Danmark kan med fordel lade sig inspirere af Finlands forsvar

To finner sidder på en bænk i Helsinki efter Vinterkrigen i 1940. Den ene spørger den anden: “Hvad var det første, du gjorde, da du vendte hjem fra krigen?” "Jeg elskede med min kone”. “Okay, hvad var så det næste, du gjorde?” “Jeg tog skiene af”...

I Danmark er finnerne ofte skydeskive for drilske vittigheder. De dækker over, at vi dårligt forstår vores naboer oppe i Den Botniske Bugt. 

Alene sproget. Hvis det går højt, kan vi sige en, to, tre; yksi, kaksi, kolme. Men i en mere usikker verden gør vi klogt i at lære Finland bedre at kende. 

Finlands forsvar skal forstås i lyset af landets geografi og historie. Finland deler en 1340 km lang grænse med Rusland, en kendsgerning, der har formet landets historie. 

Beliggenheden kommer med en pris. Som en officer i den finske hær udtrykker det: “Vi har aldrig været bange, men vi er altid bekymrede og opmærksomme.”

Konstant agtpågivenhed

Nationen lever i en permanent beredskabstilstand. Dette beredskab er tydeligt i hverdagen. I supermarkedet møder vi Helmi, som køber ind til weekenden. Hun nævner henkastet, at hun skal huske at tjekke lageret af nødforsyninger. 

Et andet eksempel: Når boligblokken opslår beliggenheden og logistikken i et beskyttelsesrum med samme faktuelle tone som skemaet for vaskerummet.

De hårde erfaringer fra denne konflikt avlede en kultur af nøgtern realisme

De historiske minder lever videre gennem familiehistorier, der er gået i arv fra generation til generation. Lægen Aaro forklarer, hvorfor hans bedstemor altid havde et overfyldt spisekammer: 

“Hun husker, da butikkerne var tomme under krigen. Gamle vaner bliver til overlevelsesvisdom.”

Når man vandrer gennem finske skove, forstår man instinktivt denne hjemmebanefordel

Finland greb sin uafhængighed midt i russisk kaos i 1917, men blev snart kastet ud i en brutal borgerkrig mellem røde og hvide, støttet af udenlandske magter på begge sider. De hårde erfaringer fra denne konflikt avlede en kultur af nøgtern realisme. 

Senere satte Vinterkrigen et uudsletteligt præg på den finske militær doktrin. Trods sovjetiske forventninger om en hurtig sejr anvendte de finske styrker guerillataktikker og udnyttede kendskabet til terrænet.

Terræn som forsvar

Når man vandrer gennem finske skove, forstår man instinktivt denne hjemmebanefordel. Enhver skovsti kan tjene som en defensiv position, hver sø bliver strategisk betydningsfuld. 

Den unge studerende Lauri siger med tør humor, at “enhver finsk mand kender mindst tre måder at forsvinde ind i disse skove”. Men under letheden ligger en ægte taktisk bevidsthed. 

I slagskyggen af Ruslands invasion af Ukraine opnåede Finland fuldt Nato-medlemskab den 4. april 2023

Efter dyre fredsaftaler og krige forpligtede Finland sig til en pragmatisk forsvarspolitik, der kulminerede i tiltrædelsen af Natos Partnerskab for Fred i 1994. I slagskyggen af Ruslands invasion af Ukraine opnåede Finland fuldt Nato-medlemskab den 4. april 2023.

Mange finner så det som en “strategisk hjemkomst”, der forankrede Finland solidt i vestlige forsvarsstrukturer. Finland har moderne jagerfly og en flåde, men dets virkelige styrke ligger i hæren bygget op omkring værnepligt, en robust reserve og bred integration af civilsamfundet. 

Værnepligten i Finland handler om andet og mere end militærtjeneste

I modsætning til mange vestlige lande – som f.eks. Danmark, der skiftede til professionelle styrker og prioriterede internationale missioner – har Finland  opretholdt en totalforsvarsmodel designet til at forsvare hjemlandets territorium. 

Finland høstede i modsætning til Danmark ingen fredsdividende efter Den Kolde Krigs ophør. Forsvarsudgifterne kom med købet af F-35-flyene i 2021 over 2 procent af BNP. 

Oprustning og faciliteter

Den finske regering har bekendt sig til Nato-målet på 3,5 procent plus 1,5 procent inden 2035. Værnepligten i Finland handler om andet og mere end militærtjeneste; den styrker identiteten og identifikationen med nationen og skaber fælles oplevelser, der binder samfundet sammen på tværs af generationer og sociale klasser. 

Læs også:Første ordfører med fokus på åndelig oprustning: “Vi skal tale om vores værdier”

Ved middagsselskaber glider samtalerne naturligt over på militære historier og skaber forbindelser mellem arkitekter og landmænd, lærere og ingeniører. 

Kvinder melder sig i stigende grad frivilligt til tjeneste, og mange deltager i civilforsvarskurser. I dette militariserede samfund kan næsten en tredjedel af den mandlige befolkning – op til 900.000 reservister – mobiliseres med kort varsel. 

Et synligt tegn på denne integration er beskyttelsesrum, der slet og ret er en del af den nationale infrastruktur

Aldersgrænsen for reservister er netop blevet sat op. Hvor mange vestlige lande reagerede langsomt på den russiske aggression på Krim i 2014, integrerede Finland hurtigt private virksomheder i forsvarslogistik og beredskab. 

Et synligt tegn på denne integration er beskyttelsesrum, der slet og ret er en del af den nationale infrastruktur. Der er i alt 50.500, som kan rumme 4,8 millioner mennesker. 

Når der bliver bygget veje nær den russiske grænse, lægges der samtidig miner ud

Mange beskyttelsesrum har en dobbeltfunktion som underjordiske sportsfaciliteter, parkeringshuse eller medborgerhuse. 

Når der bliver bygget veje nær den russiske grænse, lægges der samtidig miner ud. Denne dobbelte anvendelse er blevet standardpraksis fra vejnetværk til forsyningskæder. 

Ledelsen og folkets vilje

Den finske præsident Alexander Stubb er på rekordtid – han er valgt i 2024 – blevet en stærk figur på den internationale scene. 

Hvor andre ledere putter sig, har Stubb opbygget nære relationer til både præsident Trump og præsident Zelinsky. I forhold til Trump er det hans golfkundskaber – Stubb har spillet på landsholdet – der er kommet ham til gavn. 

Hjemme i Finland deltager Stubb i militære øvelser sammen med de menige iført camouflagetøj. I hans første nytårstale appellerede præsident Stubb til den enkelte borger. 

Den nationale karakter, der er legemliggjort i konceptet sisu, betyder udholdenhed og hård beslutsomhed

Effekten udeblev ikke, og forsvarskurserne er nu fyldt op. Men i sidste ende ligger Finlands vigtigste forsvar i folkets vilje. Bundet af en fredsforpligtelse til alliancefrihed efter 1944 indså finnerne, at de i sidste instans kun kan stole på sig selv. 

Den nationale karakter, der er legemliggjort i konceptet sisu, betyder udholdenhed og hård beslutsomhed. En finsk studerende forklarer det perfekt:

“Sisu handler ikke om frygtløshed. Det handler om at gøre, hvad der skal gøres, uanset frygt eller vanskeligheder.” 

Kollektivt ansvar

Finlands forsvarsstrategi er en dybt forankret national vilje til at beskytte suveræniteten for enhver pris, dyrket gennem århundreders modgang og konflikt – men tilpasset moderne realiteter. 

Forsvar ikke er noget, regeringen sørger for – det er noget, som hele samfundet opretholder kollektivt. Fra bedstemødre, der bevarer traditionelle beredskabsvaner, til teenagere, der lærer førstehjælp, forstår alle deres rolle. 

Naturligvis er Danmark ikke Finland. Men vi er begge Østersølande

Dette kollektive ansvar, der stille og roligt opretholdes og sjældent diskuteres, repræsenterer landets mest formidable styrke. Her har Finland et vigtigt budskab til Danmark. 

Naturligvis er Danmark ikke Finland. Men vi er begge Østersølande. Og både Danmark og Finland står over for et forhøjet trusselsniveau. 

Det er derfor velbegrundet, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i marts underskrev en aftale om et styrket samarbejde med Finland. Samarbejdet går bl.a. på fælles øvelser og uddannelse og vedligeholdelse af F-35-flyene. 

Læren

Danmark bør benytte samarbejdet som afsæt til at tage ved lære af, hvorledes forsvaret i Finland er en sammenholdets faktor. 

Militæret har haft en forandrende rolle i det finske samfund. Sammen med den ydre trussel har det fremmet samhørighedsfølelsen for at sikre det fælles mål om Finlands overlevelse som stat, nation og individer. 

Her kan det finske eksempel tjene som en vigtig inspiration

Danmark står i disse år over for en markant materiel oprustning. Den kan ikke stå alene. 

Men bør ledsages af en styrket forsvarsvilje og selvtillid til egen formåen. 

For at robustgøre det danske samfund i en usikker verden. Her kan det finske eksempel tjene som en vigtig inspiration.