Dam byder Stram Kurs velkommen på Christiansborg og boligskattesystem udskudt

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Onsdagen bød på hed og langstrakt debat i Folketinget om fratagelse af statsborgerskab til syrienskrigere med dobbelt statsborgerskab. Debatten viste, at den socialdemokratiske regering sandsynligvis kan samle et bredt flertal for sit forslag. Læs mere om slagets gang i folketingssalen her.

Det højreradikale parti Stram Kurs fik i weekenden forbud mod at afvikle sit landsmøde i Middelfart af sikkerhedsmæssige årsager. Det får nu Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), til at tilbyde partiet at afholde deres årskongres på Christiansborg.

Et nye boligskattesystem, der skulle være indført 2021 udskydes yderligere tre år. Det oplyser skatteminister Morten Bødskov (S) onsdag.

Velkommen til dagens Aktuelt.

 

Folketingsformand byder Stram Kurs velkommen til at holde rigskongres på Borgen

I weekenden forhindrede politiet partiet Stram Kurs i at holde deres såkaldte rigskongres - svarende til andre partiers landsmøder - i Middelfart.

Rigskongressen skulle have været afholdt på et hotel i byen, men af sikkerhedshensyn besluttede Fyns Politi, at mødet ikke mødet ikke kunne finde sted som planlagt.

Men nu tilbyder Folketingets formand, socialdemokraten Henrik Dam Kristensen, at Stram Kurs kan afholde sin rigskongres på Christiansborg:

”Udgangspunktet er, at det er et opstillingsberettiget parti, vi taler om, og hvis de retter henvendelse om, at de gerne vil have et arrangement på Christiansborg, så vil vi selvfølgelig som udgangspunkt være parat til at stille os til rådighed,” siger Henrik Dam Kristensen til Politiken.

Henrik Dam Kristensens tilbud kommer efter, at Dansk Folkepartis Søren Espersen har foreslået, at Strams Kurs kunne få lov at afvikle sin rigskongres på netop Christiansborg. Han finder det betænkeligt, at et lovligt og opstillingsberettiget parti som Stram Kurs er blevet forhindret i at holde et møde af sikkerhedshensyn.

Hos Stram Kurs-formanden, Rasmus Paludan, vækker udmeldingen glæde:

”Jeg er meget glad for udmeldingen fra Folketingets formand. Det, synes jeg, er i god demokratisk ånd,” siger han til Politiken.

Paludan føjer til, at han onsdag eftermiddag har rettet henvendelse til Folketinget. Han afventer nærmere instrukser om, hvordan Stram Kurs officielt anmoder om tilladelse til at afvikle sin kongres på Christiansborg.

Læs mere her.

 

Nyt boligskattesystem udskudt til 2024

Et nyt boligskattesystem, der skal sikre danskerne en mere præcis vurdering og dermed mere præcis beskatning af deres ejerboliger, bliver udskudt til 2024.

Det siger skatteminister Morten Bødskov (S) onsdag på et pressemøde. Udskydelsen skyldes, at man ikke kan nå at få de nye ejendomsvurderinger klar:

”Den nuværende tidsplan er absolut urealistisk. Som det er nu, vil der være få dage mellem, at de første vurderinger ville blive sendt ud, og det nye system skulle træde i kraft. Der ville dermed være mange boligejere, som slet ikke ville nå at få deres nye vurderinger,” siger Morten Bødskov ifølge TV2.dk.

Regeringen har lavet et eftersyn af ”skattevæsnets akutte it-problemer på ejendoms-, gælds-, moms- og toldområdet”.

Eftersynet har afsløret, at processen med at få vurderet landets omkring 700.000 ejerboliger går så langsomt, at man ikke kan nå at blive færdig til 2021, som har været den plan, som VLAK-regeringen og tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) kørte efter.

Efter flere år med fejlbehæftede ejendomsvurderinger og deraf følgende fejlagtig beskatning indgik den tidligere VLAK-regering i 2017 en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og de radikale om et nyt boligskattesystem.

Aftalen afskaffede blandt andet boligskattestoppet fra 2001, indefrøs grundskyldsstigningen frem til 2021 og indførte et knæk på ejendomsværdiskatten på ejendomme, der er mindst 7,5 millioner kroner værd.

Ifølge VLAK-regeringen ville det betyde, at 60 procent af danskerne ville komme til at betale mindre i boligskat, når aftalen efter planen trådte i kraft fra 2021.

Aftalen forudsatte skabelsen af et helt nyt ejendomsvurderingssystem, der skulle sikre en langt mere præcis ejendomsvurdering.

Det ejendomsvurderingssystem er imidlertid slet ikke på plads endnu. Skatteminister Morten Bødskov vurderer, at der allerede i 2020 er behov for at investere yderligere ca. 365 millioner kroner ekstra i ejendomsvurderingsområdet. Også i 2021 og årene derefter vil kræve yderligere investeringer i oprettelsen af det nye vurderingssystem.

Skatteministeriet har tidligere beregnet, at omkring 800.000 boligejere har betalt for meget i boligskat siden 2011.

I foråret oplyste tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V), at et nyt automatisk inddrivelsessystem, kørte på skinner, og at det kunne sættes i gang planmæssigt i år.

Men også den tidsplan er også urealistisk.

Hele 800 offentlige kreditorer skal kobles til det nye gældsinddrivelsessystem, og det kan simpelthen ikke lade sig gøre – som det ellers var planen - allerede i år.

I stedet vurderer skatteminister Morten Bødskov, at gældsinddrivelsessystemet først vil kunne fungere fra 2021.

 

Radio24syv tabte på økonomien

Det er økonomien, der afgjorde, at Radio24syv tabte udbuddet om at drive en DAB-kanal.

Det viser en rapport fra Radio- og tv-nævnet, der tirsdag afgjorde, at radio Loud var vinderen af udbuddet, som også DK4 Radio havde lagt billet ind på.

De tre ansøgere er blevet bedømt på tre kriterier. De er blevet tildelt point på en skala fra 1-8, og hvert kriterie har haft hver sin vægt i bedømmelsen.

Det ene kriterie er størrelsen af det samlede tilskud, hvor der maksimalt kunne søges om 280 millioner kroner.

Det er her, at Radio24syv er faldet igennem i bedømmelsen, fordi radiostationen gik efter alle 280 millioner kroner. Til sammenligning har Loud bedt om 260,8 millioner kroner – altså 19,2 millioner kroner mindre end Radio24syv.

Læs mere her.

 

Slut med danske flag på honning fra udlandet

Fødevareminister Mogens Jensen (S) vil have ændret den danske fortolkning af mærkningsreglerne for honning, så forbrugerne ikke bliver vildledt, når de køber honning fra andre lande.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet.

Det skal være slut med at hælde honning fra fjerne lande på glas i Danmark, klistre Dannebrog på og så mærke varen med ”dansk produceret”. Det fastslår fødevareminister Mogens Jensen, som nu har bedt Fødevarestyrelsen om at ændre på den hidtidige fortolkning af EU-reglerne, så forbrugerne ikke bliver vildledt. Styrelsen skal også se på, om der er problemer i forhold til andre fødevarer, som primært består af én ingrediens fra udlandet.

I dag kan en dansk virksomhed fuldt lovligt købe honning fra for eksempel lande uden for EU, og så mærke produktet med ”dansk produceret” og dansk flag, hvis forbrugeren på bagsiden af glasset kan læse, at honningen kommer fra lande uden for det europæiske fællesskab.

”At en fødevare er dansk produceret, er for mange forbrugere både i Danmark og i udlandet et kvalitetsstempel. Det stempel skal ikke kunne pryde fødevarer, som ikke har det fjerneste med Danmark at gøre,” understreger fødevareminister Mogens Jensen.

Han har nu bedt Fødevarestyrelsen om et serviceeftersyn af reglerne. Fødevarestyrelsen skal vurdere, hvilke nationale mærkningskrav Danmark kan stille til bl.a. honningproducenterne, der henter deres råvarer uden for Danmarks grænser, uden at Danmark kommer i konflikt med EU-reglerne.

”I Sverige har de en vejledning om, hvordan virksomhederne kan mærke deres produkter korrekt – en slags ’best practice’ - som skal sikre, at kunderne tydeligt kan se, hvor honningen kommer fra. Så kan forbrugeren på et oplyst grundlag vurdere, om de nu også får det produkt, de forventer og betaler for. Den model har jeg bedt Fødevarestyrelsen arbejde videre med,” fortæller Mogens Jensen.  

Fødevarestyrelsen forventer, at den nye vejledning er klar ved udgangen af 2019.

 

Tidligere topminister forlader Liberal Alliance

Den tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille har meldt sig ud af Liberal Alliance. Han fortsætter indtil videre i Folketinget som løsgænger.

Politisk uenighed om linjen har ført til bruddet, skriver han i et opslag på Facebook.

”Mit ønske har været, at vi skulle stille os frem som et moderne, positivt, liberalt parti, der fortsat kæmper for personlig og økonomisk frihed, men som tydeligere forstår værdien af forpligtende internationalt samarbejde, som i udlændingepolitikken har fokus på fairness og retssikkerhed, og som tager klimaforandringerne alvorligt,” skriver han på Facebook og fortsætter:

”At vi så at sige skulle være Jakob Ellemanns bedste ven, hver gang han måtte blive uenig med Inger Støjberg.”

placeholder

 

Læs mere her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce