Danmark skal tage førertrøjen på i et stærkere Europa
Danmark skal tage førertrøjen på i et stærkere Europa
USA trækker sig væk, Rusland og Kina rykker tættere på – derfor må Danmark gå forrest i et EU, der står samlet for sikkerhed, stabilitet og national selvbestemmelse

Den Europæiske Union har siden Ruslands invasion af Ukraine været dybt bevidst om, hvor meget mere end intern samhandel EU-landene kan udrette sammen.
Siden krigens udbrud den 24. februar 2022 har EU doneret mere end 88 milliarder kroner i humanitær, økonomisk og militær nødhjælp.
EU har stået sammen, og det er tydeligere end nogensinde, at samarbejde er nøglen til stabilitet.
Men efter det amerikanske valg står det klart, at EU i langt højere grad må stå på egne ben, i en tid hvor USA distancerer sig, mens Rusland og Kina rykker tættere på krigens kant.
Globaliseret skilleveje
Verden står ved en skillevej, og det rejser et afgørende spørgsmål: Hvordan skal Danmark og EU positionere sig i den udfordrende tid, vi befinder os i?
Trump har ikke blot udtrykt sin modstand mod EU – han har aktivt truet unionens økonomiske fundament og medlemslande.
Hvis vi står sammen og afviser amerikanske trusler og tariffer, vil det være en fordel
Gennem tariffer og direkte pres har han tydeliggjort, at EU står i vejen for hans ambitioner for USA.
Da præsident Donald J. Trump i starten af året gentog sin interesse i Grønland, erklærede flere europæiske statsoverhoveder deres fulde støtte til Danmark og Grønland.
Dette understreger vigtigheden af et stærkt europæisk sammenhold. EU’s styrke ligger i en fælles økonomisk og sikkerhedspolitisk front.
Læs også:Analyse: Hvor langt er et dybt splittet Europa klar til at gå for at opruste?
Hvis vi står sammen og afviser amerikanske trusler og tariffer, vil det være en fordel for danske virksomheder, dansk økonomi og den almene dansker.
Handling
Danmark bør derfor indtage en mere aktiv rolle som et ansvarligt medlemsland, der arbejder for øget sikkerhed og økonomisk stabilitet.
Som medlem af EU står medlemslandene derfor stærkere over for pres fra fremmede magter.
Sådan pres ses lige nu i Ukraine, både fra Putins Rusland, men også fra Trump-administrationen, der har udnyttet Ukraines situation til at sikre sig en højst favorabel mineral aftale med det krigshærgede land.
Vi kan og bør spille en ledende rolle i at skabe et stærkt forenet Europa, der ikke blot reagerer på udfordringer, men aktivt former fremtiden.
Verden står ved en historisk skillevej
Samtidig skal Danmark bevare sin selvstændighed og sine forbehold. I en tid, hvor europæiske lande står sammen for at forsvare demokrati og økonomisk stabilitet, er det afgørende at finde en balance mellem EU-medlemskab og national selvbestemmelse.
Danmark skal inspirere Europa, samtidig med at vi holder fast i det, der definerer os – herunder vores euro- og retsforbehold.
Læs også:Debat: USA – ven eller trussel?
Verden står ved en historisk skillevej. Trumps USA vender sig væk fra sine nærmeste allierede, og Rusland udgør den største militære trussel siden Den Kolde Krig.
Danmark kan ikke forholde sig passivt – vi må handle nu.
Kommentarer
Spørg Trump om USA stadig…
Spørg Trump om USA stadig ønsker at være en del af NATO...
Under alle omstændigheder, skal Europas hære koordineres og samles til én samlet slagstyrke, for at stå bedre i fremtiden...
Tilføj kommentar