Danmark får en rødkåls-regering

Endelig skete det

Danmark får en rødkåls-regering

Den rød-lilla SSFMR-regering fik en famlende fødsel i medierne - først klokken 20.59 mandag skabte fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) vished med en melding om, at hun er “på vej til Hans Majestæt Kongen netop nu” 

Mette Frederiksen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Lars Løkke Rasmussen (M) og Martin Lidegaard (RV)
Billedtekst
Mette Frederiksen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Lars Løkke Rasmussen (M) og Martin Lidegaard (RV)
Foto: Socialdemokratiet, Steen Brogaard for FT, Marie Hald for FT / Grafik: Signe Marie Flindt

Danmark får en rødkåls-regering, en rød-lilla regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale. Med Enhedslisten og Alternativet som støttepartier.

Det stod klart mandag aften kl. 20.59, da fungerende statsminister og kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) skrev i opslag på Facebook og Instagram, at hun var på vej til møde med kongen.

Læs også:Hvem får hvilke ministerposter i en centrum-venstre regering? Her er et bud

Kl. 19.37 mandag aften forlod Enhedslisten Marienborg - efter et møde på kun omkring en halv times tid. Og uden at af- eller bekræfte om partiet nu havde indgået en aftale om ikke at vælte en SSFMR-regering.

Det satte straks spekulationerne i gang i medierne

Det satte straks spekulationerne i gang i medierne: Var en centrum-venstre-regering nu endelig en realitet - efter 69 dages forhandlinger? 

Lidt efter at Enhedslisten forlod Marienborg, kørte fungerende justitsminister Peter Hummelgaard (S) også væk fra Marienborg. Og kort efter igen kørte endnu en ministerbil væk fra Marienborg. 

Intense spekulationer i medierne

Nu tog spekulationerne om muligt til i styrke: Havde Mette Frederiksen nu også forladt Marienborg? Var hun på vej til et møde med kong Frederik for at fortælle ham, at hun nu kunne danne en regering? Ville Mette Frederiksen ringe til kongen - eller ville hun helt usædvanligt køre frem til kongen, der befandt sig på kongeskibet i Odense?

Efter mere end times spekulationer fik pressen endelig vished for, at den rød-lilla-regering kunne dannes - og at Mette Frederiksen rent faktisk af samme grund var på vej til kong Frederik i Odense:

“På vej til Hans Majestæt Kongen netop nu. God aften,” skrev Mette Frederiksen 20.59 i opslag på Facebook og på Instagram.

placeholder

Aldrig sket tidligere

Aldrig tidligere har en fungerende statsminister og kongelig undersøger meddelt en dansk regent, at der nu kunne dannes en regering ombord på Kongeskibet Dannebrog. Den slags meddelelser er hidtil blevet overbragt regenter på Amalienborg.

Omkring kl. 21.40 mandag aften gik Mette Frederiksen ombord på Kongeskibet Dannebrog for at meddele Hans Majestæt Kongen, at hun nu kan danne en centrum-venstre-regering.

Læs også:“Det er en af de mest ulighedsskabende skatteændringer, du kan lave”

I opslag på Facebook og Instagram skriver Mette Frederiksen senere på aftenen:

“Har netop været hos Hans Majestæt Kongen og meddelt, at der kan dannes en regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre.”

“Vi glæder os til at fortælle mere om det politiske grundlag i morgen. For det er politik, der er godt for både de mennesker, der er i Danmark. De generationer, der kommer til. Og for dyrene.”

Sikke en smuk aften at besøge Odense

“Sikke en smuk aften at besøge Odense og meddele Hans Majestæt Kongen nyheden på Kongeskibet Dannebrog.”

placeholder

Mette Frederiksen fremlægger sammen med de tre øvrige partiledere i den rød-lilla rødkåls-regering, Pia Olsen Dyhr (SF), Lars Løkke Rasmussen (M) og Martin Lidegaard (RV), regeringsgrundlaget for SSFMR-regeringen på et pressemøde på Marienborg tirsdag kl. 16.

Ministerlisten bliver først offentliggjort onsdag.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Sune V (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 02.06.2026 - 11:40

Det er da en dårlig joke at bruge det navn om en regering, men ok, der skal være plads til journalistiske sprogblomster. Men denne håber jeg så ikke kommer til at hænge ved.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 02.06.2026 - 13:01

Skide være med etiketten; det er indholdet det kommer an på, og det har vi endnu tilgode at se

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Onsdag den 03.06.2026 - 19:51

Som svar til af Ole Høj (ikke efterprøvet)

Rettelse:

Jeg har lige læst, at "skide være med" anses for at være vulgært i modsætning til "skidt være med", og da jeg ikke ønsker at fremstå vulgær, ønsker jeg at moderere mit "skide være med" til "skidt være med ".

Jeg har ikke tidligere været opm på denne forskel

Indsendt af . (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 02.06.2026 - 16:44

Det gør ingen forskel. De er ens.
De har de samme motiver og de samme intentioner, som ikke indbefatter dig i anden henseende end som et kryds på et stykke papir hvert fjerde år.
Fortsæt med at diskutere "rød" og "blå" som betød det noget som helst ud over at skabe splid og distraktion.
Nogle af dem har fået hvad de ville. Det får du ikke, men hvis du stoler på dem får du som fortjent.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 02.06.2026 - 18:40

Bedømt ud fra det, jeg har hørt indtil nu, er det da en del bedre end den jammerdal, jeg havde frygtet ;-)
Men OK, der er stadig mange ubekendte, og ministerholdet har vi også til gode at se ..

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 02.06.2026 - 19:45

Rødkål regering, må jeg være fri.. Kompromis kvaddriljen er lang bedre.
navn.
Det lyder godt og jeg tror på dem. Dog uenig med Lindegård og hans 2030 udfasning af naturgas. Det er optopi.
Der vil være nogle der må have dispensation.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 02.06.2026 - 20:39

Grøn-lang-kåls- regeringen ville være passende og det som den kan huskes for.

Grønlangkål hører julen til og er en fast del af julefrokostbordet i mange familier. Denne grønlangkål er nem at lave, er helt enkel og har en god smag. Hjemmelavet grønlangkål passer godt til brunede kartofler, til en god juleskinke og til medisterpølse.

Pia: Den mest grønne regering nogensinde.
Historisk: Det tog ekstrem lang tid før regeringen var i hus.
Martin: Vi støtter Francisca der vil have kål i stedet for svin.
Pelle: Julegave regeringen med en ægte dansk menu.
Lars: vi laver en grise- fire-part: grønkål, medisterpølse, brune kartofler og masser af gaver.
Mette: Vi giver en helligdag tilbage.

Grøn-lang-kåls- regeringen er en realitet!

Eller som Francisca siger: Svineregeringen!

Ordet svin blev oftest brugt i valgkampen. Oftere end formueskat.

Francisca vandt valget og Mette Frederiksen tog ordet svin ind i sin kampagne.

Til gengæld holdt Pelle tand for tunge og efter folketingsvalget fik han blod på tanden.

Øje for øje, tand for tand: Pelle holdt ud i regeringsforhandlingerne.

Det var noget af en opgave, det trak tænder ud.

Pelle bed tænderne sammen og regningen betales nu af den nye regering.

Grøn-lang-kåls-regeringen betaler fremover danskernes tandlægebesøg.

Godt gået Pelle!

Grøn-lang-kål bliver økonomernes yndlingsret!

Chokolade og sukker får fortsat afgifter og sparer tandlægeregningerne i fremtiden.

Grøn-lang-kål er fremtiden!

Længe leve grøn-lang-kåls-regeringen!

Regeringen der trækker gratis tænder ud!

Grøn-lang-kåls-regeringen!

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 02.06.2026 - 22:12

Som svar til af Aksel Jensen (ikke efterprøvet)

Fra grisehyl til den obligatoriske menneskejammer fra AJ .

Hvilken glædens dag - Grøn-lang- kål eller ej . Selv grisene ude i staldene vil igen få krølle på halen.
Slut med de skræmte og pressede dyr, hvor halen hænger nedad - et synligt stressbarometer , som indikerer mistrivsel og ubehag .

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 02.06.2026 - 21:51

Det er utrolig, at ingen skribenter taler om det
folketing, som vælgerne har efterladt til de valgte.
Vælgerne er tåbelige, hvis de vil det danske samfund,
og ikke kun mele egen kage. Politikerne må bruge de mandater, som vælgerne har stillet til rådighed, det
kaldes demokrati.
Hvis ikke der kan laves en regering der har enten et
flertal til den ene side eller den anden side, så må det da være vælgernes skyld. Hvis vælgerne vil have en pensions alder som ikke stiger i det uendelige, så må de da stemme på de partier, som vil ændre på struktur reformen fra 2006.
Hvis der skal ændres på dyre velfærd, så skal vælgerne beslutte, om de vil betale prisen for en lidt dyrere flæskesteg. Når en skribent vil kalde denne nye regering for
en "Grønlangkåls regering" så har vedkommende ingen respekt
for for vores demokratiske valg til vores folkestyre.
Det er altså danske vælgere som efter bedste evne, har været
deltager i et valg til folketinget, som denne skribent ikke
har respekt for, kan det blive mere udemokratisk, end denne
skribents udlægning af vælgernes valg. Det er ingen der har
tvunget vælgerne i at deltage i det afholdte valg.
Denne skribent er fuldstændig respektløs overfor det danske
demokrati, og dets vælgere, og det politiske system.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 02.06.2026 - 21:53

Det er utrolig, at ingen skribenter taler om det
folketing, som vælgerne har efterladt til de valgte.
Vælgerne er tåbelige, hvis de vil det danske samfund,
og ikke kun mele egen kage. Politikerne må bruge de mandater, som vælgerne har stillet til rådighed, det
kaldes demokrati.
Hvis ikke der kan laves en regering der har enten et
flertal til den ene side eller den anden side, så må det da være vælgernes skyld. Hvis vælgerne vil have en pensions alder som ikke stiger i det uendelige, så må de da stemme på de partier, som vil ændre på struktur reformen fra 2006.
Hvis der skal ændres på dyre velfærd, så skal vælgerne beslutte, om de vil betale prisen for en lidt dyrere flæskesteg. Når en skribent vil kalde denne nye regering for
en "Grønlangkåls regering" så har vedkommende ingen respekt
for for vores demokratiske valg til vores folkestyre.
Det er altså danske vælgere som efter bedste evne, har været
deltager i et valg til folketinget, som denne skribent ikke
har respekt for, kan det blive mere udemokratisk, end denne
skribents udlægning af vælgernes valg. Det er ingen der har
tvunget vælgerne i at deltage i det afholdte valg.
Denne skribent er fuldstændig respektløs overfor det danske
demokrati, og dets vælgere, og det politiske system.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Onsdag den 03.06.2026 - 20:11

Som svar til af Arne Jensen (ikke efterprøvet)

I disse moderne IT tider burde det kunne lade sig gøre at sammen sætte en regering ved at fodre et passende, og til lejligheden konstrueret, edb program med partiernes opnåede mandatfordeling sammenholdt med den politik, som de respektive partier står for.

Tænk det lige igennem, før du kritiserer mig for den opfattelse.

Derved ville diverse personfnidder, så som "ham eller hende vil jeg ikke samarbejde med" helt kunne undgås, for et folketing er jo ikke en børnehave, og der ville til enhver tid kunne dannes en flertalsregering på rekordtid, afhængig hvad nævnte edb program er indstillet til.

Efterfølgende ville de udvalgte regerings partier alene skulle tage stilling til fordeling af ministre.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 03.06.2026 - 00:05

Grøn-lang-kål er en af de fineste og mest velsmagende egnsretter langt uden for storbyerne.

Ja, grønkål kan nemt dyrkes uden pesticider. Den bedste og mest naturlige metode til at holde skadedyr som kållarver og kålsommerfugle væk er ved at dække planterne med et tæt insektnet fra du planter dem ud, indtil vækstsæsonen slutter.

Næringsrig jord: Grønkål er en "kraftkuger", der kræver masser af næring. Sørg for at plante den i en kompostrig jord og vand den jævnligt, så planten vokser hurtigt og bliver mere modstandsdygtig over for sygdomme.

Og om lidt kan grønkål købes momsfrit, hvis du ikke selv har jord og tid til selvforsyning.

Danmarks grønneste regering med Danmarks grønneste vælgere….

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Onsdag den 03.06.2026 - 22:13

Som svar til af Aksel Jensen (ikke efterprøvet)

Intet galt med grønlangkål, smager godt både op til jul og til andre tider. Her i huset spiser vi det flere gange hver måned med medister og brune kartofler, men da jeg var barn spiste vi det kun op til jul, og det i et omfang så vi dårligt kunne rokke med ørerne bagefter. Problemet var at hvis men øste mere op på sin tallerken, end man kunne spise, så blev man smidt i seng, hvor man skulle blive lige indtil næste dag. Og en iskold snaps til samt stærk sennep gør retten særlig god.

Men hvad med at vente med at navngive den nye regering, til den har vist, hvad den dur til.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 03.06.2026 - 06:55

Michelin-regeringen.

Michelin-regeringen var også et oplagt historisk navn.

Chef-kokken giver sig selv.

Det nordiske køkken i hel ny speciel udgave.

Brug de mange ingredienser der er til rådighed, men sørg for en uforglemmelig oplevelse.

Hvornår har tandlægen været gratis i Danmark. Amerikanerne ville elske det!

Hvornår er en gris sidst blevet slagtet i Danmark. Tyskerne ville elske det!

Hvornår har linser sidst været på bordet i Danmark. Alternativet ville elske det!

Fremover skal der kun produceres grise til det danske hjemmemarked. Nordmændene ville elske det! Den norske model!

Lars Løkke som arbejdende køkken-chef har afprøvet alle smagsvarianter!

Bedre kan det ikke blive og udlandet sender roser til den fungerende statsminister!

Michelin-regeringen nu med tre stjerner!

- Mange turister kommer hertil på grund af regeringen. De kommer ikke kun på grund af det danske demokrati. Men regeringen spiller en rolle, når man vælger Danmark, siger han.

Selv Grønland mærker effekten!

Michelin-regeringen skabt af Alternativet har givet dansk gastronomi helt nye perspektiver!

Det nordiske køkken er blevet endnu mere aktuel.

For som Lars Løkke siger: Lars Løkke Rasmussen har udtalt, at Danmark ikke bør producere flere grise, end vi selv kan slagte, spise og forædle i landet.

Og nu slipper de danske kokke for moms på frugt og grønt og kun den halve moms på alle andre ingredienser.

Michelin-regeringen har lavet et gastronomisk mesterstykke.

Turisterne strømmer til!

Og i dag går det løs på Amalienborg!

Men hvem skal slagte de stakkels grise?

De røde fagforeninger jagede grisene først til Tyskland så senere Polen.

På lange rejser før de vendte tilbage til Danmark som gris på gaflen!

Smågrisene blev den humane løsning!

Michelin-regeringen vender udviklingen på hovedet!

Slagter-erhvervet med røde fagforeninger i ryggen bliver Michelin-regeringens største udfordring.

Bedre overenskomster end de danske soldater, der dagligt øver den mest humane slagtning af russere i stor skala.

Også kaldet afskrækkelse.

Det er et centralt princip i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik, at militærets primære formål er troværdig afskrækkelse for at forhindre krig. Målet er at opbygge en så stærk forsvarsvilje og militær kapacitet, at en modstander ikke tør angribe.

Men ægte slagtere af kød og blod bliver nu igen et erhverv i Danmark under Michelin-regeringen:

Danmark bør ikke producere flere grise, end vi selv kan slagte, spise og forædle i landet.

Signe Munk bliver den unge SFer, der som minister skal føre kniven

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Ordførerposter fordelt