☰
☰
Annonce
Danmark er helt i top på privatskoleelever
Danmark er et af de OECD-lande, der ligger højest, når det kommer til andelen af elever, der går på privatskole. S vil ændre tilskudsmodel.
I år starter godt 17 procent af eleverne i 1. klasse på privatskole. Og søgningen til privatskolerne har været stigende de senere år.
Det viser en opgørelse som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet.
Ser man på andelen af elever på private skoler blandt elever i 0-6. klasse i OECD-lande, så ligger Danmark langt over gennemsnittet. Af en række udvalgte OECD-lande, er det kun i Storbritannien, Spanien og Belgien, hvor flere elever går på privatskole end i Danmark.
Og tallene bekymrer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Når Danmark ligger i toppen internationalt over andelen af elever på privatskoler, så svækker det jo forestillingen om, at vi satser på en stærk dansk folkeskole. Så vi skal huske at tænke over, at når tilstrømningen til privatskolerne stiger så meget, så presser det folkeskolen, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i AE til Information.
Hun frygtet, at hvis udviklingen fortsætter som hidtil, så har vi måske på længere sigt ikke en folkeskole, som er folkets skole.
Søgningen til privatskolerne har været stigende gennem en årrække. Siden 2009 er andelen af børn i 1. klasse, der starter i privatskole steget med 4 procentpoint. Det er nu 17,4 procent af børnene i 1. klasse, der går på privatskole.
De børn, der i Danmark går på privatskole, kommer med en stærkere social baggrund end andre. Flest akademikerforælder sender deres børn på privatskole.
Lokale folkeskoler lukker
En af forklaringerne på den stigende søgning mod privatskolerne er, at et stort antal folkeskoler er lukket ned rundt omkring i landet de senere år.
Over 200 folkeskoler er lukket siden 2007, og knap 15 procent af eleverne begynder i privatskolen, når den lokale folkeskole lukker.
En anden faktor, der kan have betydning for den stigende søgning til privatskolerne, er den økonomiske favorisering af privatskolerne de senere år. Siden 2015 er tilskuddet til privatskolerne øget. Den såkaldte ”koblingsprocent” er steget fra 71 procent til 76 procent i årene 2015-2019.
I samme periode er de offentlige udgifter til folkeskolen faldet med omkring en milliard kroner.
S vil ændre tilskudsregler
Socialdemokratiet have sat statsstøtten til de frie grundskoler ned for at give flere penge til folkeskolen. Partiet vil sænke koblingsprocenten fra 76 til 71 procent.
”Koblingsprocenten er historisk høj, og de penge vil vi hellere bruge på folkeskolen,” sagde den socialdemokratiske undervisningsordfører Annette Lind forleden til Politiken.
Koblingsprocenten er historisk høj, og de penge vil vi hellere bruge på folkeskolen
Partiet foreslår desuden, at man fremover differentieret tilskuddet til privatskolerne alt efter, om man er en mindre privat skole på landet eller har adresse i byen.
”De små privatskoler og friskoler kunne få en større koblingsprocent end de rige privatskoler i byerne,” sagde Annette Lind sidste år til DR.
Hun mente desuden, at privatskolerne skal tage et større socialt ansvar, for eksempel ved at kommunerne skal have mulighed for at anvise børn med anden etnisk baggrund, faglige eller sociale problemer til privatskolerne.
Kommentarer
S taler p.t. meget om at modvirke/reducere centralisering.
Mang friskoler er kun opstået, fordi man har centraliseret folkeskolerne (undskyld: En gammel socialdemokratisk praksis på mange områder). Det vil derfor være helt urimeligt, hvis man igen udhuler nærmiljøerne ved at gøre det sværere at drage privatskole.
Skal der ændres i tilskudsmodellen bør det følges op af en pligt til at genskabe lokale folkeskoler - og det vil være det allerbedste!
Ja, der bør være en lille lokal brugerdrevet folkeskole for alle børn og forældre i landet. Den danske folkeskolemodel er for stor, centralistisk og ikke drevet af brugerne. Hvis den var, ville den være langt mere grøn, rød og levende - regnbuefarvet.
De neo-liberale lejesvendes bagvedliggende plan om at minimere staten og skat til minimum for at få et samfund, er kommet langt over årene siden F(j)ogh kom til magten. På alle områder i samfundet er velfærden udhulet for at lokke pengestærke personer over til private tilbud. Det er underligt at en hel nation, minus de velbjergede, ikke har set det. Folkeskolen, sundhedsvæsenet, hjemmehjælp - ja hele kommuner er blevet smadret pga skattestop og omprioriteringsbidrag. Hovedparten af de voksne danskere vil gerne ha det som det var i de gyldne 1970'ere, også de der skraver mammon til sig. 'Dansen om guldkalven' har næsten varet 2 årtier. Det har gavnet et fåtal, resten af befolkningen har kun fået smulerne fra de riges bord.
Derfor står Mette F over for en endnu større udfordring end da Nyrup/Lykketoft måtte rydde op efter Schlütter. Hun skal nulstille en hel nation, et helt samfund, for at få det Danmark tilbage som altså hovedparten af danskerne vil ha. For endelig er de tidl A-vælgere flokkes tilbage til A efter at ha smagt på neo-liberalismen. Endelig kan Danmark blive en 'stor' nation igen.