Det er Østrig, Belgien, Estland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Portugal, Slovakiet, Slovenien og Spanien, der står bag forslaget. I flere af disse lande er bl.a. kristendemokratiske, liberale og konservative partier ved magten.
I forbindelse med ministerrådsmødet indrømmede den tyske finansminister Wolfgang Schäuble fra det konservative CDU, at EU’s svar på finanskrisen har været ”beskedent”. Det skete i et forsvar for den planlagte finansskat, skriver den hollandske Koen Roovers på Twitter.
Tiltaget ligner EU-Kommissionens tidligere forslag om europæisk finansskat, som indebærer en skat på 0,1% af værdien af alle typer finansielle transaktioner, bortset fra derivater, som vil blive beskattet med 0,01%. Den nye skat skal ”sikre at den finansielle sektor giver et retfærdigt bidrag til omkostningerne fra den finansielle krise”, ligesom den skal ”modvirke transaktioner, som ikke forbedrer effektiviteten på de finansielle markeder.”
Tysk finansminister: EU’s svar på krisen er beskedent
I forbindelse med ministerrådsmødet indrømmede den tyske finansminister Wolfgang Schäuble fra det konservative CDU, at EU’s svar på finanskrisen har været ”beskedent”. Det skete i et forsvar for den planlagte finansskat, skriver den hollandske Koen Roovers på Twitter.
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) udtalte i sidste måned på Twitter, at ”… [jeg] har ikke mødt nogen, jeg er mere enig med end ham her – Tysklands finansminister” – altså selvsamme Schäuble, som taler for en finansskat.
Det kunne være spændende, om den store enighed også gjaldt på spørgsmålet om en finansskat, hvor Danmark – på trods af sin centrum-venstre-orienterede regering – står udenfor sammen med en række borgerligt regerede medlemslande.