Leder: Dagpengereform er en skamplet på dansk krisepolitik

Politikerne bag dagpengereformen i 2010 bør have meget røde ører. På alle måder har reformen og tankerne bag reformen fejlet stort.
Når regnebrættet skal gøres op så står det efterhånden meget tydeligt, at dagpengereformen som V,K, O og R gennemførte i sin tid, har været en dundrende fiasko. På alle parametre står det mere og mere klart, at det har været den helt forkerte politik, gennemført på det helt forkerte tidspunkt.

I dag føjes der endnu et søm i dagpengereformens kiste. I Jyllands-Posten kan man nemlig læse, at det er uhyggeligt få personer der mister deres dagpengeret, som rent faktisk kommer i arbejde efterfølgende. Det har ellers været et ofte anvendt argument, at når de langtidsledige mister dagpengeretten, så kommer de i arbejde. Det som man på højrefløjen og i De Radikale kalder for ”motivationseffekten”. Vi kan nu i dag konstatere, at den ikke eksisterer ikke midt i en økonomisk krise, hvor arbejdsløsheden er høj og især ufaglærte grupper har været hårdest ramt af jobkrisen.

Dagpengereformen af 2010 har på mange måder vist sig at være et fejlskud. Partierne bag reformen har ganske enkelt baseret reformen på forkerte præmisser og en forkert analyse af, hvordan krisepolitikken i Danmark skulle håndteres.

For det første, så skønnede partierne bag reformen at maksimalt 4.000 danskere ville falde ud af dagpengesystemet. Virkeligheden har vist sig at være mere grum og langt mere alvorlig. Den økonomiske vækst er ikke vendt tilbage, og i virkeligheden stod 30.000 danskere til at miste deres levegrundlag.

For det andet, medførte reformen at utrygheden bredte sig i befolkningen. Utryghed plus økonomisk krise, er lig med faldende privat efterspørgsel og mere opsparing. En cocktail, som flere økonomer hævder, har forlænget den danske krise.

For det tredje, har de fire partier bag reformen pillet grundlæggende ved balancen i den danske model – flexicurity. Man har firkantet sagt, forringet sikkerheden og trygheden og danskernes privatøkonomi, men fastholdt den samme grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet. En kombination som man må forvente over de kommende år vil blive udfordret af lønmodtagerne.

For det fjerde, har halveringen af genoptjeningskravet vist sig at være uigennemtænkt og skadeligt. Det eneste man har opnået er, at danskerne har mindre incitament til at forsikre sig selv imod arbejdsløshed.

På alle parametre har dagpengereformen af 2010 været en fadæse. Det er et lille plaster på såret, at det lykkedes regeringen - efter alt for lang tids hårdt pres - at rette op på de værste tidsler i højrefløjens reform.

Men dagpengereformen af 2010 bør stå som skræk og advarsel for politikere, når man i krisetider skal løse nationens økonomiske trængsler. Man undervurderede krisens omfang og udhulede trygheden. Samtidig lykkedes det at kalde tusindvis af danskere, som ellers har været i arbejde store dele af deres liv, for dovne.

Eftertiden bør rejse en skamstøtte for politikerne bag dagpengereformen af 2010. For de tog så grueligt galt.

Peter Hummelgaard er chefredaktør for Netavisen Pio og folketingskandidat for Socialdemokraterne.

Folketingsmedlem og EU-ordfører for Socialdemokratiet


Kommentarer fra Facebook