Dagligvaregigant om chikane i kassekøen: Det er et fælles ansvar

Butikskæde reagerer

Dagligvaregigant om chikane i kassekøen: Det er et fælles ansvar

Tobias Simonsen drømmer om, at både kunder og medarbejdere i fællesskab kan skabe et bedre miljø i butikkerne

Dagligbrugsen
Billedtekst
Alle kunder har et ansvar for at sikre den gode, mener Tobias Simonsen, der er ungeminister ved Coop.
Foto: Coop

“Hver gang, man bliver behandlet uretfærdigt på sin arbejdsplads, er det en gang for meget.”

Det siger Tobias Simonsen, der er ungeminister ved Coop, til Netavisen Pio.

Inden for de seneste tre år er der sket en stigning i andelen af butiksmedarbejdere, der har oplevet at blive svinet til af kunder, mens de er på arbejde - en del af dem er unge mennesker. 

Coop ejer Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount.

Undersøgelse fra HK Handel

En ny undersøgelse, som HK Handel har fået udarbejdet af
analysefirmaet Wilke, viser, at 83 procent af butiksansatte 
har oplevet at blive svinet til af kunder indenfor det seneste 
år.

Det er en stigning fra tre år tidligere til trods for, at der har
været indsatser for at komme problemet til livs. 

Eksempelvis har HK Handel sammen med en række store
butikskæder, herunder Coop, kørt en kampagne, der skal
minde kunderne om at holde den gode tone.

Nu foreslår HK Handel, at arbejdsgivere skal have et kur-
sus i psykisk arbejdsmiljø, så de bedre kan gribe medar-
bejderne og sørge for, at de ikke går helt ned med flaget 
på grund af den hårde tone.

Pilen peger i flere retninger for at komme problemet til livs, mener han.

Det er blandt andet på lederne, medarbejderne, og så har vi et fælles ansvar som samfund.

Ledernes ansvar

Det er vigtigt, at lederne ikke negligerer problemerne, siger Tobias Simonsen:

“Det kan godt være, at man igennem mange år er blevet hærdet, men man skal være meget bevidst om, hvordan man som leder kan hjælpe til at have fokus på debriefing efter en episode, og at de ikke må undervurderes.”

Læs også:Butiksansatte svines til: “Desværre er der fortsat en rådden kundekultur”

Kunne man ikke indføre en politik, hvor kunden bliver smidt ud, hvis ikke vedkommende opfører sig ordentligt?

“Jo, det kunne man garanteret godt. Vi prøver på mange måder at lave nogle individuelle vurderinger. Kender vi kunden i forvejen? Er der bare et eller andet, der er ramlet sammen? Er det gentagne gange, at det her sker? Hvad er situationen? Og det kan være så utroligt forskelligt,” siger han.

Medarbejdernes ansvar

Coop vil også ruste medarbejderne bedre til at håndtere situationer med ubehagelige kunder og vide, hvem de skal gå til, når det sker, fortæller Tobias Simonsen.

Mange er jo ungarbejdere. Er det ikke meget at forvente, at de selv skal kunne sige fra overfor en voksen, som står og råber ad dem?

“Jo. Det er ikke nemt. Men vi tror, det er værre at bede unge mennesker om at blive hjemme, fordi samfundet er farligt. Så det allerbedste, vi kan gøre, er at hjælpe dem med at håndtere situationer, hvor noget ikke er okay,” siger han og uddyber:

“Det er klart, at vi skal arbejde for, at det sker mindst muligt, men vi tror, at for unge menneskers udvikling, så er det næsten værre, at vi fortæller dem, at samfundet er farligt,” siger ungeministeren.

Det fælles ansvar

Fokus på ledere og medarbejdere handler i høj grad om at håndtere situationerne, når de opstår.

For at forebygge, at de overhovedet finder sted, skal man ifølge Tobias Simonsen se på en fælles indsats, der i høj grad kræver engagement fra kunderne:

“Et ungt menneske skal ikke stå med ansvaret selv, så det er jo i virkeligheden vedkommende, som ikke opfører sig ordentligt, som har en stor del af ansvaret for at se indad”

Læs også:Kunderne fik Frida til at skifte job: Fik kastet chipsposer i hovedet og skæld ud over pålæg

Han drømmer også om, at de andre kunder tager ansvar og siger det højt, når de ser grænseoverskridende adfærd:

“Der må være nogen i dag, som ser det her uden at skride ind, og det er jo fordi, det ikke er særligt rart at gøre, men det kunne afhjælpe meget, at vi som fællesskab i butikken tager ansvar sammen for at skabe det butiksmiljø, vi gerne vil have.”

Vi kan aldrig sikre, at vi har styr på alle mennesker, der kommer ind i vores butik

Du snakker om et ansvar i fællesskab - kan man ikke sige, at det er jer som arbejdsgivere, der har det overordnede ansvar for, at jeres medarbejdere har det godt, når de tager på arbejde?

“Jo, vi skal hjælpe med at håndtere, når der sker ting, som ikke skulle være sket. Og vi skal hjælpe med at sørge for, at der er den nødvendige træning til rådighed. Men vi kan aldrig sikre, at vi har styr på alle mennesker, der kommer ind i vores butik,” siger Tobias Simonsen og tilføjer:

“Sådan er det jo i et offentligt rum. Men vi kan arbejde for at skabe nogle rammer for, at man ved, hvad man som medarbejder og leder skal gøre, men også for, at man som kunde er klar over, hvordan vi gerne vil have, at man opfører sig.”

Flere initiativer, hvis der sker fortsat sker en stigning 

De tidligere kampagner er nu kørt af flere omgange og har ifølge statistikken ikke virket tilstrækkeligt.

Derfor er det også tvivlsomt, om den skal fortsætte, fortæller Tobias Simonsen.

Læs også:Kunde fik Emma til at bryde sammen i tårer: Blev kaldt dum og uduelig

Han forsikrer dog om, at Coop er i god dialog med resten af branchen om, hvad næste skridt er:

“Vi må følge udviklingen, for det er klart, at hvis det bliver ved med at stige, så skal der laves flere initiativer.”

Det er jo gået fra 80 procent til 83 procent. Hvor meget skal man op på, før I synes, at der skal nye initiativer til?

“Det er et godt spørgsmål. Vi må hele tiden vurdere situationen og så tage den derfra.

Signe Marie Flindt

Journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 16.05.2025 - 14:28

De ældre svines til af Signe Marie Flindt der kalder dem 'Ældrebyrde"

Signe Marie Flindt, eftersom du hverken har dokumenteret din påstand eller undskyldt, må du jo mene det. Du er ussel person.

PIO: hvordan kan I lade SMF fortsætte? For støttekroner fra det offentlige (mediestøtte). Er det fordi det også er PIO's holdning???

Indsendt af Gunnar Johansen (ikke efterprøvet) den Fredag den 16.05.2025 - 15:28

Det er snart en saga blot, der er næsten ingen kassekøer tilbage. Vi skal alle opdrages til at scanne varerne selv.

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 16.05.2025 - 17:51

Som svar til af Gunnar Johansen (ikke efterprøvet)

Jeg vil ikke scanne varerne selv, og dermed gøre de ansatte arbejdsløse.
Iøvrigt får jeg jo heller ikke noget for min indsats.

Indsendt af Erik (ikke efterprøvet) den Lørdag den 17.05.2025 - 11:32

Måske er det fordi jeg bor i Vendsyssel, at jeg ikke oplever den kultur der antydes her.

Hvis kunderne ikke ved hvordan man opføre sig, skal de simpelthen bortvises, og sættes i karantæne. Sæt et kamera op ved kassen, og brug dem til at spotte de få kunder som ikke kender til ordentlig pli.

Når det er sagt, skal vi nok også have fokus på den krænkelsesparathed, der dyrkes af mange yngre mennesker. Nogle folk tåler ikke en frisk bemærkning eller en irettesættelse, uden at de skal have psykologhjælp bagefter (overdrivelse fremmer jo forståelsen).

Det vil være i alles interesse, hvis ledelsen tilførte medarbejderne en smule robusthed, så de forstår at kritik oftest ikke er personligt ment, men rettet mod systemet. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal kunne tåle hvad som helst. Det handler, som altid, om at finde en ballance.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 17.05.2025 - 13:02

Det er ikke til at forstå at der kan opstå kassekøer med de åbningstider 07- 22 alle ugens dage , som de fleste større dagligvarebutikker her i København har indført.

Har man undersøgt om det et rimeligt behov der kan forsvare, disse i mine øjne, voldsomt udvidede åbningstider ?

Jeg kan så også tilføje at ideen med selvbetjeningskasserne ikke helt lever op til det ønskede .
Jeg oplever jævnligt at der opstår et behov hvor kunder har brug for hjælp med den personlige skanning af deres indkøb .
Og da der ikke altid er en ledig medarbejder der kan hjælpe til på stedet bliver der råbt op om at få tilkaldt en medarbejder til selvbetjeningen .

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 17.05.2025 - 16:55

,Så det allerbedste, vi kan gøre, er at hjælpe dem med at håndtere situationer, hvor noget ikke er okay,”

“Han drømmer også om, at de andre kunder tager ansvar og siger det højt, når de ser grænseoverskridende adfærd.”

Dagens nyheder oversvømmes af beretninger om “noget der ikke er okay” og hvor ingen “tager ansvar og siger det højt, når de ser grænseoverskridende adfærd”

Det er måske problemet!

Opdragelse er blevet umoderne!

Og især opdragelse af de rige!

De gør som det passer dem!

Uanset hvad de tror alle andre mener om det!

Pengene sætter dagens dagsorden!

Vandvidsbilisme over vandvidscykling på cykelstier over jordforureninger over almindelig egoisme til egen vindings skyld.

Prikken over i’et i den grænseoverskridende egoisme hedder Donald Trump…

Rollemodellerne savnes på alle niveauer!

Desværre fungerer rollemodeller oftest oppefra og ned!

Pressen ser ikke hvad der sker på stueetagen og ved jorden!

Hverdagens helte i opdragelsen er for længst røget med badevandet!

Ingen må opdrage på nogen!

Tænk hvis det kostede!

På kistebunden!

Den danske regering går som katten om den varme grød, når det handler om Trump og Grønland.

Trump der opfører sig som en elefant i en porcelæns-butik!

Det fremmer ikke unges mod om at sige fra?

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.