Dagpenge-fup fra De Radikale

Hvis De Radikale glemmer de glade dage i 10’erne, så lad os hjælpe dem med at huske Vestagers berømte ord ” Sådan er det jo”.
Der blev slået hårdt på de politiske jungletrommer på Christiansborg i onsdags, hvor det pludselige forlød at Enhedslisten, SF, Alternativet, Dansk Folkeparti og De Radikale pludselige ville gå sammen i et krav om fælles forhandlinger om højere dagpenge.

Begejstringen holdt da også kun et døgn

Det skabte politiske chokbølger, at De Radikale af alle partier, pludselig skulle være villige til at sikre ledige danskere højere dagpenge. Begejstringen holdt da også kun et døgn, før det viste sig at De Radikale blot havde øjnet et smuthul for at mele den gamle mærkesag om øget arbejdsudbud.

Den radikale tornerosesøvn

Hvis man troede at De Radikale pludselig skulle være vågnet fra tornerosesøvnen - hvor drømmen eller mareridtet om ’nødvendighedens politik’ stadig lever i bedste velgående - så tog man grueligt fejl.

Det handler ene og alene om den teoretiske øvelse i at øge udbuddet af arbejdskraft

Den radikale opvågning handler hverken om udhuling af dagpenge, forsvar for dansk model eller hjælp til vores ledige. Det handler ene og alene om den teoretiske øvelse i at øge udbuddet af arbejdskraft. Flere skal udbyde mere arbejdskraft, så konkurrencen holdes oppe og lønnen holdes nede.  

Det leder tankerne tilbage til De Radikales velmagtsdage 2012, hvor Margrethe Vestager total-dominerende dansk politik og nægtede at hjælpe de tusindvis af danskere, der stod til at ryge på røv og albuer ud af det danske dagpengesystem efter SR-regering havde forkortet dagpengeperioden.

'Sådan er det jo', sagde Vestager om de menneskelige skæbner

”Sådan er det jo”, sagde Vestager om de menneskelige skæbner. For den bemærkning indkasserede hun årets citat i 2012.

”Sådan er det jo”-logikken lever

I dag kan man så sige ”Sådan er det jo” stadig gælder for De Radikale, der ikke reelt bekymrer sig for vores dagpengemodel.

Det, der blev udtrykt som en bekymring for kompensationsgrad og a-kasse tilslutning, var oversat til realpolitik en radikal bekymring for hvorvidt og hvordan De Radikale kunne skaffe sig opbakning til deres våde drøm om at øge arbejdsudbuddet.  

Heldigvis lurede både SF og Enhedslisten bluff-nummeret fra De Radikale

Heldigvis lurede både SF og Enhedslisten bluff-nummeret fra De Radikale, som nu kan bringe diskussionen tilbage på sporet. Vi skal have stoppet udhulingen af dagpengene, og vi skal have lagt en plan for et langsigtet løft, men det kræver en model, som dels er finansieret, og som dels ikke drukner i De Radikales udbudsdrømme.  

Mere virkelighed og mindre teori vil gøre det meget nemmere for De Radikale at blive en ansvarlig forhandlingspartner.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Statsministeren har ikke just travlt med at tage afstand fra datidens "nødvendige politik" Hun var ellers den ansvarlige fagminister, som ikke ville "efterlade nogen på perronen"
Det ville klæde hende at rydde op efter sig selv! Ikke sandt?

Vi betaler i forvejen AMBI, der er kort for arbejdsmarkedsbidrag, og som i 90-erne blev indført for at dække udgifter til understøttelse ved ledighed, efterløn og en række andre ordninger.
Lige før venstres "arbejdsmarkedsreformer" hvor ledighedsperioden blev nedsat fra 4 til 2 år, hvor der blev indført om en årlig periode i beskæftigelse, hvis ikke ydelsen skulle reduceres, hvor efterlønnen i praksis blev afskaffet og pensionsalderen steg ind i himlen , balancerede regnestykket nogenlunde. Men det betyder da, at i dag, hvor ledigheden er ekstraordinær lille, er der et buldrende overskud på den konto i staten favør. Vores egenbetalte arbejdsløshedsforsikring er blevet en statslig malkeko.

For mig at se kunne en højere dagpengesats løses ved at
Alle der er på arbejdsmarked indbetalte til en A kasse så alle tog et socialt ansvar og så ville der være penge nok til at hæve beløbet
Og at politikkerne så ville Frede puljen til kun at bruges på dagpengene

lad fagforeningerne overtage a-kasserne OG formidling, for at få 90% dækning kræves ca 20.000, der betales altsåca 2% i kontingent, højerelønnede får dårligere dækning, men betaler også mindre i kon., hvis alle gav 2%, kunne de sidste også få bedre dækning, og hvis alle gav 4%-(selvfølgelig fradragsberettiget)-kunne "reformerne" skrottes, der kunne sættes ind med omskoling, relevante kurser, og sammen med regulær formidling ville langt færre ryge ud af dagpengene og over på KH. Hele samfundet ville tjene på dette, -det ville selvfølgelig ødelægge stigningen i arbejdskraft udbuddet, men det er da vist kun blå side der er kede af det

Jeg tror, det kommer, så snart Arne er overstået og vedtaget, og i denne valgperiode. Jes har helt ret og lad endelig fagforeningerne overtage A kasserne og formidling som LL skriver.

Annonce