Annonce

Dagtilbud mangler personale. Alligevel afvises ansøgere på stribe

Trods personalemangel i dagtilbuddene afvises ansøgere til pædagogisk uddannelse i hobetal, viser opgørelse.

Danske dagtilbud skriger efter uddannet personale. Alligevel afvises der flere ansøgere, end der optages, på den pædagogiske assistentuddannelse.

Det skriver fagforbundet FOA i en pressemeddelelse.

Massevis af kvalificerede ansøgere til den pædagogiske uddannelse bliver afvist på stribe, da der ikke er nok studiepladser, viser tal fra Danske SOSU-skoler, foreningen bag uddannelsesstederne.

Mens der sidste år blev optaget 1.116 ansøgere på uddannelses til pædagogisk assistent, fik endnu flere ansøgere, nemlig 1.231, afslag på deres ansøgning til grundforløbet på uddannelsen.

Dette til trods for, at børnetallet stiger og behovet for flere uddannede pædagoger i børnehaver og vuggestuer vokser.

Situationen ærgrer Kim Henriksen, der er formand for Pædagogisk Sektor i FOA:  

“Det er rigtig ærgerligt, at vi her står med en uddannelse, hvor der er langt flere ansøgere, end vi kan optage på uddannelsen.” 

“Det betyder, at vi ikke kommer til at afspejle det behov, der er for uddannede medarbejdere på det pædagogiske område inden for dagtilbud, hvis vi kigger ned ad vejen i forhold til minimumsnormeringer,” siger Kim Henriksen til Netavisen Pio.

Behov for 14.000 voksne  

Over de kommende 10 år vil der ske en stigning af børnetallet, hvilket vil kræve 40.000 dagtilbudspladser mere end i dag, skriver FOA.

Samtidig vil der være et behov for 14.000 flere voksne, hvormed langt de fleste skal være pædagogisk uddannet, som en del af loven om minimumsnormeringer.

Spørger du Kim Henriksen, er løsningen en klar opnormering af elevaftalen, hvis formål er at afspejle behovet på arbejdsmarkedet.

“Jeg oplever faktisk, at politikerne på Christiansborg har en opmærksomhed omkring lige præcis det her med uddannelsesdækning, fordi de har taget initiativer i minimumsaftalen.”

“Det, de bare ikke har fået tilpasset endnu, det er hele elevaftalen omkring dimensionering ude på det kommunale område. Fordi, vi lige præcis den vej rundt vil kunne imødekomme både de ansøgere, der er, men faktisk også de strategier kommunerne skal lægge i forhold til minimumsnormeringer,” siger Kim Henriksen.

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Flot arbejde Sarah.

Det må jo være plausible årsager derfor, det kræver vel en hel del modenhed og psykisk balance bl.a.

Fint at det bliver tydeliggjort

Uddannelsen til pædagogisk assistent og uddannelsen til pædagog er to forskellige uddannelser.
Bedste hilsner Ing

Der vil aldrig kunne leveres nok pædagoger, til at børn kan få en fornuftig barndom, men problemet kan løses på en anden og bedre måde, ved en ny generel overenskomst på arbejdsmarkedet.
Den skal indeholde en 3 dages uge for alle voksne, 5 dages ugen skal fortsætte for børn.
Altså 3 dages arbejde, 3 dage fri, forældrene arbejder skiftevis og får dermed mulighed for selv at være sammen med deres egne børn. Hvilket også vil give mere ligestilling i mellem kønnene.
Den daglige arbejdstid skal være den samme som i dag, søn og helligdage bortfalder, ferielængden skal være den samme.
Arbejdstiden vil samlet set, måske blive lidt kortere, men kvinderne vil i højere grad kunne arbejde på fuld tid, så det vil sikkert udlignes.
Når kun halvdelen af befolkningen skal på arbejde, vil trafikken blive næsten halveret og spildtiden med at sidde i kø vil forsvinde. Der vil blive mere plads til hver enkelt på arbejdspladserne, flere P-pladser osv.
Behovet for pædagoger vil ikke helt forsvinde, men det vil blive muligt at vi kan klare os med uddannede pædagoger, som ved hvad det er de gør med vores børn, kvaksalvere skal ikke passe børn efter min mening.

Kravene til optagelse via kvote 1 er udelukkende en gymnasial uddannelse (eller tilsvarende). Det betyder blandt andet høje karakterer ved adgangsgivende eksaminer, og dertil kommer at kvote 2 også har nogle krav om et vist karaktergennemsnit, herunder både i fremmedsprog(engelsk) og krav om e Den Pædagogiske Assistentuddannelse (PAU) eller Den Pædagogiske Grunduddannelse (PGU) begge med Dansk på C-niveau, Samfundsfag på C-niveau, Engelsk på E-niveau. Dertil kommer: 4 ymnasiale enkeltfag.

Dansk på A-niveau Engelsk på B-niveau Samfundsfag på C-niveau Et valgfrit fag på C-niveau

Man kan altså ikke blot blive pædagog på sit "glatte ansigt", så når kravene til uddannelsen er så høje, kunne man måske finde forklaringen på at mange afvises fordi de ikke har tilstrækkeligt kvalifikationer? Måske man skulle overveje om denne leflen for en boglig uddannelse i høj grad er med til at afskære folk fra uddannelsen en selvom de har de egenskaber som mennesker der kræves for at kunne bestride en stilling som pædagog.

Betyder det så at man ikke skal sigte efter at få en så velkvalificeret og høj uddannelse som muligt? Nej, det gør det ikke, men man bør måske i høj grad sigte mod at finde et niveau der både tilgodeser nogle forhold i uddannelsen (som fx samfundsfag, dansk og engelsk) der mere indebærer uddannelse for sagens skyld end for uddannelsens skyld hvor førstnævte sigter mod en mere individualiseret måde at behandle ansøgerne på end den sidste der i højere grad synes at handler om karakterniveau, for det er ingen garanti for at vedkommende er bedre egnet til jobbet end den der er benådet med en høj karakter til en afgangseksamen. Men jeg er klar over at både Socialdemokratiet, SF, Radikale og hele blå blok, stadig mener at en høj karakter og karakterer i det hele taget er et bevis på egnethed fremadrettet. Afskaf i stedet karaktererne, lad den studerende blive evalueret sammen med de pågældende lærere gennem hele uddannelsesforløbet uden et krav en særlig afsluttende eksamen der ikke giver nogen som helst garanti for at vedkommende kan gennemføre eller anvende sin uddannelse i praksis. Denne tro på karakter-og eksamenssystemets velsignelser - trods massevis af forskeres venden tommelfingeren nedad omkring dette - gavner bestemt ikke validiteten af hvordan den uddannelsessøgende klarer sig fremover i selve uddannelsen.

Naturligvis vil ingen vel have at den portør der kører en ind på operationsstuen,også er den der skal bortoperere blindtamsvedhænget, men som allerede er nævnt, findes der andre måder at skabe en validitet i forhold til uddannelsens indhold når den pågældende afslutter sin uddannelse.

Der er ingen evidens for at høje karakterer og eksaminer giver det bedste udkomme til folk der senere formodes at udføre et godt og nyttigt job i åene der kommer.

Annonce