Annonce

Danmark skal have en ny regering

Rød blok vinder valget efter stor fremgang til Radikale og SF. Dansk Folkeparti halveret og Liberal Alliance tæt på kollaps.
Blå blok går voldsomt tilbage på grund af katastrofale valg til DF og Liberal Alliance. Lars Løkke Rasmussen har meddelt, at hans regering går af.

Og med 91 mandater til rød blok har Socialdemokratiets Mette Frederiksen kurs mod statsministerposten.

Det viser det endelige valgresultat, hvor samtlige 3,5 million danske stemmer er talt op.

Socialdemokratiet bliver med 48 mandater Folketingets største parti.

Venstre går ni mandater frem og ender på 43 mandater.

Valgets helt store taber bliver Dansk Folkeparti, der kun får 8,7 procent af stemmerne og taber 21 mandater. Den største tilbagegang for et dansk politisk parti siden krigens tid.

Liberal Alliance får også et meget dårligt valg. Partiet lander på 2,3 procent og dermed meget tæt på spærregrænsen. Det svarer til fire mandater og er ni mindre end ved valget i 2015. Valgresultatet betyder, at partiformand Anders Samuelsen ikke bliver genvalgt.

Det Konservative Folkeparti går til gengæld stort frem fra de nuværende seks til 12 mandater.

Nye Borgerlige bliver nyt parti i Folketinget. Pernille Vermunds parti får fire mandater, men hverken Kristendemokraterne eller Stram Kurs kommer ind.

Både SF og Radikale Venstre får markant fremgang. SF fra syv til 14 mandater og Radikale Venstre fra 8 til 16 mandater. Enhedslisten går tilbage fra 14 til 13.

Partiet Klaus Riskær Pedersen kommer ikke i i Folketinget med kun 0,8 procent af stemmerne.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Løkke har med stor succes stemmemaksimeret ved at dolke sine partnere i blå blok, og har med et vist held i sidste fase også hentet en del af de flygtende DF-vælgere ved at så tvivl om Mette Frederiksens evne til at levere den lovede politik.