Da Nietzsche kom til Skandinavien

Takket være Georg Brandes blev den gale og geniale filosof og samfundsrevser Friedrich Nietzsche opdaget. Det kan man læse om i en ny fremragende grafisk roman.

Det er en kendt sag for mange, at det var Georg Brandes, der i året 1888 introducerede filosoffen Friedrich Nietzsche til det skandinavisk publikum.

Friedrich Nietzsche var samfundsrevser, og så var han en arg modstander af den kristne kulturtradition, især fordi denne var båret af det, som han kaldte for en “slavemoral”. 

Det var rent brændstof for Georg Brandes, der i Danmark havde indledt det moderne gennembrud, i sin tiltrædelsesforelæsning på Københavns Universitet i året 1871.

Her proklamerede han, at dansk kultur var fyrre år bagud resten af Europa, og at dette var forårsaget af, at vores kulturelite bestod af præster, der undertrykte naturvidenskaben og skabte en ufri embedsuddannelse, der var præget af censur og seksuel undertrykkelse. 

Brandes inspiration

Siden er Georg Brandes blevet symbolet på denne vending i dansk kultur, der indvarslede det moderne, der blandt andet betød, at kvindens seksualitet skulle anerkendes, at de frie borgere, der havde stil og smag, ikke skulle angre deres lyster, og at familien som den konstruktion, hvor alle værdier er forankrede, måtte vige for individets selvudfoldelse. 

Georg Brandes blev også den mand, der sammen med sin broder, politiker og medstifteren af Politiken, Edvard Brandes, skabte det, som vi i dag kalder for kulturradikalismen. 

Læs også:Woke - men drejet 180 grader til højre

Georg Brandes havde kaldt sin forelæsning om Nietzsche for ‘Aristokratisk radikalisme’, og hans pointe var, at det store menneske, skaberen, ikke skulle underlægge sig tidens moral og regelsæt, men agere hinsides alt dette, og at “pøbelen”, “den åndelige almue”, blot var “mængden”, der i grunden kan ofres for fremskridtet. 

Det viste sig, at den dynamit, som Nietzsche udløste i datidens værdidebatter, var den stærkeste

Ja, intet mindre, faktisk. Og Georg Brandes mødte med det samme modstand i form af filosoffen og professoren Harald Høffding, der skrev en replik under overskriften ‘Demokratisk radikalisme’. 

Heri argumenterede Høffding for, at det var takket være mængden, at den store ener kunne udfolde sig og skabe fremdrift.

Men det viste sig, at den dynamit, som Nietzsche udløste i datidens værdidebatter, var den stærkeste, og siden er replikken nærmest blevet glemt. 

Brev- og ideudveksling

Nu er der udkommet en grafisk roman om Georg Brandes, forfattet og tegnet af Anna Laurine Kornum og udkommet på forlaget Hunov & Haffgaard. 

Det er en sikker og meget taktil streg, der både har fanget selve essensen af Brandes og Nietzsche.

Anna Laurine Kornum har grebet til brevudvekslingen mellem de to og samtidig ladet historien bæres af historien om Friedrich Nietzsche, der kort efter Brandes’ introduktion blev gal i tiltagende grad. 

Det kan også have været noget arveligt

Der er teorier om, at Nietzsche var angrebet af syfilis, der kan forårsage hjerneskader, men hvad der forårsagede hans fald er ubekendt. 

Hans fader var også død af en hjernesygdom, så det kan også have været noget arveligt. 

Under alle omstændigheder er historien om, hvorledes Nietzsche en dag brød sammen på åben gade og omfavnede en hest, der blev pisket af sin herre, blevet til en stærk mytisk figur.

Dette er med i Anna Laurine Kornums fortælling, selvfølgelig

For hvordan kunne det være, at denne filosof, der talte så klart om, at “overmennesket” skulle handle hinsides moral og forsvarede den stærkes ret til fri udfoldelse, sådan endte i omsorg for en simpel hest?

Dette er med i Anna Laurine Kornums fortælling, selvfølgelig. Men mere overraskende – og positivt – er det, at hun også har indlagt en hyldestreference til tegneren Henrik Rehr, der har skabt tegneserien om Dostojevskij.

For netop Dostojevskijs tanker om eksistensen er interessante at sammenstille med Nietzsches filosofi. 

Freud og Nietzsche

Hvis man derimod vil have endnu mere, kan man gå om bord i bogen ‘Da Nietzsche græd’, der lige er blevet genudgivet af Bechs Forlag, skrevet af psykologen Irvin D. Yalom. 

Bogen er oversat af Mogens Wenzel Andreasen og udkom oprindeligt i 1992.

Læs også:En sanselig spadseretur gennem sproget

Den er interessant, fordi Yalom her forsøger sig på et kontrafaktisk eksperiment, hvor en af psykoanalysens fædre, Josef Breuer, der havde kontakt til Sigmund Freud, i romanen bliver stillet over for den fysisk og psykisk udfordrede Friedrich Nietzsche, der indvilger i at lade sig indlægge og behandle af ham. 

Kort sagt, så kobler Yalom Nietzsches hyldest til det “dionysiske”, det sanselige, i modsætning til det fornuftsbaserede og moralske

Bogen bliver en art krydsanalyse af Freuds begyndende opdagelse af det ubevidste kombineret med Nietzsches forsøg på at skrive og formulere selvsamme, blot i en anden kontekst. 

Kort sagt, så kobler Yalom Nietzsches hyldest til det “dionysiske”, det sanselige, i modsætning til det fornuftsbaserede og moralske, med Freuds senere erklæring om at vi i underbevidstheden slås med vores hæmninger, der bliver til neuroser og skam, hvis ikke vi anerkender vort begær. 

Lægmændsbøger

‘Da Nietzsche græd’ er en ganske underholdende og oplysende bog, men knap så interessant anskuet rent litterært. 

Den er dialogbåren, men samtidig også en ganske lettilgængelig og oplysende måde at få et indtryk af, hvor helt igennem revolutionerende ideen om det splittede ‘Jeg’ faktisk var dengang i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede. 

For fans af de nævnte tænkere er begge bøger også gode at gå til

Begge bøger, med især København og Wien som omdrejningspunkt og med disse tænkere, der på mange måder udgjorde kvintessensen af den moderne opfattelse af sindets krinkelkroge, er ganske fine og underholdende. 

Det er begge bøger, der fungerer rigtig fint for især lægmænd – og kvinder – der gerne vil forstå det grundlæggende. Og sådanne bøger er og bliver værd at sætte pris på. 

For fans af de nævnte tænkere er begge bøger også gode at gå til. Dertil skal nævnes, at Nietzsche senere i tiltagende grad blev kompromitteret, især fordi hans søster forsøgte at accentuere hans kritik af jødedommen og derved gjorde ham til glødende antisemit, som Hitler-Tyskland kunne udnytte. 

Yalom fortier det simpelthen

Det er derfor ekstra interessant, at det var jøden Georg Brandes, der udbredte kendskabet til ham, og at det er en jødisk forfatter, Irvin D. Yalom, der senere skriver en bog om ham. 

Anna Laurine Kornum skriver direkte om dette og forsøger helt at rense Nietzsche for antisemitisme (hvilket er at gå for langt), og Yalom fortier det simpelthen.
 

Anna Laurine Kornum: ‘Min ven Nietzsche’. Grafisk roman. Illustreret i sort/hvid. Hunov & Haffgaard, 2025.

Irvin D. Yalom: ‘Da Nietzsche græd’. Oversat af Mogens Wenzel Andreasen. 352 sider. Bechs Forlag – Viatone, 2025. Bogen er både udkommet som fysisk bog og som lydbog.