Et flertal i det danske Folketing har i dag godkendt frihandelsaftalen CETA (Comprehensive Economic and Trade Agreement) med Canada. Enhedslisten, SF og Alternativet stemte imod.

Danmark er hermed land nummer to som godkender aftalen, kun overgået af Letland, som stemte for allerede den 23. februar 2017.

Den danske fagbevægelse er positivt stemt over for aftalen. EU-chef i Dansk Metal, Jens Boe Andersen, siger til Netavisen Pio:

”I en verden præget af lukkethed og protektionisme er CETA et vigtigt skridt, som åbner op for mere handel, som skaber arbejdspladser og som sætter standarder. Jeg mener, at CETA er den bedste frihandelsaftale EU har lavet.”

Vigtigt for en lille eksportnation
Peter Hummelgaard Thomsen, Europaordfører i Socialdemokratiet, er ligeledes tilfreds med afgørelsen: ”Vi synes med rette man kan diskutere, om aftalen nu også er god nok på alle punkter, men helt overordnet mener vi, at der er en meget høj standard i aftalen, som sikrer respekt for miljø og forbrugerrettigheder.”

Peter Hummelgaard Thomsen uddyber, at aftalen er vigtig for den danske økonomi, da vi er en lille eksportnation: ”Når handlen imellem Danmark og Canada gøres simplere, kan vi forvente bedre afsætning af danske varer på det canadiske marked, hvilket potentielt vil kunne skabe højere lønninger og flere danske arbejdspladser.”

Det danske Udenrigsministerium vurderer, at aftalen kan medføre en dansk eksportfremgang på 2,2 milliarder kroner årligt – et tal som dog er behæftet med stor usikkerhed.

National kompetence
Det er kun cirka 10 procent af aftalen, som Folketinget har stemt om i dag. Hovedparten af aftalen blev godkendt i EU tidligere på året: Den canadiske regering, EU-Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd skrev under på aftalen den 30. oktober 2016 og dernæst godkendte Europa-Parlamentet aftalen den 15. februar.

De sidste 10 procent af aftalen, er den del, som vedrører såkaldt national kompetence. Herunder ligger blandt andet det omstridte spørgsmål om investorbeskyttelse, som kan give virksomheder ret til at sagsøge stater. Den del har vakt bekymring både i dele af den danske venstrefløj og i flere europæiske lande – ikke mindst i Belgien og Frankrig.

Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, udtalte i dag på Folketingets talerstol skarp kritik af handelsaftalen. Han mener, at aftalens beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er ”varm luft,” som ikke forpligtiger eller indeholder sanktionsmuligheder. ”Mottoet for handelsaftalen er klart,” sagde Søndergaard, ”tilhører du finanskapitalen kan du få, tilhører du arbejderklassen kan du gå.”

Jens Boe Andersen fra Dansk Metal forstår Søndergaards kritik, men ærgrer sig samtidig over, at kritikkerne ikke kan se flere muligheder i handelsaftalerne. ”Jeg synes, man skal vende kritikken om, for her har vi netop en mulighed for at udbrede vores høje standarder. For fagbevægelsen er frihandelsaftaler et oplagt og nødvendigt værktøj, som vi kan bruge til at presse vores høje arbejdstagerrettigheder ud på den globale scene, inden det måske er for sent.”

Lange udsigter
Den endelige godkendelse af aftalen har længere udsigter, da der efter den danske godkendelse fortsat venter 36 øvrige lande og regioner. 

Modstanden imod CETA er formentlig allerstærkest i den lille Belgiske region Vallonien, som repræsenterer godt 3,6 millioner fransktalende belgiere. Den vallonske regering  blokerede CETA i det belgiske parlament i ti dage i oktober måned, og underskrev kun aftalen under forudsætning af, at 19 specifikke krav til aftalen bliver overholdt, samt at EU-domstolen besvarer en række tvivlsspørgsmål.

”Vi kræver en total overholdelse af vores krav, (…) ellers godkender vi ikke aftalen,” udtalte den vallonske ministerpræsident Paul Magnette til de belgiske medier igen i marts måned.

En midlertidig og delvis version af frihandelsaftalen vil dog formentlig træde i kraft inden for de kommende måneder.