Dagpenge kan måske genoprettes for småpenge

Beskæftigelsesministeren mener, at det vil koste en milliard årligt at stoppe udhulingen af dagpengene. Men 3F og EL mener, at prisen kun vil være 200 mio. kr
Foto: Colourbox
Dagpengene mister år for år værdi for de ledige, fordi de stiger langsommere end lønningerne.

Men nu viser beregninger fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Folketingets beskæftigelsesudvalg, at prisen for at afskaffe den såkaldte mindreregulering af dagpengene, som den daværende SRSF-regering aftalte med Venstre og De Konservative i 2012, kun vil være 1,1 milliarder kroner om året i 2025 og fremover.

Mindrereguleringen, som senest blev bekræftet i 2018 af et bredt politisk flertal i forbindelse med aftalen om en ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, betyder, at dagpengene årligt reguleres med 0,75 procentpoint mindre.

Skøn bag regnestykke

Ifølge Peter Hummelgaard betyder det i kroner og øre, at den månedlige maksimale dagpengesats vil være 450 kroner mindre i 2025, når aftalen er fuldt indfaset.

Prisen for statskassen ved en afskaffelse af mindrereguleringen vil derfor i første omgang, efter at man har modregnet øgede indtægter fra moms og afgifter, løbe op i 200 millioner kroner årligt fra 2025 og frem.

Problemet er dog, at en afskaffelse af den mindre regulering ”skønnes” at resultere i 2900 flere ledige. Og så bliver prisen for statskassen lige pludselig ikke de 200 millioner kroner.

Så bliver den altså i stedet 1,1 milliard kroner om året.

Rend mig i røven!

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Jette Gottlieb, der har bedt om beregningen, mener, at ikke bare er det billigere at afskaffe mindrereguleringen end forventet. Den virkelig pris for at gøre det er endda kun de 200 millioner kroner.

Ikke den éne milliard.

”Deres regnemaskine kan rende mig i røven,” siger Jette Gottlieb til Netavisen Pio.

Grebet ud af den blå luft

”De hævder jo, at 2900 mennesker lægger sig på ryggen hjemme på sofaen, fordi de får 450 kroner mere om måneden. Så vil de nemlig holde op med at søge arbejde og ikke komme i arbejde. Men hvis jeg nu fik 450 kroner mere om måneden, ville det så betyde, at jeg gav afkald på den anden del af mit livsgrundlag, som ligger i at have et arbejde? Nej, det ville det ikke. Derfor er de her adfærdsberegning grebet ud af den blå luft.”

3F tvivler på regnestykke

Cheføkonom i 3F, Frederik I. Pedersen, er også skeptisk over, at prisen for at afskaffe mindrereguleringen virkelig skulle være 1,1 milliarder kroner.

”Det er jo helt vildt, at man skal lægge en faktor fem til de umiddelbare udgifter, så hvad der koster 200 millioner kroner pludselig bliver til 1,1 milliard,” siger cheføkonomen til Netavisen Pio.

Frederik I. Pedersen henviser til, at beskæftigelsesministeren tidligere har oplyst, at en stor del af effekten af lavere dagpenge på arbejdsudbuddet faktisk ikke skyldes, at ledige holder op med at søge arbejde. I stedet skulle det angiveligt skyldes, at folk i beskæftigelse så hellere vil være arbejdsløse.

”Det er jo svært at forstå, når vi ved, at de fleste går voldsomt ned i indkomst, når de bliver arbejdsløse,” siger cheføkonomen.

Mener jeg slet ikke der er belæg for

 

”Der kan sagtens være en effekt ved at hæve niveauet for ydelserne, når det bliver lidt mindre attraktivt at gå fra at være ledig og til at komme i beskæftigelse. Det vil jeg ikke betvivle. Men at den skulle være så stor, mener jeg slet ikke, at der er belæg for.”

Dagpengene er udhulet gennem årtier

Tidligere på måneden viste en meningsmåling, som Gallup har lavet for DM Akademikerbladet, at 66 procent af danskerne mener, at dagpengesatsen bør følge den procentvise stigning i lønnen. 14 procent mener, at dagpengene bør stige mindre, og fire procent mener, at dagpengene bør have en højere stigningstakt end lønningerne.

Dagpengene er således de seneste to årtier blevet udhulet i forhold til lønudviklingen på grund af en række politiske reformer.

Danske A-kasser, der er brancheorganisationen for landets 21 a-kasser, har i en analyse udregnet, at dagpengenes dækningsgrad i perioden fra 2000 og frem til 2025 har mistet 11,1 procent, eller hvad der svarer til et tab på 25.000 kroner, om året sammenlignet med lønudviklingen.

At dagpengenes dækning for mange ledige ikke er tilstrækkelig, understreges af endnu en undersøgelse fra Danske A-kasser fra november 2020 om de økonomiske følger for ledige med minimum tre måneders ledighed i 2020 fra 12 forskellige a-kasser.

Den viser, at 52 procent af de ledige har fået økonomisk eller materiel hjælp fra deres familie og venner. Og 79 procent af de ledige med opsparede midler må bruge af dem, mens de er ledige.

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, har ikke ville afvise på et tidspunkt at tage en diskussion om dagpengeniveauet, som han har udtrykt det. Men finansordføreren har understreget, at ”det er den slags forslag, som skal finansieres krone til krone.

Selvom det er sympatisk

”Vi kan ikke på nuværende tidspunkt pege på forslag, der finansierer forbedringer, selvom det er sympatisk,” lød det til DM Akademikerbladet.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Så er det jo ingen grund til at ændre det!
Jeg troede det var langt større beløb!

Jeg må give Jette ret, at der skulle komme 2900 flere ledige alene fordi dagpengene reguleres med samme takt, som lønnen er det rene GAK. Det ville jo svare til at hvis vi fjernede dagpengene totalt, ville der ikke være nogen arbejdsløshed tilbage.
Tag og stop den regnemaskine skråt op.
Og skulle det endelig koste én milliard om året at lave en ordentlig dagpengesats, så er der jo set, alene i forhold til minkavlerne råd til 18 år !!!
Med kammeratlig hilsen
Jan Bruhn Andersen

Annonce