Når Folketinget skal stemme om et burkaforbud senere på efteråret, håber de konservative på opbakning fra to øvrige regeringspartier til et forbud mod den muslimske klædedragt.

De konservative støttede et burkaforbud i 2009, men partiet droppede dengang forslaget fordi man mente, at det stred imod både grundloven og menneskerettighederne.

”Vi kommer til at øge presset internt i regeringen om, at vi skal have et forbud mod den her beklædning, som helt eller delvist dækker ansigtet,” siger gruppeformand Mette Abildgaard frem mod partiets sommergruppemøde senere i dag.

”Det er voldsomt undertrykkende, og vi synes ikke, at burka eller niqab er noget, man skal se i det danske samfund på gader og stræder.”

Efter at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for nylig afgjorde, at et belgisk forbud mod burkaer og niqab ikke strider imod menneskerettighederne, ser Det Konservative Folkeparti en ny chance for at få et forbud indført herhjemme. Forskellen på de to, er at en burka har net for øjnene, mens niqab ikke har net.

[read-also]

Mette F: ’burkaer er kvindeundertrykkende og kvindefjendsk’
Hos Socialdemokratiet er holdningen, at burkaer er kvindeundertrykkende og kvindefjendsk, men partiet afventer et konkret udspil fra regeringen, som man kan tage stilling til, sagde partiformand Mette Frederiksen på partiets sommergruppemøde mandag.

Om vi så skal lovgive, det vil jeg gerne diskutere også med regeringen

”Min indstilling til burkaer er fuldstændig klar og utvetydig: Jeg synes, det er så undertrykkende og så kvindefjendsk. Det hører på ingen måder hjemme i Danmark - og heller ikke i nogen andre samfund,” sagde Mette Frederiksen til DR og fortsætter.

”Så jeg synes klart, vi skal diskutere, hvordan vi forholder os til det, fordi der givet vil komme mere og mere af det. Om vi så skal lovgive, det vil jeg gerne diskutere også med regeringen for det har også nogle problemer i sig.”

Socialdemokratiet har også tidligere støttet op om et burkaforbud, men skiftede ligesom de konservative holdning, da man frygtede at et forbud ville stride imod Grundloven.

Venstre internt uenige om forbud
Imens de konservative igen bakker helhjertet op om burkaforbuddet, så er det endnu ikke sikkert hvor statsministeren og Venstre står i spørgsmålet.

Venstre har på partiets sommergruppemøde i sidste uge også taget en intern burka-diskussion, og her måtte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) åbent konstatere, at det endnu er for tidligt at drage en endelig konklusion i Venstre, skriver DR.

Fronterne i den interne Venstre-diskussion blev trukket op af Venstres integrationsordfører Marcus Knut der begrunder sin opbakning til et burkaforbud med hans oplevelser som udsendt soldat

”For mig er et forbud mod burka og niqab en meget personlig sag. Jeg har arbejdet i en årrække på tværs af Afghanistan og Mellemøsten, og jeg har med egne øjne set, hvor forfærdeligt man behandler mange kvinder i disse dele af verden,” siger han til Berlingske.

Overfor ham står Venstres Søren Pind, der allerede i 2009 kategorisk afviste burkaforbuddet og betegnede det som ”uigennemtænkt”.

Særligt juraen i et eventuelt forbud faldt Søren Pind for brystet: ”Det siger jeg ikke kun som medlem af Folketinget, det siger jeg også som ekstern lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet. Det er for mig utvetydigt, at man ikke bare generelt kan lovgive om, at folk ikke må bære bestemte beklædningsgenstande i deres personlige, frie liv”.

[read-also]

Eksperterne er også uenige
Mens de fleste politikere altså er enige om, at burkaer er et problem, men altså uenige om hvorvidt det er muligt at lovgive mod dem, så er der ikke meget hjælp at hente hos jura-eksperterne.  Om det kan lade sig gøre, kommer helt an på hvordan man laver forbuddet.

”Problemet i forhold til grundloven kommer, når det er rettet mod noget religiøst. Det skyldes, at grundloven lige som andre menneskerettigheder beskytter lige præcis ens religionsfrihed,” sagde Sten Bønsing, lektor i offentlig ret på Aalborg Universitet, til Radioavisen i 2010.

Man kan således ikke lave et specifikt forbud mod religiøst betinget påklædning, men et generelt forbud mod for eksempel tildækning af ansigtet i det offentlige rum, kan godt være lovligt, siger Jens Elo Rytter, som er professor ved juridisk fakultet på Københavns Universitet.

”Sådan et forbud må ikke være rettet mod den religiøse praksis. Man skal derimod vedtage det som et forbud mod burkaer og anden heldækkende beklædning,” sagde han til DR sidste år, da byrådet i Faxe kommune behandlede et forbud mod at kommunens ansatte kunne bære burka eller niqab på arbejdet.

Mange lande har burkaforbud
Der er allerede omkring et dusin lande, der har indført forbud mod burkaer, og flere kan være på vej til at gøre det.

Østrig vedtog i januar i år at indføre et burkaforbud, Frankrig og Belgien har allerede et forbud, og i Holland er et lignende forslag i proces. Et forbud kan også være på vej i Tyskland, hvor Angela Merkel har skiftet holdning og nu også støtter et forbud.

Desuden er burkaen forbudt i flere tidligere franske kolonier i Vestafrika, som eksempelvis Cameroon, Gabon og Congo-Brazzaville. Burkaen blev også tidligere i år forbudt i Marokko, hvor myndighederne frygtede, at den kunne bruges til at skjule sig i, hvis man pønsede på at lave kriminalitet.