og virksomhedernes nervøsitet for fremtiden skal erstattes af tillid og optimisme. Dette skal gøres gennem troværdige realistiske reformer – ikke gennem populistisk politik og lette løsninger.

Netavisen Pio har samlet de fem centrale pointer fra kronikken.

LÆS OGSÅ: Der er noget at komme efter!

1. Der er intet troværdigt og realistisk alternativ!

”Regeringen har taget politisk lederskab og valgt den eneste troværdige vej for Danmark: Realismens vej. Jeg har hørt de mange kritikere, som har råbt på, at statskassen skulle åbnes på vid gab, og at milliarder skulle brændes af, for at vi som samfund kunne holde varmen i en kold tid. Som finansminister vil jeg ikke være med til at gamble med Danmarks økonomiske troværdighed ved at bryde EU’s henstillinger til vores underskud. Det vil kun ramme os selv, med risiko for at renten på boliglånet og kassekreditten for helt almindelige danskere vil stige. (..) Der er brug for solide løsninger, der skaber reelle og varige job, og der er brug for realistiske bud. Ikke populisme og chancerytteri.”

Når virksomhederne er nervøse for, om de kan sælge deres varer, investerer de ikke i nye maskiner for at producere mere. Så tænker de i stedet mest på, om de kan nedbringe deres udgifter – f.eks. ved at flytte fabrikken til Ukraine eller Polen.

2. Manglende tillid til fremtiden er hovedproblemet

”At genskabe tilliden er i sig selv nøglen til at skabe mange nye arbejdspladser, som vi har brug for. Danskernes frygt for fremtiden skal afløses af forventning, ikke bare for humørets skyld – men også for økonomiens. (..) Mange virksomheder har faktisk store opsparinger. Men selv om de har det, ligger deres investeringer i nye maskiner, bygninger og job på meget lave niveauer. (..) Det skyldes også, at de er nervøse for fremtiden. Når virksomhederne er nervøse for, om de kan sælge deres varer, investerer de ikke i nye maskiner for at producere mere. Så tænker de i stedet mest på, om de kan nedbringe deres udgifter – f.eks. ved at flytte fabrikken til Ukraine eller Polen.”

LÆS OGSÅ: 10,7 milliarders forskel på rød og blå finanspolitik

3. Virksomhederne skal have forbedret deres konkurrencevilkår

”Virksomhederne skal have det lettere, så de kan afsætte deres varer og skabe job. De skal stå stærkere i konkurrencen, så de kan vinde flere ordrer foran udenlandske konkurrenter. Vi skal overbevise industrivirksomhederne om, at de får mere ud af at have deres fabrik i Herning end i Hamburg. De skal genvinde tilliden til fremtiden, så de igen begynder at investere og ikke mindst ansætte.”

4. Uddannelse skal sikre gode jobs i fremtiden

”Hvis virksomhederne skal kunne konkurrere, skal vi danskere også være så dygtige som muligt. Regeringen har sat et ambitiøst mål om, at vi skal have den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. Uddannelse handler både om muligheder og velstand for den enkelte dansker, og det handler også om, at vi i fællesskab står stærkest muligt. (..) Regeringen har løftet bevillingerne til uddannelse betragteligt, og lige nu forhandler kommunerne og staten også med lærere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne om muligheden for at indrette deres arbejdstid mere fleksibelt, så eleverne kan få mere undervisning og blive endnu dygtigere.”

LÆS OGSÅ: Offentligt forbrug er 27 gange bedre til at skabe job end selskabsskattelettelser

5. Reformer skal sikre at indtægter og udgifter hænger sammen

”Politisk lederskab er også at have modet til at gøre op med velerhvervede privilegier. I den kommende tid vil regeringen præsentere en reform af SU og kontanthjælpen. Det bliver ikke nødvendigvis lette øvelser at gennemføre, for reformerne skal være med til at skaffe finansiering til at sikre velfærdssamfundet på sigt. (..) Der er med andre ord realisme og langtidsholdbarhed i dansk økonomi. Det håber jeg kan skabe tillid til fremtidens velfærd.”