”Arbejdet bliver mere effektivt og tilgodeser brugernes behov bedre, hvis beslutningerne træffes så tæt som muligt ved det personale, der har den direkte kontakt med borgerne og virksomhederne”.

Når det kommer til stykket, er lysten til at centralisere stor på tværs af de politiske partier på Christiansborg

Læseren af denne artikel kunne let forledes til at tro, at ovenstående citat er skrevet af en glødende tilhænger af det lokale demokrati som skribenten, der selv er medlem af både en kommunalbestyrelse og et regionsråd. Citatet stammer imidlertid fra en institution, der i dag anses for at være den måske mest betydningsfulde drivkraft i de seneste års udprægede centralisering af den offentlige sektor.

Citatet er hentet fra et baggrundspapir til Produktivitetskommissionen og stammer oprindeligt fra Finansministeriet i 1983. Det var lang tid før, ministeriet fandt på budgetloven og omstillingsbidraget, som effektivt har flyttet råderummet til lokalpolitiske beslutninger om kernevalgsområder fra landets byråds- og regionsrådssale til Stengangen i Finansministeriet.

Citatet er fra en tid, hvor decentralisering ifølge Finansministeriet var en del af løsningen på landets store økonomiske udfordringer i starten af 80’erne. Det førte til en historisk decentraliseringsbølge, som står i skærende kontrast til nutidens centralpolitiske strømninger, hvor magten i stigende omfang samles i hovedstaden.

Spørgsmålet, der melder sig, er, hvordan denne transformation er sket? Hvordan er det gået til, at vi er gået fra et ideal om decentralisering af vores institutioner ud fra et ønske om at effektivisere den offentlige sektor til en situation, hvor det af mange anses for at være urealistisk dyrt at flytte statslige arbejdspladser ud?

Der er ganske vist partier, der taler varmt om en udflytning af statslige arbejdspladser, herunder Dansk Folkeparti, som hentede mange stemmer ved seneste folketingsvalg på denne mærkesag. Men når det kommer til stykket, er lysten til at centralisere stor på tværs af de politiske partier på Christiansborg.

Kristian Thulesen Dahl en af hovedarkitekterne bag strukturreformen, som var et centraliseringsprojekt af historisk dimension

Ikke mindst hos netop Dansk Folkeparti, der i sin natur er et centralistisk og topstyret parti, og et parti der også politisk bekender sig til centralisme. Således var deres nuværende formand, Kristian Thulesen Dahl en af hovedarkitekterne bag strukturreformen, som var et centraliseringsprojekt af historisk dimension med nedlæggelsen af amterne og den medfølgende samling af tidligere amtslige opgaver som gymnasier, veje og miljø under staten.  Og stod det til Dansk Folkeparti skulle også sygehusene have været lagt under staten.

Strukturreformen har således flyttet mange opgaver og arbejdspladser fra yderområderne til hovedstaden og de største byer i provinsen, og det klinger derfor afgrundsdybt hult, når Dansk Folkeparti slår sig op på at ville lægge statslige arbejdspladser ud i et forsøg på at redde yderområderne.

Måske skulle man lytte mere til Finansministeriet – fra 1983 vel at mærke. Der ville man ikke have forsøgt sig halvhjertet med en udflytning af statslige arbejdspladser. Der ville man i stedet for have lagt opgaverne ud med tilhørende beslutningskompetence tættere på borgerne. Der ville man have gennemført en reel decentralisering og gjort op med statsligt bureaukrati, som vi har i overflod af i dag.

Jeg savner i dag politikere på Christiansborg og embedsmænd fra Stenbroen, der har mod til at træffe de beslutninger, der skal sikre, at vi på én gang får en effektiv offentlig sektor og et Danmark i balance.

 

Anders Kühnau (f. 1981) er gruppeformand og politisk ordfører for Socialdemokraterne i Region Midtjylland. Han er desuden byrådsmedlem i Horsens Kommune.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.