☰
☰
Annonce
Danmark inspirerer verden med grøn omstilling og ”træpart”
Hvis aktivister og politiske modstandere mukker over, at vi er for uambitiøse i Danmark på den grønne dagsorden. Så vil jeg bare sige: Ja, man kan altid ønske sig mere. Men de jubler ude i verden over det lederskab Danmark viser
I de sidste par uger har jeg været inviteret ud i verden for at tale om Danmarks grønne omstilling af landbruget. Baggrunden for invitationen har først og fremmest været den store og brede landbrugsaftale, jeg lavede som fødevareminister i oktober 2021.
At Danmark i mellemtiden har indgået en endnu mere ambitiøs grøn trepart, gør ikke interessen mindre.
Hvis der sidder aktivister og politiske modstandere og mukker over, at vi er for uambitiøse i Danmark, vil jeg bare sige: Ja, man kan altid ønske sig mere. Men hold nu helt op, hvor de jubler ude i verden over det lederskab Danmark viser på den grønne dagsorden.
Det er helt vildt så stor begejstringen er, og som dansker bliver man altså stolt over, hvor meget Danmarks lederskab fylder, når man taler med politikere, eksperter, fagpersoner, organisations- og erhvervsfolk ude i verden.
Danmark viser vejen
Sammen med generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, Rune-Christoffer Dragsdahl, der i øvrigt lige er blevet hædret af det amerikanske medie, Vox, som en af verdens 50 mest innovative mennesker, var jeg inviteret først til det britiske parlament.
Her var den nyvalgte fødevareminister og flere parlamentsmedlemmer blandt de mange tilhøre.
Også her er interessen og begejstringen stor over, at Danmark viser vejen til et langt grønnere og bæredygtigt landbrug
Dernæst var vi til et storstilet møde i Den Haag med politikere, erhvervs- og organisationsfolk fra hele den nederlandske fødevarebranche. Og i forbindelse med mit arbejde i det udenrigspolitiske nævn og i udenrigsudvalget har jeg haft lejlighed til tale med toppolitikere i både Asien og Afrika.
Også her er interessen og begejstringen stor over, at Danmark viser vejen til et langt grønnere og bæredygtigt landbrug.
Andre er splittede, vi holder sammen
Og det er ikke kun vores ambitioner og handlinger med markant mere skov (Svarende til arealet på Lolland, Falster og Bornholm), langt mere urørt natur, begrænsning af kvælstofudledningen, massiv satsning på plantemad og verdens første CO2-afgift på landbrug, der skaber benovelse.
Hvor andre lande er splittede internt, holder vi sammen og tager ansvarlige, nødvendige og super visionære beslutninger – også når de er meget svære
Nej, udlandet er også vildt imponerede over, at Danmark lykkes med at inddrage alle de berørte parter, herunder også landbruget selv, i beslutningerne og i øvrigt formår at samle partier fra både højre og venstre bag beslutningerne.
Hvor andre lande er splittede internt, holder vi sammen og tager ansvarlige, nødvendige og super visionære beslutninger – også når de er meget svære.
Det synes de, vi skal være stolte over i udlandet, så det synes jeg sådan set også godt, vi kan tillade os at være.
Kommentarer
Ind imellem har jeg meget svært ved at føje på noget grønt. Solcellemarker er jo alt andet end grønne, og med vindmølleparker er det ligeså. De er alt andet end grønne. Jeg holder meget af skove, så lidt mere skov er da et lyspunkt.
Men den menneskeskabte klimakrise må I altså godt begrave. De unge analfabeter der kaster majsstivelse på gamle malerier og den slags, de tror jo på at det er menneskene, der er skyld i lidt opvarmning af kloden. Det er altså en politisk antagelse indtil videre, og desuden en modbevist hypotese blandt ædruelige klimaforskere (dvs. dem er ikke er på IPCC's lønningsliste). Uden CO2 havde vi i øvrigt ikke kunnet brødføde befolkningen.
Få nu hellere opført nogle pålidelige atomkraftanlæg, så vi slipper for flere øjenbæer i naturen fremover.
"føje" i 1. linje skulle være "få øje"...
Tæmk hvad det kunne være blevet til, hvis vi var begyndt at handle seriøst på det i 1979 og ikke først i 2019. For vi vidste det også godt i 1979.
I 1979 troede jeg stadig - lidt - på budskabet i Grænser for vækst. Jeg fik kun et barn og jeg solgte min lille Fiat 128, men opdagede at de fremstormende yuppier i 1980'erne købte store slæder, SUV'er, selv om de kun havde en lille københavnerlejlighed at køre til og fra.
Så hvad var det egentlig vi godt vidste i 1979? En kommende istid var jo også et forudsagt mareridt?
Det lyder noget naivt, må jeg sige :) Grænser for vækst hat aldrig været en bog, nogen behøvede tage alvorligt.
I 1979 havde vi længe vidst, at klimafirandringerne var reellle, menneskeskabte og potentielt katastrofale-
OOg vi (altså videnskaben) vidste også, at den unge franske forsker, der havde talt om en nært forestående istid, ikke havde ret, og at medierne også havde givet den lidt for meget gas med den "gode" historie.
Har du nogen form for dokumentation? 1979 altså?
Ikke lige på hånden. Men hvis jeg troede, det ville gøre nogen forskel, kunne jeg måske godt finde på at grave noget frem :)
Nej, det gør nok ingen forskel, jeg har bare meget svært ved at tro på året 1979. I årene omkring 1980 var jeg fast læser af månedsskriftet Skarv der handlede meget bredt om geologi, og som bl.a. bragte oplysninger om kulstof-14- metoderne, isboringer i indlandsisen og den slags. Havde der været seriøse forskere der dengang havde påstået en menneskeskabt opvarmning af kloden, havde det garanteret været et emne for Skarv. Jeg mindes det bare ikke.
OK, nu tog jeg det så alligevel videre til Microsofts kunstige intelligens CoPilot med spørgsmålet:
"Hvor tidligt blev videnskaben klar over, at menneskeskabte klimaforandringer med stor sikkerhed er en realitet og en trussel?"
Og svaret lyder:
Videnskaben begyndte at erkende menneskeskabte klimaforandringer som en realitet og trussel i begyndelsen af 1970'erne. I 1979 udgav den amerikanske kongres' "Climate Study Commission" en rapport, der konkluderede, at menneskeskabte emissioner af drivhusgasser var en væsentlig årsag til globale temperaturstigninger1.
Den videnskabelige konsensus om menneskeskabte klimaforandringer har vækst siden da, og i dag er der en næsten udelukkende enighed blandt klimaforskere om, at menneskelig aktivitet, især brænding af fossile brændstoffer, er den primære årsag til den nuværende globale opvarmning.
Tak for svaret. Det skal da studeres nærmere.
Og samme spørhsmål til Googles kunstige intelligens Gemini:
Kort sagt: Selvom enkelte forskere har haft mistanke om en sammenhæng mellem menneskelig aktivitet og klimaændringer siden midten af det 19. århundrede, så er det først i de seneste årtier, at der har været en bred konsensus blandt forskere om, at menneskeskabte klimaforandringer er en klar og alvorlig trussel.
Mere detaljeret:
1850'erne: Allerede i midten af det 19. århundrede var der forskere, der foreslog en sammenhæng mellem stigende CO2-niveauer i atmosfæren og en potentiel global opvarmning.
1900-tallet: Gennem det 20. århundrede blev der foretaget flere studier, der understøttede denne teori. Men det var først i anden halvdel af århundredet, at der blev udviklet mere sofistikerede klimamodeller, som gjorde det muligt at simulere klimaændringer på global skala.
Siden 1970'erne: Siden 1970'erne er der blevet foretaget en massiv indsamling af data om klimaet, og der er blevet udviklet stadig mere avancerede klimamodeller. Dette har ført til en stadig stigende sikkerhed om, at menneskelig aktivitet, især udledningen af drivhusgasser, er hovedårsagen til den globale opvarmning.
FN's klimapanel (IPCC): FN's klimapanel, som blev oprettet i 1988, har spillet en afgørende rolle i at samle og vurdere den videnskabelige forskning om klimaændringer. IPCC's rapporter har været med til at skabe en bred international konsensus om, at menneskeskabte klimaændringer er en realitet og en alvorlig trussel.
Hvorfor har det taget så lang tid?
Der er flere grunde til, at det har taget så lang tid at opnå en bred konsensus om menneskeskabte klimaændringer:
Kompleks problematik: Klimaet er et meget komplekst system, og det er svært at isolere effekten af menneskelig aktivitet.
Langsomme processer: Klimaændringer er langsomme processer, og det kan være svært at skelne mellem naturlige variationer og menneskeskabte ændringer.
Politiske og økonomiske interesser: Der har været stærke økonomiske interesser i at forsvare brugen af fossile brændstoffer, og dette har ført til forsøg på at underminere den videnskabelige konsensus om klimaændringer.
Konklusion:
Selvom der har været enkelte forskere, der har været klar over sammenhængen mellem menneskelig aktivitet og klimaændringer i over 150 år, så er det først i de seneste årtier, at der har været en overvældende videnskabelig konsensus om, at menneskeskabte klimaændringer er en realitet og en alvorlig trussel. Denne viden har ført til en voksende international indsats for at begrænse klimaændringerne.
Og så tager vi også lige ChatGPT som den sidste:
Videnskaben begyndte for alvor at anerkende menneskeskabte klimaforandringer i 1970'erne, selvom der var teorier om klimaændringer allerede tidligere. Et vigtigt øjeblik var FN's verdenskonference om miljø og udvikling i 1992, hvor klimaforandringer blev sat i fokus.
I 1995 udgav Den Intergovernmentale Panel for Klimaforandringer (IPCC) sin første vurderingsrapport, som klart konkluderede, at der var tegn på, at menneskelig aktivitet bidrog til global opvarmning. Siden da er evidensen blevet stadig mere overvældende, og videnskaben har i stigende grad fastslået, at menneskeskabte emissioner af drivhusgasser er en hovedårsag til de klimaændringer, vi oplever i dag.
I dag er der bred enighed blandt klimaforskere om, at menneskeskabte klimaforandringer udgør en alvorlig trussel mod både miljø og samfund.
Tak for dine bidrag, der er fyldige, men jo i sagens natur ikke overbevisende, da de jo kun gengiver hvad de er blevet fodret med. Indtil videre er det lykkes mig at finde en rapport fra en amerikansk Ad Hoc Study Group on Carbon Dioxide and Climate fra 1979, og det var en overraskelse; året altså. Jeg får læst den en af dagene.
Det har altid været svært at tage Prehn seriøst, og det er ikke blevet lettere på det sidste.
Kære Prehn: det folk er trætte af, er alle de fede floskler om Danmark som foregangsland, den grønne førertrøje osv osv. Hallo! Danmark har et af verdens største fodaftryk, og derudover importerer vi helt vildt til vores forbrug. Vi har stort set ingen natur, og vi fortsætter med at pumpe olie op. Men vi har selvfølgelig alle de flotte planer, som Prehn og Dan kan rejse verden rundt og fortælle om.
Der er kun det problem, at de desværre aldrig er blevet til noget - det hele er kun blevet værre.
Se, det er sådan noget, der pisser folk af.