Danmark halter bagefter i kampen mod tobaksindustrien

To Venstre-politikeres forbindelse til tobaksindustrien har skabt opmærksomhed på den uhellige alliance imellem sundhedspolitik og tobaksindustri.
I denne uge er to kommunalpolitikere fra Venstre kommet i mediernes ubarmhjertige søgelys, da det viser sig, at de begge arbejder for tobaksindustrien, men alligevel ser sig i stand til at udforme kommunal sundhedspolitik.

Det har rejst hård kritik fra ikke mindst Kræftens Bekæmpelse, som mener, at man skal holde sundhedspolitik og tobaksindustri klart adskilt.

Tobak er den største synder i forhold til forebyggelige sygdomme i Danmark, men når det kommer til forebyggende tiltag mod rygning ligger Danmark som nummer 23 langt nede på den europæiske rangliste, lige efter Estland og lige over Serbien:

”Vi tror, at vi er langt foran andre lande, når det kommer til kontrol med tobaksområdet. Det er vi absolut ikke, og problemets omfang lader til at være gået over hovedet på mange politikere,” siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, til Netavisen Pio.

I Kræftens Bekæmpelse savner man mere åbenhed om tobaksindustriens politiske indflydelse.

Dobbeltkasketter
Debatten om de to Venstre-politikere udsprang af et opslag på Twitter, hvor Jonas Juhler Hansen undrede sig over, at man både kan være sundhedsordfører i en kommune og arbejde som lobbyist for tobaksindustrien:

Caroline Stage er medlem af Borgerrepræsentationen I København, hvor hun sidder som Venstres Sundheds- og Omsorgsordfører, samtidig arbejder hun som lobbyist i British American Tobacco. Den anden Venstre-kandidat er Louise Feilberg, som sidder i byrådet for Venstre i Gentofte og som samtidig er direktør i tobaksproducenternes brancheorganisation. Børne- og skoleområdet er blandt Louise Feilbergs mærkesager, ligesom hun har været med til at udarbejde en sundhedspolitik for kommunen.

Jeg kan sagtens sondre mellem mit professionelle hverv som brancheorganisationsdirektør og mit politiske virke.

De to politikeres dobbeltkasketter har vakt kritik fra Kræftens Bekæmpelse, som kalder det for en praktisk talt umulig opgave at arbejde for at fremme tobaksindustriens interesser om dagen og dernæst at skulle sidde til byrådsmøde om aftenen og være optaget af, hvordan man kan få børn og unge til at lade være med at begynde at ryge.

Caroline Stage er dog blevet erklæret for inhabil i sager, der vedrører rygeområdet, hvorfor hun ikke har deltaget i rygepolitik. Derudover har hun udtrykt, at hun efter kommunalvalget vil gå efter et andet politisk område. Derimod mener Louise Feilberg, at hun sagtens kan arbejde med de to kasketter:

"Jeg kan sagtens sondre mellem mit professionelle hverv som brancheorganisationsdirektør og mit politiske virke,” siger hun til Altinget.

Der mangler opsyn med lobbyindsatsen
I Danmark ved vi i meget lidt om, hvordan tobaksindustrien påvirker den danske lovgivningsproces, fortæller Niels Them Kjær, som er projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse. Han forklarer, at der ikke i Danmark holdes opsyn med, hvordan tobaksindustrien igennem lobbyisme forsøger at påvirke den danske lovgivningsproces – som der gøres i mange andre lande. Men han mener, at der findes mange eksempler på, at tobaksindustrien har indflydelse på lovgivningsprocessen, selvom om vi har underskrevet WHO’s rammekonvention, der siger, at man skal forsøge at hindre tobaksindustriens indflydelse på lovgivningsprocessen.

Når der laves love i Danmark, som handler om tobak, så bliver industrien, både firmaer og deres interesseorganisationer, bedt om at komme med høringssvar.

Det overholder vi ikke i Danmark,  hvor man inviterer industrien til at kommentere på lovgivningsforslag:

”Når der laves love i Danmark, som handler om tobak, så bliver industrien, både firmaer og deres interesseorganisationer, bedt om at komme med høringssvar. Der er det formaliseret, men jeg har også et klart indtryk af, at der foregår mange uofficielle samtaler med politikere og embedsmænd i forbindelse med lovgivningsprocessen. For eksempel kunne man i forbindelse med implementeringen af tobaksdirektivet i 2016 høre flere politikere sige, at nu var det vigtigt, at Danmark ikke overimplementerede direktivet. Den formulering var som taget ud af tobaksindustriens mund,” siger Niels Them Kjær, som derudover fortæller, at tobaksindustrien betaler et markedsføringsbidrag i millionklassen til de danske butikker, for at de skal placere cigaretterne så synligt som muligt.

Politiken kunne desuden sidste år afdække, at British American Tobacco, som Caroline Stage arbejder for, har betalt Roskilde Festival, Skanderborg Festival og Grøn Koncert et millionbeløb for at være med til at gøre folk til rygere og altså at skabe nye kunder til tobaksindustrien.

Danmark nummer 23
Den belgiske forsker Luk Joossens har siden 2004 ført opsyn med de europæiske landes forebyggende indsats imod tobaksrygning – det gælder for eksempel de advarende mærkater på cigaretpakkerne, oplysningskampagner om de sundhedsskadelige virkninger, beskatning af cigaretter, men også kontrollen med tobaksindustriens lobbyaktiviteter. Her kommer Danmark ind på en 23. plads ud af i alt 35 lande.

Det burde være tilgængelig viden for offentligheden, når tobaksindustrien forsøger at påvirke lovgivningen. Så kunne borgerne jo selv tage stilling til, om de synes det er okay eller ej.

Niels Them Kjær hæfter sig ved, at Danmark i skandinavisk kontekst er væsentligt bagefter i forhold til de øvrige skandinaviske lande.

”Det, der er brug for, det er transparens. Jeg synes, det skal være tydeligt, når politikere holder møder med tobaksindustrien. Det burde være tilgængelig viden for offentligheden, når tobaksindustrien forsøger at påvirke lovgivningen. Så kunne borgerne jo selv tage stilling til, om de synes det er okay eller ej. Det kan de jo ikke, når det ikke er synligt,” siger han.

 


Kommentarer fra Facebook