Covid-19-ekspertgruppe kritiserer regeringen, ministerier og sundhedsmyndigheder

Covid-19-udredningsgruppen uddeler kritik til både regeringen, en stribe ministerier, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut
Foto: Statsministeriet/Statsministeriet/Sundhedsstyrelsen - fotografik: Anders Bredsdorff
Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet, Mette Frederiksen, Statsminister, Søren Brostøm, direktør i Sundhedsstyrelsen
Stort set alt og alle kritiseres i covid-19-ekspertgruppens rapport, "Håndteringen af covid-19 i foråret 2020", om regeringens og myndighedernes håndtering af coronakrisens første måneder, som er offentliggjort fredag.

Statsminister Mette Frederiksen og S-regeringen, Statsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Sundheds- og Ældreministeriet, Erhvervsministeriet og Kulturministeriet er blandt de mange instanser, som kritiseres i rapporten, der dog samtidig anerkender, at coronakrisen kaster regeringen og centraladministrationen ud i en gigantisk opgave - under stort tidspres - uden fortilfælde. Af samme grund indeholder rapporten også meget ros til myndighederne, topembedsmænd og eksperter i ministerier og styrelser.

med omhu, tidspresset og den store usikkerhed taget i betragtning

Sundshedstyrelsen og Statens Serum Institut får ros for i forløbet fra januar til april, at give de sundhedsfaglige råd og vurderinger som efterspørges. Det er udredningsgruppens vurdering, at rådene er udarbejdet “med omhu, tidspresset og den store usikkerhed taget i betragtning”.

Men eksperterne vurderer samtidig, at “der er begrænsninger ved den samfundsfaglige rådgivning, som er vigtige i et læringsøjemed”.

Ekspertgruppen fastslår, at der “ikke er grundlag for at konkludere, at den faglige rådgivning, der er leveret, har været underlagt stærk politisk styring”. Det nævnes, at der er “adskillige eksempler på, at især Sundhedsstyrelsen over for regeringen og ministrene gør opmærksom på manglende faglig støtte til regeringens tiltag”.

Om Sundhedsstyrelsen hedder det, at “styrelsen undervejs er tilbageholdende med at ændre vurderinger og anbefalinger”.

Eksperterne mener, at en sådan tilbageholdenhed alt andet lige kan være fornuftig i forhold til ikke at miste troværdighed og opbakning i det sundhedsfaglige bagland, og i lyset af at ethvert kursskifte kan give betydelige problemer i de udførende led i sundhedsvæsenet. Men så hører rosen op, og både styrelsen og Statens Serum Institut får rap over fingrene:

Men det gør det svært for regeringen og omgivelserne at vurdere, på hvilket grundlag der rådgives

“Men det gør det svært for regeringen og omgivelserne at vurdere, på hvilket grundlag der rådgives. Tilsvarende gælder Statens Serum Institut. Instituttets arbejde med landelisten, som registrerer information om covid-19-status i en række lande,er præget af tilsvarende pragmatiske hensyn.”

Statens Serum Institut får at vide, at deres rådgivning omkring antallet af risikoområder inddrog andre hensyn end de rent nøgterne.

Sundhedsstyrelsen udfordres af Statsministeriet

Regeringen roses for at søge information fra en bred vifte af kilder. Eksperterne roser ikke mindst Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen for at inddrage ambassaderne i beslutningsgrundlagene:

“I det lys gavner det kvaliteten af beslutnings-grundlaget og dermed kvaliteten af beslutningerne, hvis beslutningstagerne søger information fra en bred vifte af kilder. Det er netop, hvad regeringen med Statsministeriet som den drivende kraft gør.”

Og:

“Tidligt i forløbet udfordrer Statsministeriet med departementschefen i spidsen Sundhedsstyrelsens normale monopol på sundhedsfaglig rådgivning af regeringen. I løbet af februar udbygges og systematiseres indsamlingen af alternativ information i kraft af ambassadeindberetningerne fra en lang række især europæiske og asiatiske lande.”

Ekspertgruppen noterer, at regeringen og Statsministeriet i krisens opstart havde et meget stærkt fokus på de folkesundhedsmæssige konsekvenser af covid-19. Det kritiserer eksperterne ikke, men omvendt kritiseres det, at regeringen først i maj nedsætter en økonomisk ekspertgruppe, som skal vurdere de økonomiske aspekter af den valgte forsigtigheds-strategi.

Eksperterne fastslår, at regeringen er uenig i den retning, som “i den første fase af forløbet bliver udstukket af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens Serum Institut”.

“Regeringen vælger med henvisning til et forsigtighedsprincip at placere sig op ad de mest pessimistiske vurderinger og at indarbejde worst case-scenarier i sin planlægning og opbygning af beredskabet. Det er vurderinger udarbejdet på regeringens foranledning,” hedder det.

“Sundhedsstyrelsen fastholder heroverfor et proportionalitetsprincip,” hedder det.

Eksperterne noterer, at “intet i forløbet tyder på, at regeringen i sine tiltag og indgreb har afstået fra en proportionalitetsovervejelse”.

Eksperterne noterer, at regeringen “kunne have gennemført en langt mere vidtrækkende nedlukning af landet, hvis det alene handlede om at forhindre smittede og døde med covid-19. Omvendt er der heller ikke noget, der tyder på, at Sundhedsstyrelsen ikke har taget covid-19 særdeles alvorligt.”

Eksperterne afslører, at Sundhedsstyrelsen ikke støttede 'nedlukningen af daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner'

Ekspertgruppen afslører, at Sundhedsstyrelsen ikke støttedenedlukningen af daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner”.

Kritik af Mette Frederiksens kommunikation

Her kritiserer ekspertgruppen, at regeringen ikke kommunikerer “klart til offentligheden” på pressemødet 11. marts, at der er en vis uenighed mellem regeringen og sundhedsmyndighederne omkring hvor omfattende nedlukningen bør være:

“Tværtimod bliver det på pressemødet af regeringen med statsministeren i spidsen fremstillet sådan, at nedlukningen af aktivitet i bl.a. daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner sker på myndighedernes anbefaling. Den redegørelse for forløbet op til nedlukningen, som er givet i rapportens kapitel 9, giver ikke støtte til den formulering, som statsministeren bruger på pressemødet den 11. marts 2020.”

Mette Frederiksen afviser  fredag aften udredningsgruppens kritik af hendes udtalelser på pressemødet 11. marts 2020

Mette Frederiksen afviser fredag aften udredningsgruppens kritik af hendes udtalelser på pressemødet 11. marts 2020 (Se nærmere i boksen nedenfor, red).

Ekspertgruppen noterer, at de første faser af covid-19-håndteringen “er kendetegnet ved stor usikkerhed i myndighedernes viden om sygdommen og et betydeligt tidspres”.

Af samme årsag anerkender udredningsgruppen “de svære betingelser”. Men:

“Tiden fra midten af januar og frem til slutningen af februar 2020 kunne efter udredningsgruppens vurdering imidlertid være brugt mere hensigtsmæssigt.”

Udredningsgruppen uddyber:

“Statsministeriet er allerede den 21. januar 2020 opmærksom på den nye sygdom og erkender pandemipotentialet. Det giver mulighed for en tidlig og koordineret indsats. Statsministeriet med departementschefen i spidsen handler med det samme på den alvor, hvormed man ser situationen, og får sendt bestillinger af sted til Sundheds- og Ældreministeriet.”

Og: 

Udredningen viser, at de mange bestillinger om stort og småt presser Sundhedsstyrelsen

“Det sker i en bestræbelse på at få ministeriet til at gøre mere, end Statsministeriet oplever sundhedsmyndighederne gør på tidspunktet. På trods af tilløbet til tidlig indsats ender regeringen alligevel med det, som tager sig ud som en dramatisk redningsaktion forberedt og udført over ganske få døgn op til den 11.-12. marts 2020. Det rejser spørgsmålet, om de mange dag til dag-bestillinger var den mest hensigtsmæssige brug af sundhedsmyndighedernes rådgivning og ressourcer. Udredningen viser, at de mange bestillinger om stort og småt presser Sundhedsstyrelsen.”

Ris til Statsministeriet for detailstyring

Udredningsgruppen uddeler mange steder ros til departementschefen i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, men også hun og Statsministeret får ris for arbejdsformen med at afgive en strøm af bestillinger til ikke mindst Sundhedsstyrelsen:

"Samtidig inviterer arbejdsformen ikke til refleksion og analyse, men snarere til genbrug og marginale tilpasninger på tværs af daglige notater. Rutineprægede reaktioner af denne art bliver således forudsætningen for, at Sundhedsstyrelsen kan leve op til de skrappe tidsfrister og idelige krav om opdateringer."

Og:

i de mange bestillinger, der udgår fra Statsministeriet, ikke nogen klar skelnen mellem væsentligt og mindre væsentligt

"Tilsvarende er de hyppige, daglige statusopdateringer ikke nødvendigvis velegnede til at identificere tendenser og til at tegne et dækkende situationsbillede. Endelig er der i de mange bestillinger, der udgår fra Statsministeriet, ikke nogen klar skelnen mellem væsentligt og mindre væsentligt. Det er bl.a. illustreret ved adskillige spørgsmål til sundhedsmyndighederne om placering af flyers, plakater og spritstandere m.v. i danske lufthavne."

Detailstyringen bidrager, ifølge udredningsgruppen, ikke ligefrem til en fælles forståelse mellem regeringen og sundhedsmyndighederne:

"Det er udtryk for en tidlig detailkontrol og -styring af sundhedsmyndighedernes indsats. Det er svært at se, hvilken strategi der ligger bag, og det centraliserede og detailstyrende bestillingsregime bidrager efter udrednings-gruppens vurdering ikke til at skabe en fælles forståelse af covid-19-situationen på tværs af regering og sundhedsmyndigheder."

Sundhedstyrelsens selsvopfattelse hudflettes

Udredningsgruppens eksperter kritiserer Sundhedsstyrelsen for at have misforstået sin rolle under coronakrisen.

Styrelsen tror alt for længe, at "det primære ansvar ligger hos styrelsen selv" - på trods af "at krisen allerede i begyndelsen af februar udvikler sig til en højt prioriteret politisk sag, der naturligt skal håndteres på regerings-niveau og på tværs af en række myndigheder."

Havde styrelsen forstået, at coronakrisen var så altomfattende, at den kun kunne løses gennem et bredt myndighedssamarbejde, så kunne styrelsen have opnået et langt bedre samarbejde ikke mindst med Statsministeriet:

hvis styrelsen tidligere i forløbet havde anerkendt, at håndteringen af covid-19 ikke primært er en sag for Sundhedsstyrelsen

"Sundhedsstyrelsen kunne formodentlig have fået et mere konstruktivt og frugtbart samspil med regeringen, Statsministeriet og andre myndigheder, hvis styrelsen tidligere i forløbet havde anerkendt, at håndteringen af covid-19 ikke primært er en sag for Sundhedsstyrelsen – og Statens Serum Institut – alene, men at styrelsen indgår i et større myndighedsapparat, hvis effektivitet i sammenhængen beror på evnen til samarbejde på tværs af myndighedsgrænser."

Udredningsgruppen understreger igen, at der i krisens første fase aldrig blev skabt en fælles forståelse mellem styrelsen og Statsministeriet - og her har styrelsen sin store del af ansvaret for, at det blev sådan:

"Den organisatoriske konsekvens af, at der i den første fase aldrig bliver skabt en fælles forståelse af covid-19-situationen, som har dækning hos såvel Statsministeriet som Sundhedsstyrelsen, bliver draget sidst i februar, hvor regeringen og Statsministeriet sætter den særlige covid-19-organisering op." 

Sundhedsministeriet udsat for krydspres

Udredningsgruppen noterer, at Sundheds- og Ældreministeriet udsættes for et voldsomt arbejdspres, og roser grundlæggende ministeriet:

"Det er udredningsgruppens vurdering, at Sundheds- og Ældreministeriet mobiliserer ministeriets ressourcer, således at de bliver sat ind i håndteringen af covid-19."

 Men eksperterne vurderer også, at der opstår spændinger mellem ministeriet og styrelserne:

"Det er imidlertid også udredningsgruppens vurdering, at der er spændinger mellem styrelsernes sundhedsfaglige rådgivning og den politiske rådgivning, som er departementets opgave."

der er spændinger mellem styrelsernes sundhedsfaglige rådgivning og den politiske rådgivning

Eksperterne noterer, at Sundhedsministeriet får juridisk assistance fra Justitsministeriet, og at samarbejdet på tværs af ministerierne i det store hele fungerer godt, og der udvises "en betydelig fleksibilitet". Arbejdet foregår "smidigt og uden alvorlige spændinger".

Eksperterne noterer, at  Erhvervsministeriets departement i forhold til hjælpepakkerne optræder som tværgående koordinator af politikforberedelsen - i et tæt samarbejde med specielt Finansministeriet.

Men særligt i mellem Kulturministeriet og Erhvervsministeriet opstår der spændinger i forbindelse med udarbejdelse af diverse hjælpepakker.

Når det gælder spørgsmål om nedlukninger og restriktioner udsættes Sundheds- og Ældreministeriet ofte for et krydspres:

Det sætter Sundheds- og Ældreministeriets departement i en svær position

"Det sætter Sundheds- og Ældreministeriets departement i en svær position, hvor det er placeret i et krydspres mellem Statsministeriets krav og især Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, som i fasen omkring nedlukningen ikke er helt på linje med hinanden i deres rådgivning om krisetiltagene."

Hjælpepakkerne glider nemmere

Udredningsgruppen noterer, at der i det hele taget opstår flere spændinger i arbejdet med at tilrettelægge og beslutte restriktioner - sammenlignet med det store arbejde med at forhandle, beslutte og udføre de mange hjælpepakker. Og her er der kritik af Statsministeriet:

sker forberedelsen af hjælpepakkerne uden tilsvarende uophørlig intervention fra Statsministeriets side

"Men til forskel fra de direkte covid-19-rettede tiltag, som i meget høj grad er underlagt statsministeriel samordning og kontrol, sker forberedelsen af hjælpepakkerne uden tilsvarende uophørlig intervention fra Statsministeriets side."

Og:

"Forskellen på Statsministeriets rolle i de to parallelle forløb rejser spørgsmålet om, hvorvidt Statsministeriets stærke og centraliserede koordination og efterfølgende kontrol af covid-19-tiltagene har været nødvendig."

Opdateret 30. januar med statsministeren Mette Frederiksens svar på kritikken af hende i udredningsrapporten i forbindelse med pressemødet 11. marts 2020

Mette Frederiksen: "Regeringen har på intet tidspunkt ønsket at skubbe myndighederne foran sig"

  

Statsminister Mette Frederiksen svarer fredag aften på den konkrete kritik, der rejses af hende i forbindelse med pressemødet 11. marts 2020 i udredningsrapporten. 

Mette Frederiksen skriver således i et Facebook-opslag,  at regeringen på intet tidspunkt har ønsket at skubbe myndighederne foran sig:

"Regeringen har på intet tidspunkt ønsket at skubbe myndighederne foran sig eller fralægge sig ansvaret for nedlukningen. Og jeg har meget svært ved at se, at man kan sidde tilbage med det indtryk, at regeringens beslutninger har baseret sig 1 til 1 på anbefalinger fra sundhedsmyndighederne – eller andre myndigheder for den sags skyld," skriver Mette Frederiksen i opslaget, og fortsætter:

"Det var heller ikke på nogen måde dét, der var ment med den omtalte sætning. Og det var ikke budskabet på pressemødet. Eller på de næste mange pressemøder for den sags skyld. F.eks. sagde jeg på pressemødet den 17. marts: ”Oven på den sundhedsfaglige rådgivning og oven på den vurdering og de anbefalinger vi får fra alle myndigheder, der kommer så det politiske valg. Hvor hurtigt sætter vi ind, og hvor hårdt sætter vi ind i Danmark. Og det er selvfølgelig i et demokrati i sidste ende et politisk valg. Og det er et politisk ansvar.”

Statsministeren fastslår, at regeringen gentagne gange har understreget, at regeringens beslutninger under coronakrisens første fase var "udtryk for politiske valg":

"Vi har gentagne gange understreget, at regeringens beslutninger var udtryk for politiske valg. At regeringen anlagde et forsigtighedsprincip. At vi hellere gjorde for meget end for lidt. Og hellere handlede for hurtigt end for langsomt."

Udredningsgruppen

Udredningsgruppen blev nedsat af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, de radikale, SF, de konservative og Liberal Alliance juni 2020.Udredningsgruppen, der er nedsat af Folketinget, består af:

  • Professor emeritus, forvaltningsekspert Jørgen Grønnegård Christensen (formand), Aarhus Universitet.
  • Professor, ph.d. Jostein Askim, Universitetet i Oslo.
  • Professor, ph.d. Dorte Gyrd-Hansen, Syd-dansk Universitet.
  • Professor, dr.jur. Helle Bødker Madsen, Aarhus Universitet.
  • Professor og ledende overlæge, dr.med. Lars Østergaard, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Jeg hørte to timers høring og jeg synes Grønnegård gjorde det dygtigt, klart og flot. Han sagde helt klart, at sundhedsmyndigheder, embedsmænd m.m havde rådgivet og samarbejdet, men at statsministeren godt kunne have kommunikeret det ud på en mere forståelig måde. Sagt X mener dette, Y dette og regeringen konkludere derfor, hun lyttede til rådene, og tog en politisk beslutning, og det var klogt.
Det var tydeligt de blå partier og blå journalist aviser, forsøgte at få Grønnevård til at miskreditere statsministeren, men det gjorde han ikke. Tværtimod. Han forklarede sin kritik konstruktivt og forklarende.

Tak for gennemgangen JK. Klar og gennemskuelig og en dejlig modvægt til øvrige mediers råben.....

Det er jo også det NEMMESTE at kritisere regerningen m.m.... HVAD HAR ALLE DE KRITISKE INDIVIDER DA VEL TÆNKT SIG
DER ELLERS VILLE VÆRE AT GØRE UDOVER DET REGERINGEN og CO GØR ???? Regeringen gør det RIGTIGE.....Lukker NED.
Det gør de fordi der er en dødsensfarlig CORONA mutation der hvis den fik lov kontant,iskoldt og NÅDESLØST ellers ville AFLIVE alle der ikke kan tåle denne virus. Til alle jer der igen og igen kun kan kritisere SE dog at regeringen gør ALT hvad for at redde vores samfund fra en frygtelig DØD.. .Og redde vores samfund fra et uhyggeligt CORONAKOLAPS. TAK til regeringen.

Ja de små blå smølfer er rigtig kommet på banen,Mette løj siger Lødhe fra venstre tænk på da Anders fogh havde magten,da kunne man da tale om en løgn fik vores unge mennesker med i en ulovlig krig i Irak på løgn og latin.Amerikanerne viste jo godt at Sadam ikke havde gift det havde han jo brugt mod kurderne med usa misbilligese da det var amerikanerne der havde forsynet Sadam med det,hvorfor skal den kommision lukkes da løkke blev boss for venster løgnemester nr 2.Godt gået Mette for din håndtering af krisen,skulle du høre på brostrøm var der måske ligeså mange døde som i Sverige,coronaen ville jo ikke komme til Danmark.

Længe leve et præcist referat!
For godt og vel et halvt år siden holdt jeg møde med 'min' MFer
Der diskuterede vi selvfølgelig også nedlukningen - og jeg skrev følgende

Politikken tilbage i førersædet
Vi er på vej til ’tilbage’ til mere normale, politiske tilstande - eller rettere en ’ny normal’.
DJØF er blevet bange – politikerne er ved at tage magten tilbage. Coronaen har demonstreret 'den nødvendige politik'.
Eksperter vil være sikre, før de lader landet lukke ned – dvs. at de ville handle for sent. Politikerne ville beskytte mennesker og vores sundhedssystem ud fra et forsigtighedsprincip.

Hvis jeg ikke husker galt, så var det medierne og de borgerlige partier,
som ville have forhold som i Sverige, hvor man lagde meget vægt på,
at det skulle være myndighederne, som skulle anbefale og bestemme hvordan
pandemien skulle gribes an. Og masser af spørgsmål fra medierne gik på
"flok immunitet", som om det skulle være den rigtige løsning, især
spørgsmål til Kåre Mølbak, gik meget på denne løsning, og hvor stor en
procentdel af befolkningen der skulle være smittet, før denne immunitet
kunne være opnået. Det var samme strategi som man valgte fra myndighederne
i Sverige, det var godt at myndighederne ikke anbefalede dette i Danmark.
Og så er det skammeligt, at den blå blok anbefalede en undersøgelse af hele
denne pandemi, for at vi skulle lære af hvad der var sket, og samme dag bliver
regeringen overfaldet, med historier om løgne og lignende, det var ikke det man
har nedsat denne kommission for at gøre det var for at lære af den måde vi har
grebet sagen an på, og så kunne man sammenligne med de andre lande som vi
normalt sammenligner os med. Men kunne vi forvente andet, på selve fremlæggelsen,
var der kun spørgsmål fra de BLÅ smølfer, om Statsministerens måde at kommunikere på.
Det er jo dybt godnat. Vi må prise os lykkelige over at vi i en sådan situation,
ikke har haft en blå ledet regering, husk på, den Venstre ledede regering kunne end
ikke gribe ind overfor en minister, som ifølge ombudsmanden begik lovbrud.

Var det for at svine Mette til at den rapport skulle laves,eller er det et håb i blå blok at Mette mister stemmer så de kan overtage magten,guderne forbyde det.folk har da aldrig været i tvivl om at det var regeringen som ville have lukket landet ned da sundhedsmyndighederne ville vente,da den ikke ville komme til Danmark,godt vi havde Mette som Statsminister,jeg kan se Jyllands postens leder,med alle de blå smølfer sviner Mette til de burde vide bedre.og takke regeringen for deres handle mod

Ja gud ske tak og lov for at det var Mette F og ikke Løkke der sad på magten. Og stor ros til BBB for at blvie ved med at undersøge det som sundhedstyrelsen ikke gjorde nok for at undersøge i januar. SSI og WHO var enig med MF i nedlukning, hun kunne have udstillet Brostrøm og hans svar, det gjorde hun ikke, hun valgte en rundere formulering, for mange havde givet råd, hun konkluderede. Nu skal hun både i samråd, gå af ( citat Mai Marcado ) og beskyldes for usand tale og løgn. Jeg synes Venstres to profiler Løhde og Lauritsen medlemmer af L banden er pinlige. DF mangler jeg ord for, de opfører sig dom datiden dårer( den en værre end den anden for tiden). Og medierne Jeppe Brus fik præciseret hvad kritikken gik ud på, men nej det tager man ikke med, man klipper i de klip Grønnegård siger, og viser på TV, man manipulerer og vender, så man får vinklet at Statsministeren nærmest er en skurk. Hvad f.... bilder de sig ind. de bruger tid og penge på en evaluering, vi skulle lære af og misbruger den groft. Ynkelige er de små blåsmøfler. Ynkelige.

Jeg gik og troede at ekspert-gruppen blev nedsat for at alle kunne blive klogere og lære af fejl, så man fremadrettet ville blive bedre til at håndtere en krise.
Den blev ikke nedsat for, at stille nogen til ansvar eller hænge nogen ud. Derfor stemte et stort flertal for at gruppen blev nedsat.
Men de borgerlige bryder igen et løfte, og bruger rapporten til at kritisere og jagte billige point.
Politik i Danmark er ved at udvikle sig i en ubehagelig og hadsk retning, godt hjulpet på vej af paniske partier og borgerlige medier.

Når man får det pressemøde lidt på afstand, hvor Grønnegaard fremlagde
denne redegørelse for, hvordan regeringen har håndteret sundhedskrisen,
og så ikke får andet end negative spørgsmål fra de BLÅ partier,
samt medierne, så synes jeg at man som medie har svigtet.
Hvad de BLÅ partier stiller af spørgsmål, er forudsigeligt,
men at medierne ikke stiller kritiske spørgsmål til oppositionen,
når oppositionen bruger redegørelsen til kritik af regeringen, så
har medierne misforstået deres rolle som vagthund, det er ikke kun
regeringen som medierne skal holde i kort snor men også de folkevalgte,
som skal stilles til ansvar for det de har af ansvar for folkestyret.
Man stillede ikke spørgsmål til myndighederne på pressemøderne, hvorfor
anbefaler i sådan og sådan, så kunne myndighederne nuancerer deres
anbefalinger, myndighederne har langt mere magt, end deres råd til
regeringen. Søren Brostrøm er ansvarlig for sine råd til sundhedsministeren.
Sundhedsstyrelsen er den øverste ansvarlige for vores sundhedsvæsen, og
en afdeling under sundhedsministeriet. Set med mine briller så har den
øverste ansvarlige for en styrelse, også pligt til stå frem og forklare og begrunde
sine råd og anbefalinger, med den faglighed som en minister ikke kan have.

Jo, længere den usynlige krig varer, desto værre går det! Der er opbrud i samtlige partier! I alle styrelser. Hos alle myndigheder! Alt imens råber de salige radikale højere og højere og oftere og oftere: Lov er lov og lov skal holdes! I en krig bliver ingen love overholdte. Ikke engang de uskrevne. Ikke engang moralen. Den mindst simple moral.
“Mind in Black” vokser og vokser. Flere og flere skider på sygeplejersker og læger! Flere og flere skider på de svage der fejler alt muligt. Men hvornår skal sygeplejersker og læger få tid! I en krig er det alles kamp mod alle! Jo flere der går på gaden som i Århus i aften, jo flere svigter, uden at vide hvad de svigter. Krig er lig kaos!
Besættelsestiden er over os!
Men denne gang vælger vi frit? Sidst blev vi ufrit besat af tyskerne.
I dag kan hver dansker frit vælge om vi vil have besættelsestilstande som i
1) Storbritannien
2) Italien
3) USA
4) Irland
5) Norge
6) Sverige
7) Australien
8) New Zealand
Valget er dit. Start med at sætte dig ind i hvad der er sket af initiativer og manglende initiativet i de forskellige lande. Og brug forskellige kilder. Overvej. Drag dine slutninger. Og tro så i øvrigt at du egenhændigt kan løse problemerne.
Anden verdenskrig sluttede først da det lykkedes de europæiske ikke-tysksindede at overbevise amerikanerne om, at de skulle smide hele forsvarsstyrten ind i Europa.
Hvad med om vi for en gangs skyld kunne blive enige om at stå sammen, på en for landet rimelig måde.
Enhver frihedskæmper der ikke holder afstand til alle de andre frihedskæmpere, har tilsyneladende ikke fattet en skid.
Den usynlige fjende elsker frihedskæmpere der kommer tæt på hinanden. Det er i længden lig den visse død. Den sorte død. Den spanske syge. En pandemi.
Vi vil have vores frihed! Præcist! Råbes der på gader og stræder. Friheden til at dø før de sidste tre generationer. Det er den ikke blot virologer kan forudse. En almindelig 9. Klasseselev kan nå frem til samme konklusion. Hvis de havde fået muligheden for at følge med i timerne. Hvis de gad følge med i timerne. Hvis de havde evnerne til at følge med i timen.
Alle har muligheden for at tale med gud og hver mand.
Den usynlige fjende henter en af dine i morgen! Spørgsmålet er blot? Hvad vil du selv gøre for at forhindre det?
De andre gør i princippet ikke noget. Kun summen af fornuftige valg redder os, vi danskere, vi europæere, vi verdensborgere, hvis du bidrager med en forstandigt, afstandsholdende beslutning.
Krigen er vores! Sejren er din!
Smittetallene fortæller hvornår den usynlige fjende vinder. Og vi eventuelt vinder.
Bidrager du ikke bliver krigen kun længere.
Enhver krig har et efterspil. Love med tilbagevirkende kraft. Din opførsel bestemmer hvor onde de bliver! Jo længere krigen varer desto ondere.
De sociale medier sladrer, selv om du maskerer dig.
Det så vi i USA.
I Danmark har vi et lille demokrati. Skriv til et folketingsmedlem og brok dig. Det er ti gange bedre end at gå i demonstration. Skriv blot som i din sidste stil i folkeskolen. Politikere forlanger intet mindre!

I forordet til den gransknings af Corvid-19 står der følgende:

"I forbindelse med iværksættelsen af granskningen understregede Folketinget,
at formålet var at drage læring – ikke at placere et politisk eller retligt
ansvar over for politikere eller embedsmænd."
Hvordan kan det så være, at en person som Mai Mercado kan udtale,
at statsministeren skal gå af, når der står i det opdrag som folketinget
har stillet i udsigt for denne granskning, til de fem personer som har fået
dette opdrag til denne udredning/granskning, det ikke er nogen politiker
eller nogen embedsmænd der skal stilles til ansvar.
Er der nogen der spiller med fordækte kort for at lokke nogen i en fælde.
Kan man ikke stole på de folkevalgte fra de borgerlige partier, eller er de
kun nogle små ligegyldige smølfer.

Reelt set har ingen lande konkret kontrol over Covid 19. Der lukkes ned og der lukkes op. Nedlukninger og
oplukning som bølger der går op og ned i det uendelige. Og så er der vaccinerne.De mange typer vacciner.Og de mange folk der KLAMRER sig til troen på at vaccinerne er redningsplankerne der bliver kastet ud for at frelse os alle fra COVIDRÆDSLEN og den sygdom den giver hvis man hører til gruppen der ikke tåler virus. Det aner INGEN på forhånd. Men,hvad er vaccinerne andet end et delvist TILBUD, om at befolkninger MÅSKE undgår det værste scenarie,at blive dødeligt syg. Der er stor FORSKEL på vaccinernes EFFEKTIVITET. Og INGEN kan tilsyneladende SELV bestemme hvilken TYPE vaccine personen vil vaccineres med. Er det ikke MEST logisk og MEST HENSIGTSMÆSSIGT at give enhver UDSAT borger den tilsyneladende MEST EFFEKTIVE vaccine ???? Eller er der på forhånd lagt helt andre "planer" ? HVAD SKAL EN UDSAT BORGER MED DE SVAGESTE OG MINDST EFFEKTIVE VACCINER ???? Folk må KRÆVE oplyst hvilken vaccine de skal vaccineres med. Eller udfra DET IKKE vaccineres. For hvad skal ældre alvorligt syge Fru Nilsen, på alder 5o +, da med en vaccine der kun kan beskytte hende HALVT ? DET KAN KUN GIVE FALSK TRYGHED. Reelt set er INGEN vaccine det man kan kalde for "sikker". Så HVAD er det for en fremtid vi alle går i møde ? Det kan være "naivt" at tro man får alting tilbage igen som det var engang. Og det kan være SVÆRT at overskue HVAD vi ellers får. Formålet med restriktioner ser i første omgang ud på at
man vil FORHINDRE sundhedsvæsnet i at "bryde sammen". Der skal være "plads" på hospitaler o.s.v Sålænge det "hænger sammen" i sundhedsvæsnet "går det". Udover DET HVAD SÅ ? Betyder ca 2o daglige dødsfald på grund af CORONA så noget i borgerrækkerne ? JA og JA og JA....vel BURDE det da betyde noget. Det er MENNESKELIV det drejer sig om. Hvert eneste menneskeliv er VÆRDIFULDT. Og det er DET der skal være det væsentlige i sagen om
CORONA.

Annonce