Sådan lød det fra daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg tilbage i sommeren 2010 i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget om at halvere dagpengeperioden. Men helt så simpelt var det som bekendt ikke. Det reelle tal endte som med at blive næsten ti gange så højt, og også i 2014 og 2015 har langt flere mistet dagpengene, end Inger Støjberg dengang stillede i udsigt.

Så simpelt er det

Allerede kort tid efter, at VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance vedtog lovforslaget, advarede direktør i A-Kassernes Samvirke Verner Sand Kirk om, at langt flere kunne falde ud af dagpengesystemet. I januar 2012 fremlagde han en prognose, som viste, at 2.400 kunne risikere at miste dagpengeretten – om måneden!

Det gjorde dog ikke det store indtryk. Dansk Arbejdsgiverforening udnævner Sand Kirk til en ’Mørkemand’, og også Inger Støjberg langede kraftigt ud efter prognoserne, som hun mente skabte en helt uberettiget bekymring blandt LO-medlemmer:

”Jeg kan sagtens forstå, at Dansk Metals medlemmer giver udtryk for usikkerhed, når man tænker på den løgnagtige kampagne fagbevægelsen har ført mod dagpengereformen det seneste år. De tal, som LO og andre har fremlagt om dagpengereformens konsekvenser, er bevidst manipulerende med det formål at jage en skræk i livet på folk. Det er noget af det mest kyniske, jeg har set i min tid i politik”, udtaler hun til Ugebrevet A4.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Figur 1: Personer der har mistet dagpengeretten i 2013, 2014 og 2015

Kilde: AK-Samvirke, september 2015

Den nyvalgte SFR-regering vælgte i efteråret 2011 at forlænge dagpengeperioden midlertidigt med et halvt år. Det betød, at dagpengereformen først slog fulgt igennem fra årsskiftet 2012/2013. Men det ændrede ikke på, at reformen fik store konsekvenser.

Da 2013 var slut viste det sig, at knap 34.000 personer – altså næsten ti gange så højt som VK-regeringens worst-case scenarie – havde mistet dagpengeretten! Og udviklingen fortsatte i 2014 og 2015. I alt har omkring 60.000 personer mistet dagpengeretten fra januar 2013 til juli 2015.

Regeringens tal byggede på studentikose regnemetoder
Hvordan i al verden kunne regeringen ramme så meget ved siden af? Svaret er formentlig todelt. For det første, så forventede VK-regeringen i 2010, at Danmark ville være fri af krisen i 2012, når forslaget trådte i kraft. ”Forslaget har først fuld virkning i 2013, hvor ledigheden ventes at være aftagende og manglen på arbejdskraft igen tager til”, fremgik det eksempelvis af aftaleteksten.

Også statsminister Lars Løkke var flere gange ude at afblæse krisen. Det ville betyde, at få ville opbruge dagpengeretten. Det viste sig som bekendt ikke at holde stik. Danmark var ikke fri af krisen i hverken 2012 eller 2013, og først i løbet af 2014 og starten af 2015 begyndte det så småt at gå fremad.

Det er noget af det mest kyniske, jeg har set i min tid i politik

For det andet, så virkerselve det regnestykke, der ligger til grund, noget studentikost. Når man lytter til Støjberg, så lyder det nærmest som om, at man i ministeriet har sagt ”hvis vi gør dagpengeperioden halvt så lang, så er der nok dobbelt så mange, der falder ud”. Den logik er selvfølgelig helt meningsløs.

Dels fordi sammenhængen næppe er så lineær, som regnestykket giver indtryk af. Og dels fordi det jo netop ikke kun var dagpengeperioden som er blevet halveret – det var også genoptjeningskravet som blev fordoblet. Det vil jo betyde, at flere falder ud af systemet, fordi muligheden for at genoptjene den fulde dagpengeret gennem et halvt års arbejde ikke længere er til stede.

Hver tiende helt uden indkomst
Graver vi et spadestik dybere ned i tallene og ser på, hvad der er sket med dem, der har mistet dagpengene, så er konsekvenserne også dystre. Cirka ti procent af dem, der har mistet dagpengeretten, står efter 15 måneder helt uden indkomst.

Kun lige godt hver fjerde er kommet i arbejde. Langt de fleste er overgået til andre overførselsindkomster. Primært den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som er en ydelse på kontanthjælpslignende vilkår.

Figur 2: Status efter 15 måneder for dem, der har opbrugt dagpengeretten

Kilde: AK-Samvirke, september 2015

Lars Løkke Rasmussen hævede under folketingsvalgkampen, at ”det er fire procent som er ‘faldet ud, faldet ud’, altså uden andet forsørgelsesgrundlag”. For det første er tallet altså forkert – det er knap ti procent og ikke fire procent.

For det andet er årsagen til, at der ikke er flere som står helt uden indkomst, jo at S(F)R-regeringen har gennemført en række tiltag, herunder indført en række midlertidige ydelser, for netop at afbøje konsekvenserne af dagpengereformen. Mange af de 22 procent, som nu er på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, ville ikke nødvendigvis være berettiget til kontanthjælp.

Det hårde facts har dog ikke givet anledning til selvransagelse hos Venstre. Så sent som under Folketingets åbning slog Løkke fast, at han mener, at dagpengereformen er ”grundlæggende rigtig”.

Dagbladet Børsen kunne forleden fortælle, at andelen af dagpengemodtagere, som opnår beskæftigelse, er steget til knap 40 procent. Men som flere medier har gjort opmærksom på, så skyldes den voldsomme stigning formentlig en fejl i tallene for 3F’s medlemmer, idet udviklingen her skiller sig markant ud fra de øvrige, og trækker det samlede resultat op.

 
’Mens vi venter på dagpengekommissionen’ er en efterårsserie på Netavisen Pio, hvor vi ser nærmere på baggrunden for den dagpengekommission, som på mandag fremlægger sin rapport med forslag til et nyt dagpengesystem. 
Læs første afsnit her: ”Hjorts fejlskøn skyld i dagpengeforringelser”.
Læs andet afsnit her: "Da DF løb fra dagpengeløfterne".