Corydon: Reformerne skal fortsætte

Nye reformer skal sikre, at flere danskere kommer ud på arbejdsmarkedet. Samtidig skal folkeskolereformen være forbillede for flere reformer af den offentlige sektor. Sådan lød beskeden søndag fra Bjarne Corydon.
Vi er ikke færdige med at gøre det attraktivt at komme ind på arbejdsmarkedet, man er ikke færdig med at skrue på overførsler, man er ikke færdig med at skrue på skat, man har ikke løst problemerne med integration.

Danmark har udsigt til lav vækst, fordi der ikke er nok danskere, som står parat til at tage et arbejde. Derfor er der brug for nye reformer, som gør det mere attraktivt at arbejde. Men reformer skal også ses i en bredere sammenhæng, og folkeskolereformen skal derfor danne forbillede for fremtidige reformer i den offentlige sektor.

Det var budskabet, da finansminister Bjarne Corydon søndag aften var gæst hos Niels Krause Kjær i DR2 Deadline. Corydon ville dog ikke gå i detaljer med, hvilke konkrete reformer der skal gennemføres, hvis han fortsat er finansminister efter et valg.

Den danske arbejdskraftsreserve er for lille
Under udsendelsen blev Corydon bedt om at forholde sig til en analyse fra OECD. Ifølge undersøgelsen har Danmark frem mod 2030 udsigt til den sjette laveste vækst blandt OECD-lande. OECD skønner, at Danmark frem mod 2030 vil opleve en årlig gennemsnitlig vækst på 1,6 procent, hvilket er under OECD-gennemsnittet på 2,2 procent.

Ifølge finansministeren er forklaringen, at "flere af de her lande har en stor arbejdskraftreserve, de kan trække på, hvis de for alvor får gang i deres økonomi, fordi der er så mange uden for arbejdsstyrken". Ifølge Corydon er den danske vækst altså begrænset af det faktum, at ”arbejdskraftsreserven”, det vil sige det antal personer som er parate til at tage et arbejde, hvis det får det tilbudt, er for lille.

Den logiske konsekvens af Corydons analyse vil derfor være reformer, der øger udbuddet af arbejdskraft, så flere står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det giver mulighed for en større produktion, og dermed højere vækst.

Reformer af skat og overførselsindkomster
Corydon lagde da bestemt heller ikke skjul på, at står det til ham, så skal der fortsat gennemføres reformer, der får flere ud på arbejdsmarkedet. "Hvis regeringen fortsætter, så fortsætter reformerne også. Med den her regeringen vil man fortsætte med at lave ting om i Danmark", lød det fra Corydon, som vil gennemføre reformer ”over en bred kam”. Direkte adspurgt nævnte Corydon en række områder, hvor der trods de senere års indsats fortsat er brug for nye initiativer:

Man er ikke færdige med de ting man har haft gang i, i de senere år. Vi er ikke færdige med at gøre det attraktivt at komme ind på arbejdsmarkedet, man er ikke færdig med at skrue på overførsler, man er ikke færdig med at skrue på skat, man har ikke løst problemerne med integration. Så der er ting, der for altid vil være på dagsordenen”. Corydon ønskede dog ikke at gå nærmere ind i, hvad der fx ligger i at ”skrue” på skat eller overførselsindkomster.

Den vigtigste reform jeg har været med til, er folkeskolereformen. I næste valgperiode vil du se mere af den slags.

Fælles for alle de fire områder, Corydon nævner, er, at reformer her typisk har til formål at øge udbuddet af arbejdskraft, fx ved at sænke skatten så det bliver mere attraktivt at arbejde, eller ved at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet.

Folkeskolen skal danne grundlag for flere reformer
Corydon nævnte også, at reformer fremover vil have et ”bredere sigte”, end tilfældet har været de seneste år. ”Det du vil se i de kommende år er, at mange flere reformer vil handle om, hvordan vi driver vores offentlige sektor”, forklarede Corydon.

"Den vigtigste reform jeg har været med til, er folkeskolereformen. I næste valgperiode vil du se mere af den slags", lovede Finansministeren. Hvorvidt Corydon her sigter til investeringer i ”human capital” eller til afskaffelsen af lærernes arbejdstidsaftale. Regeringen har tidligere forpligtiget sig til at finde 12 milliarder gennem effektiviseringer inden for den offentlige sektor, som skal bruges på ny velfærd.

De næste uger og måneder vil nu vise, om regeringen løfter sløret for yderligere reformer inden et folketingsvalg.


Kommentarer fra Facebook