Danmark mangler hænder: Nu er samtalen i gang

Reformer, reformer, reformer. Det er omdrejningspunktet på Lønmodtagernes Topmøde, hvor fagbevægelsen inviterer politikere ind til debat.
Foto: Philip Davali/FH
Jakob Ellemann og Søren Pape i samtale med Lizette Risgaard på Lønmodtagernes Topmøde
Lyset er dæmpet i konferencesalen på Tivoli Hotel i København. Lærredet på scenen er oplyst af et hvidt, klart lys: “Ny reformkurs - Fair vækst, flere gode jobs”.

Det er overskriften for dagens Lønmodtagernes Topmøde arrangeret af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Blandt de inviterede er partilederne Søren Pape Poulsen (K), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Sofie Carsten Nielsen (RV).

Der skal gøre noget ved manglen på arbejdskraft i Danmark, og i dag er samtalen for alvor skudt i gang.

På konferencen præsenterer Fagbevægelsens Hovedorganisation et reformkatalog i form af 110 forslag. Ifølge FH vil forslagene øge landets bruttonationalprodukt (BNP) med 55 milliarder kroner årligt og skaffe 83.000 flere faglærte.

K: Akut brug for mere arbejdskraft 

Med en økonomi der buldrer derudaf i kølvandet på coronakrisen, er regeringen, partier og arbejdsmarkedets parter enige om, at der er behov for at øge arbejdsudbuddet i Danmark.

De konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er stærkt bekymret over situationen:

“Her og nu siger danske virksomheder nej til ordrer. Det er et velstandstab og det betyder så, at der er mindre til at finansiere vores velfærdssamfund. Derfor skal vi gøre noget nu,” siger Søren Pape Poulsen (K) til Netavisen Pio og følger op: 

“Det er jo en skandale, at der er 45.000 unge mennesker, der står op her til morgen og ikke har noget at rive i. Dem skal vi da have gjort noget for.” 

Ukraineren kan starte i morgen 

Fagbevægelsen har i anledning af Lønmodtagernes Topmøde på Tivoli Hotel tirsdag sat særligt Venstre, De Konservative og De Radikale i stævne.

Fagbevægelsens hovedsynspunkt er, at manglen på arbejdskraft bør løses uden at importere arbejdskraft udefra. Mens De Radikale, De Konservative og Venstre er varme tilhængere af at importere arbejdskraft udefra.

Her og nu siger danske virksomheder nej til ordrer

Søren Pape Poulsen ønsker fortsat beløbsgrænsen sænket, så flere jobs kan besættes med udenlandsk arbejdskraft: 

“Der er jo fejl i vores systemer, når der kan gå folk rundt i det her land, som er arbejdsmarkedsparate og ikke på arbejde. Vi er nødt til at sikre, at der er tilstrækkelig faglært arbejdskraft. Det kan også betyde, at vi så må sænke beløbsgrænsen, så den udenlandske arbejdskraft kan komme ind. Det skal vi huske - det gør Danmark rigere,” siger Søren Pape Poulsen til Netavisen Pio.

Pape Poulsen mener ikke, at de nuværende arbejdsløse alene kan løse problemet med mangel på arbejdskraft: 

“Jamen, dem skal vi jo have på arbejdsmarkedet. Men det er jo bare her og nu - hvis du henter en faglært fra Ukraine, kan han sikkert begynde i morgen. Vi har jo nogle udlændinge som i alt for mange år har fået lov til at holde sig uden for arbejdsmarkedet. Det er nogle, vi i politisk fællesskab skal have ind på arbejdsmarkedet,” siger Søren Pape Poulsen og fortsætter: 

“Vi skal bare huske, at det gode ved beløbsordningen, det er, at den dag vedkommende ikke har sit arbejde længere, så mister du også dit opholdsgrundlag, så det er jo ikke sådan noget vi trækker rundt med. Det er jo folk, der bistår med noget godt til Danmark. Dem vi så har, der bor i Danmark som ikke er i gang, dem skal vi jo have igang. Jeg deler fuldstændig visionen om at vi skal have folk i arbejde.” 

Reformer på en ny måde 

På talerstolen siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), at fagbevægelsen gerne vil ‘reformere den måde, vi laver reformer på’ - et udsagn, det skal vise sig at vække genklang hos landets statsminister.

Salen er helt stille, kun forstyrret af klikken fra kuglepenne og kameraer rundt omkring fra bordene, da Mette Frederiksen går på talerstolen.

“Der er behov for reformer, der er behov for nye beslutninger”, siger statsministeren. Mette Frederiksen fremhæver tre konkrete områder, der kræver politisk handlekraft: 

Flere skal i arbejde, reformer er nødvendige og uddannelsessystemet skal have et grundigt eftersyn. Det er tre områder, som statsministeren kredser om i sin tale, så vi i Danmark kan opnå et ‘varmt velfærdssamfund’, som hun formulerer det.

Danskerne skal arbejde mere  

Statsministeren sætter to streger under manglen på hænder i Danmark. Hun kommer med en klar henstilling: Danskerne skal arbejde mere. Og flere skal i arbejde.

Mette Frederiksen og Lizette Risgaard på vej til Lønmodtagernes Topmøde (Foto: Philip Davaki/FH)

På et tidspunkt under talen siger statsministeren med en fast stemme, “Vi skal starte helt forfra på flere velfærdsområder”.

Der er ingenting at tage fejl af. Statsministeren vil reformere velfærdssamfundet.

Blå nik til statsministeren 

Mette Frederiksen nævnte i hendes tale, at vi skal starte helt forfra på flere velfærdsområder. Er du enig, Søren Pape Poulsen?

“Jeg er fuldstændig enig. Jeg tror jeg i tre år har rejst rundt og sagt, at vi skulle brænde alt beskæftigelseslovgivning og starte forfra. Hvis vi skal have et velfærdssamfund, hvor vi hjælper dem, der reelt har behovet, så skal vi fokusere på kerneydelsen. Og det tror jeg ikke vi kan komme til, med mindre vi starter lidt forfra med at bygge det op på ny. Så jeg deler statsministeren analyse,” siger Søren Pape Poulsen til Netavisen Pio.

Ellemann er “sådan set enig” med statsministeren:

“Jamen det er jeg jo sådan set enig i. Jeg er ikke sikker på, vi ser helt ens på det, men det håber jeg, at vi gør. Jeg vil jo gerne sætte dem, der leverer vores velfærd fri, og jeg vil gerne have flere til at gøre det. Sådan så både dé, der leverer, har større frihed, men også så vi som borgere har en større frihed til at vælge,” siger Jakob Ellemann-Jensen (V) til Netavisen Pio.

FH: Pæn modtagelse af reform-forslag 

Lizette Risgaard glæder sig over et vellykket Lønmodtagernes Topmøde: 

“Jeg kan jo høre, at vores statsminister tager godt imod vores forslag, og også at vi skal have fokus på, hvordan vi kan få reformeret måden at arbejde på i den offentlige sektor. I øvrigt synes jeg, at Venstre, De Konservative og De Radikale var positive, selvom de havde et lidt for skævt fokus på skattelettelser – der kommer jo ikke flere faglærte af topskattelettelser,” siger Lizette Risgaard til Netavisen Pio.

Vi oplever dén virkelighed, som man nogle gange overser i medierne og på Christiansborg

Forslagene skal sive helt ind i lokalerne på Christiansborg, og der skal ske en bred politisk aftale, hvis vi skal løse udfordringerne i vores velfærdssamfund, understreger Lizette Risgaard.

Nu har FH fremlagt 110 konkrete forslag, hvad håber du på sker herfra rent politisk?

“Jamen, vi håber da, at politikerne fra både rød og blå blok vil tage vores reformkatalog med helt ind i det politiske værksted,” siger Lizette Risgaard og fortsætter:

“Vores statsminister lagde i sidste uge op til, at politik skulle gå langsommere – og at alle parter må spille ind, hvis vi skal løse de store udfordringer i samfundet. Vi repræsenterer 1,3 millioner lønmodtagere. Vi oplever den virkelighed, som man nogle gange overser i medierne og på Christiansborg. Det er dén virkelighed, vores 110 forslag repræsenterer, og som vi håber bliver en realitet.”  


 

Sarah Victoria Gratløv er studentermedhjælper på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Velfærdsstaten er ved at æde sig selv op indefra:

"Nogle sagde: ‘Jeg vil ikke arbejde’, og så blev der bare lagt på. Andre sagde, det ikke var et interessant job for dem. Vi troede sådan set ikke, de havde noget valg. De fleste tog slet ikke telefonen. Nogle kaldte vi til samtale, men de mødte ikke op,’ siger han og fortsætter: ‘De dage, vi holder samtaler, booker vi otte mennesker til klokken ni, for så er vi måske heldige, der kommer en.'”

https://www.berlingske.dk/samfund/virksomhedsleder-henvendte-sig-til-job...

Hvem kan leve af en løn på 9.533 kr. før skat? Og det i en service branche, hvor du bliver nedslidt og ødelagt. Restaurant og Hotel branchen misbruger folk under ofte umenneskelige arbejdsforhold, hvor der skal arbejdes i "Mickey Mouse" tempo. Det har de gjort i årevis. Som regel uden overenskomst og uden ekstra betaling for aften, nat eller weekend arbejde. Kun bundlinien tæller. De ansatte kan bare smutte, hvis de ikke kan lide lugten i bageriet.

Det er ikke de ledige, som den er gal med. Det er de her arbejdsgivere som artiklen omhandler. Hvis de tilbød en ordenlig overenskomstmæssig løn, pension og arbejdforhold ville de ikke have problemer med at skaffe arbejdskraft. Det er den slags, som er vandt til at få arbejdskraft gratis stillet til rådighed gennem løn tilskud og virksomhedspraktik for ledige. Det rene slaveri.

Endnu mere af den blå løgn. Hvor længe finder vi os i det?

Kære Jesper Lindholm
Igen udstiller du din egen uvidenhed. Der er job til alle, der vil arbejde. Der er kun "gider ikk".

Peter, det er jo et spørgsmål om synsvinkel. At trække "din egen uvidenhed" kortet er et useriøs argument. Det som er problemet, og har været det i meget lang tid inden for restaurant- og hotel branchen, er dårlige løn og arbejdsforhold. En branche, hvor personalet udnyttes groft. Hvis du ikke har fået det med, på trods af det har været fremme i medierne adskillige gange gennem årene, udstiller det vist mere din egen uvidenhed end min - Men selvfølgelig vi lever i "moderne" tider, hvor det ene forvrøvlede populistiske argument oven på det andet forsøger at sætte dagsorden. Men så dumme er danskerne ikke at de hopper på den. Man kan lyve og snyde folk et vist antal gange. Men så er det slut.

Kære Jeppe Lindholm
Jeg siger ikke, at der ikke har været og fortsat er brådne kar i branchen. Selvfølgelig er der det, men det er bare ikke reglen, som du fremstiller den. For eksempel har samtlige af HORESTAs medlemmer overenskomst med 3F. Det svarer lidt til at sige, at arbejdsløse ikke kan arbejde på en tankstation, men i stedet skal have kontanthjælp resten af deres liv, fordi der er risiko for tankrøveri. Sandheden er, at alt for mange der ikke gider arbejde, bare får lov til at lade være, fordi kommunerne og deres jobcentre er ineffektive, og reelt bare udbetaler borgerløn til klienter og konsulenter. Hvem tror du, der betaler det? Det gør 3F's hårdtarbejdende medlemmer, bl.a. dem der tager arbejde hos HORESTA med overenskomst på mange hoteller og restauranter. Det synes jeg er unfair over for dem, der vil arbejde.

Den blå løgn holder ikke Peter. Og det ved du godt.

Så er komiske Thomas FUP, alias Peter Jensen, tilbage med sine kommentarer i Netavisen Pio. Hans synspunkter er uændret, for det meste uden for pædagogisk rækkevidde med angreb på andre som ikke har samme mening som ham, hvilket vi er mange som er tilfredse med.

Søren Pape kalder det et velstandstab når et ledigt arbejde ikke bliver udført, og det har han vel også ret i. Problemet, set fra min side, er at samme Pape og andre blå partier har stået i spidsen for at åbne landets grænser for uintegrerbare individer uden større appetit på det danske arbejdsmarked, men med desto større appetit på det danske velfærdsmarked.
Dele af venstrefløjen bakkede åbenheden op og kaldte velfærdsmigranterne fra Mellemøsten for både hjernekirurger og raketforskere. Det holdt heller ikke. I Olsen Bande-regi må vi kalde dem for skidesprællere. Meget bevendt er de ikke, men dyre er de i drift.

Med de boligudgifter der er i storbyerne er det svært at drive virksomhed. Kun lønudgifterne er tilsyneladende en parameter der kan holdes i ave.
Rige forstadsinvestorer sidder og hygger sig imens restauratører pisker uuddannede unge og evt. Studerende.

Selv unge fra Viborg kender fænomenet og Pape anbefaler udlændinge fra endnu fattigere egne.

De lader hellere pisken svinge over sig.

Og cafelatten bliver så billig at selv jyske unge fortsat søger Århus og København.

I Nordsjælland griner de højlydt af “die summen DÄnen”

Jo,jo. Det går godt i lille Danmark.

Og snart kan vi komme ud i den store verden hvor lønningerne er uhørt lave.

Og drikke champagne!

Jo vi skal “arbejde mere og længere”.

Desværre mener de borgerlige “nogle skal score kassen på andres bekostning”.

De unge er blevet alt for bevidste til at hoppe i møllehjulet.
Og de gamle ligeså!

At begynde helt forfra siger Pape!

Betyder det at alle huslejer i byerne skal nulstilles!

Sikke lønninger arbejdsgiverne ville have råd til!

Og beskæftigelsen ville blive tæt på 100 procent.

Som statsministeren ønsker sig!

Reformer der ville batte noget!

Venstres Elleman har fået styr på den "moderne" politik. Nu kaldes alle neo liberale tiltag for grønne. Skattelettelser for at styrke den grønne udvikling, lavere dagpengesatse for at styrke den grønne udvikling, lavere kontant hjælp for at styrke den grønne udvikling. Og alle de andre klassiske blå løgne.

Med Elleman & Co ved roret er klimaet i sikre hænder.

Og det er så den blå løgn over alle blå løgne - Kapitalismen, konkurence og markedskræfter er den direkte årsag til den grønne moder Jord er sendt på vej ud i en uoprettelig krise for livet på Jorden som vi kender det.

Annonce