På mandag præsenterer dagpengekommissionen sine anbefalinger til fremtidens dagpengesystem. Der er dog allerede sluppet forskellige brudstykker fra Kommissionens arbejde ud, og sammen med udmeldingerne fra de politiske partier giver det et indtryk af, hvor det bærer henad med forhandlingerne.

Selvom Kommissionens anbefalinger har været ventet med spændring, bliver der næppe tale om store, drastiske ændringer i dagpengesystemet. Dertil er det mandat, som Kommissionen er nedsat på, simpelthen for snævert og de økonomiske rammer er for begrænsede. Netavisen Pio gennemgår her de centrale spørgsmål i forbindelse med de kommende forhandlinger.

Skal der flere penge til dagpengesystemet?
De seneste måneder har det helt store spørgsmål været, hvorvidt der skal puttes flere penge i den samlede pulje, der er i spil til det nye dagpengesystem. Indtil nu har det heddet, at ”et nyt dagpengesystem må ikke blive dyrere end det vi har i dag”. Eller, som der står i Dagpengekommissionens kommissorium:

”Det er en central betingelse, at anbefalingerne ikke må indebære højere strukturel ledighed, lavere strukturel beskæftigelse, svækkelse af de strukturelle offentlige finanser eller den finanspolitiske holdbarhed”.

Ordet ’strukturel’ betyder, at der skal tages udgangspunkt i en ’normal’ konjunktursituation. Der er dog stor uenighed om, hvordan sådanne strukturelle størrelser beregnes, og derfor er det heller ikke helt entydigt, hvordan kravet skal fortolkes.

Tilføres der ikke flere penge, så betyder det, at skal der ske forbedringer ét sted, eksempelvis i forhold til genoptjening, så skal der ske nedskæringer andre steder, eksempelvis i forhold til dagpengeperiodens længde eller i forhold til det beløb, man får udbetalt som dagpengemodtager.

Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ønsker nu flere penge til systemet, og Venstre er ikke afvisende. Derfor er den generelle forventning, at der i forbindelse med forhandlingerne kommer flere penge til dagpengesystemet. Dog ikke i et omfang der på nogen måde kan rette op på de nedskæringer, der blev gennemført i 2010.

Hvordan skal genoptjeningskravet lempes?
Der er efterhånden at bred enighed om, at der skal gøres noget ved genoptjeningsreglerne. Før dagreformen i 2010 gav et halvt års arbejde ret til fire års dagpenge. Nu skal der et helt års arbejde til, for at få ret til to års dagpenge. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har derfor gjort lettere adgang til genoptjening af dagpenge til det centrale spørgsmål i forhandlingerne.

De nuværende regler betyder også, at der er tilfælde, hvor det som dagpengemodtager ikke kan betale sig at tage kortvarige ansættelser, fordi de ikke giver ret til en ny dagpengeperiode. Mere fleksible genoptjeningsregler vil derfor også kunne sikre et mere fleksibelt arbejdsmarked.

Tidligere talte blandt andre Enhedslisten og Dansk Folkeparti om at halvere genoptjeningskravet til et halvt år, sådan som det også var inden ændringen i 2010. I dag er der større fokus på muligheden for at give ret til løbende genoptjening, så eksempelvis én måneds arbejde giver ret til to måneder på dagpenge. Det vil gøre det mere attraktivt at tage sæsonarbejde, vikariater, projektansættelser og deltidsjob.

Skal dagpengeperioden forlænges?
Selvom det oprindelig var nedsættelsen af dagpengeperioden fra fire til to år der udløste hele dagpengestriden, så fylder spørgsmålet om dagpengeperiodens længde faktisk ikke ret meget i dag. Her har fokus som nævnt flyttet sig til genoptjeningsreglerne.

Dagpengekommissionen er blevet bedt om at kigge nærmere på muligheden for en fleksibel dagpengeperiode, hvor dagpengeperiodens længde varierer i takt med konjunkturerne, sådan at den er længere i de perioder, hvor arbejdsløsheden er høj.

Ingen af de store partier har dog grebet den idé. Med tanke på de begrænsede økonomiske ressourcer, der er til rådighed i forhandlingerne, er det derfor tvivlsomt, om den samlede dagpenge vil blive forlænget.

Skal dagpengesatsen sænkes?
Uanset om der kommer flere penge til dagpengesystemet eller ej, vil det formentlig være nødvendigt at finde penge inden for det eksisterende system, som kan bruges til at lempe genoptjeningskravet. Ifølge de foreløbige ”læk” fra Dagpengekommissionen tyder meget på, at en nedsættelse af den månedlige dagpengeydelse vil komme i spil som finansiering.

Det kan blandt andet ske ved at indføre såkaldte karensdage, hvor der ikke udbetales dagpenge. Dermed falder den månedlige ydelse, uden at Folketinget behøver skrue på selve satsen. Det har også været på tale at sænke satsen for nyuddannede, som fremover kun skal kunne få 78 procent af den maksimale dagpengesats, mod 82 procent i dag.

AK-Samvirke har dog været ude at advare om, at lavere dagpengesats kan gøre systemet mindre attraktivt for især de højtlønnede, som derfor i stigende grad vil fravælge dagpengesystemet og tegne private forsikringer. Forventningen er dog, at der formentlig kommer til at ske en eller anden form for reduktion i ydelsen for at kunne finansiere lempeligere genoptjeningsregler.

Hvad kan Kommissionen ellers komme op med?
Ud over de ovenstående problemstillinger, som har fyldt meget i offentligheden, så fremgår det af Kommissoriet, at Dagpengekommissionen blandt andet er blevet bedt om at kigge på fordele og ulemper ved at ”udvide eller indsnævre forsikringselementerne i dagpengesystemet”, herunder muligheden for ”forskellige kombinationer af dækningsgrad, varighed af ydelsen mv. inden for et fast finansieringsbidrag fra staten”.

Kommissionen skal også komme med anbefalinger der kan tilskynde til ”øget faglig eller geografisk mobilitet” for de arbejdsløse, samt undersøge fordele og ulemper ved at fastholde systemet som en frivillig ordning, frem for at gøre det obligatorisk. Endelig skal Kommissionen vurdere fordele og ulemper ved den måde, som staten er med til at finansiere dagpengeordningen på.

Hvem bliver en del af en dagpengeaftale?
Det er ikke muligt at forestille sig en dagpengereform, som ikke indeholder Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Alle tre partier ønsker at være en del af et forlig – og at forpligte de øvrige partier på forliget. De tre partier har tilsammen et komfortabelt flertal i Folketinget, og et forlig kan sikre ro om dagpengesystemet mange år fremover. Partier som SF, Radikale Venstre, Alternative og Konservative vil muligvis kunne komme med i en aftale, mens Enhedslisten og Liberal Alliance næppe bliver en del af et forlig.

 
’Mens vi venter på dagpengekommissionen’ er en efterårsserie på Netavisen Pio, hvor vi ser nærmere på baggrunden for den dagpengekommission, som på mandag fremlægger sin rapport med forslag til et nyt dagpengesystem.
Læs første afsnit her: ”Hjorts fejlskøn skyld i dagpengeforringelser”.
Læs andet afsnit her: “Da DF løb fra dagpengeløfterne”.
Læs tredje afsnit her: “Støjberg og ‘bevidst manipulerede’ tal”
Læs fjerde afsnit her: "Radikal modstand mod dagpengeændringer"