Danmark lever ikke op til verdensmålene: Uligheden stiger

Siden år 2000 har de nederste 40 procent af danskerne haft en indkomstfremgang på 16 procent, mens befolkningen i gennemsnit har haft en fremgang på 29 procent
Foto: Colourbox
Danmark bryster sig af at være et af de mest lige lande i verden. Den økonomiske ulighed vokser imidlertid i Danmark. Ikke kun mellem top og bund bliver der større forskel. Også mellem toppen og et bredt udsnit af befolkningen bliver forskellene større. Udviklingen går stik imod FN’s verdensmål.

De sidste 15-20 år er udviklingen herhjemme gået den stik modsatte vej

Ifølge FN’s verdensmål skal indkomsten for de 40 procent fattigste vokse mere end gennemsnittet, men de sidste 15-20 år er udviklingen herhjemme gået den stik modsatte vej.

Siden år 2000 har de nederste 40 procent af danskerne i indkomstfordelingen haft en real fremgang i deres indkomst på ca. 16 procent, mens befolkningen i gennemsnit har haft en indkomstfremgang på 29 procent. Dermed lever vi ikke op til FN’s verdensmål.

Større forskel på top og bund i Danmark

Samtidig har de øverste 10 procent haft en indkomststigning på 46 procent. Der er altså blevet større forskel mellem indkomsterne i toppen og indkomsterne for de 40 procent af befolkningen med de laveste indkomster.

Vi har de sidste mange år ikke levet op til FN’s verdensmål

Særligt efter krisen er der blevet større forskel på top og bund i Danmark. Siden krisen har befolkningen i gennemsnit haft en indkomstfremgang på lidt under 9 procent. Det dækker over, at de rigeste 10 procent har set deres indkomster vokse med 18 procent, mens de 40 procent af befolkningen, der ligger i den nedre del af indkomstskalaen, kun har haft en indkomstfremgang på 2 procent.

Vi har de sidste mange år ikke levet op til FN’s verdensmål. Mens indkomsten for advokatpartnere, direktører og andre er vokset markant, er indkomsten for de 40 pct. af danskerne med de laveste indkomster kun vokset en smule.

Samtidig har de seneste års politiske reformer betydet, at dagpenge og kontanthjælp er blevet forringet, og år efter år er vi vidne til en gradvis udhuling af overførselsindkomsterne, fordi man har besluttet, at overførslerne ikke skal følge med lønudviklingen i samfundet.

Vækst for alle

Vi skal sikre, at den økonomisk vækst bliver for alle. Derfor skal vi også holde igen med initiativer, der kan presse de laveste lønninger, fx en lavere beløbsordning, dårligere dagpengesatser, lavere kontanthjælp mv.

Vi skal have de udsatte grupper i job ved at investere i dem – ikke ved at gøre dem fattigere. Særligt i disse år, hvor vores samfund, som følge af globalisering og teknologiske fremskridt oplever store og hastige forandringer, skal vi bekæmpe den voksende ulighed.

Det kræver at vi investerer i uddannelse, opkvalificering og et stærkt sikkerhedsnet

For økonomien som helhed er globalisering og teknologiske fremskridt en gevinst, men der er mange, som ikke kan omstille sig hurtigt nok og som bliver tabt på gulvet. Gevinsterne af globaliseringen og ny teknologi skal komme hele befolkningen til gode. Det kræver at vi investerer i uddannelse, opkvalificering og et stærkt sikkerhedsnet.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

De mange der HAR det for godt er pilhamrende LIGEGLADE med de mange der IKKE har det. Hvad bilder man sig da ind at lave en lov der siger at "overførselsindkomster ikke skal følge prisudviklingen" ???? En så kynisk og inhuman
lov der burde bringes til ophør omgående. Akkurat som loven om gensidig forsørgerpligt også bør afskaffes hurtigst muligt. Diskriminerende love der kun kan sende de allersvageste borgergrupper og deres liv ud over
afgrunden.

Har et håb om at vores nye regering vil løfte folkepensionisterne økonomisk , deres købekraft er voldsomt udhulet siden dyrtidsreguleringens afskaffelse i 1987 ,som Schlytterregeringen var mand for. Det er en ydmygelse af den eller de generationer ,som skabte rammerne for vores velfærd .