Sådan skrev Dagbladet Politiken i går, efter at være kommet i besiddelse af en lækket rapport fra dagpengekommissionen, en såkaldt ’teknisk analyserapport’, der regner på tre modeller for et nyt dagpengesystem. Læser man nærmere i den analyserapport, som der henvises til, så står det dog klart, at historien ikke helt holder vand.

De modeller tre modeller for et nyt dagpengesystem, som der opereres med i rapporten, indebære ganske rigtigt alle sammen, at dagpengesatsen sættes ned. Men der er ikke tale om anbefalinger fra dagpengekommissionen til politikkerne. Derimod er der netop tale om en teknisk analyserapport, og de tre modeller skal derfor primært tjene som regneeksempler til at give en forståelse for, hvordan ændringer kan skrues sammen inden for de økonomiske rammer, kommissionen har at arbejde med.

Det giver derfor ikke mening på baggrund af den lækkede rapport at konkludere, at der kun er tre modeller i spil. Faktisk er det så godt som sikkert, at kommissionen også vil fremlægge andre modeller, da den i sit kommissorium er blevet bedt om at forholde sig til en række forhold, som slet ikke er medtaget i den tekniske analyserapport.

Når det er sagt, så er det meget sandsynligt, at kommissionen ender med at anbefale en lavere dagpengesats, når den til efteråret fremlægger sin endelige rapport. Det skyldes selve det mandat, kommissionen er nedsat på.

Lavere ydelse skal betale for hurtigere genoptjening
Dagpengekommissionen blev nedsat af SR-regeringen tilbage i sommeren 2014. Af kommissionens kommissorium fremgår det, at den skal ”belyse og analysere” mulighederne for at ændre dagpengesystemet i forskellige retninger, og at den skal ”præsentere konkrete modeller for en modernisering af dagpengesystemet”.

Samtidig er det lagt som en central forudsætning, at ændringer ikke må føre til, at hverken beskæftigelsen eller de offentlige finanser, set i et såkaldt strukturelt perspektiv, bliver svækkede.

Det vil på almindelige dansk sige, at besparelserne fra 2010, hvor dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år, samtidig med at genoptjeningskravet blev fordoblet fra seks til tolv måneder, kommer til at stå ved magt. Skal der bruges flere penge ét sted, eksempelvis på at reducere genoptjeningsperioden, skal der altså bruges færre penge et andet sted, eksempelvis ved at sænke den månedlige dagpengesats.

I den tekniske analyserapport har kommissionen regnet på, hvad ændringer i periodens længde, dagpengesatsen størrelse og reglerne for genoptjening vil have af positive og negative effekter for beskæftigelsen. Af Tabel 1 fra rapportens side 76 fremgår en række beregninger af, hvordan forskellige ændringer af dagpengesystemet vil påvirke beskæftigelsen og de offentlige finanser:

Det kan selvfølgelig tænkes i mange mellemvarianter som ikke fremgår af ovenstående – fx ½ års ekstra dagpengeret, 5 procent reduktion i ydelsen efter et år eller en tre måneders genoptjeningsperiode – men på baggrund af ovenstående kan man altså i princippet selv gå i gang med at lægge puslespillet for, hvordan et nyt dagpengesystem skal se ud.

Puslespillet kan gå i gang
Til slut i analyserapporten gennemgås tre regneeksempler. Det er det, Politiken refererer til som de tre modeller, kommissionen arbejder med. I den første model øges dagpengeperiodens længde til tre år. I den anden øges perioden til tre år for personer, der optjener et halvt års beskæftigelse efter indplacering i dagpengesystemet. Endelig, i den tredje model, indføres en mere fleksibel genoptjeningsperiode. Alle tre modeller finansieres ved forskellige kombinationer af lavere ydelser.

Set ud fra et politisk synspunkt, så virker kun den sidste model politisk interessant, da både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har udtryk ønske om at det skal være lettere at genoptjene dagpengeretten, hvilket både Venstre og De Radikale har erklæret sig åbne over for. Derimod virker båder model 1 og 2 politisk uinteressante, da hverken Venstre, Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti har udtrykt ønske om at gøre noget ved dagpengeperiodens længde.

Der er som nævnt blot tale om regneeksempler fra kommissionens side. Man kunne derfor i princippet lige så godt forestille sig en model 4, hvor lavere genoptjeningskrav finansieres ved at sænke dagpengeperioden længde til eksempelvis halvandet år. Eller for den sags skyld en model 5, hvor højere ydelse finansieres ved kortere dagpengeperiode. Puslespillet kan lægges på mange måder. Og først til oktober ved vi, hvilke ændringer kommissionen vil anbefale.