Danmark topper rangliste: Bedst til at bekæmpe ulighed

Uligheden stiger med høj fart i Danmark, men vores historik med høj skat, lige rettigheder, socialt sikkerhedsnet og rimelige lønninger sikrer topplacering.
Danmark er det land i verden, som er mest opsat på at bekæmpe stigende ulighed, viser opgørelse fra Oxfam.

Men samtidig advarer økonomer om, at uligheden stiger. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Selvom børnefattigdommen er vokset de senere år, er Danmark stadig det land i verden, hvor politikerne er bedst til at bekæmpe ulighed. I sammenligning med 157 lande over hele verden er Danmark nummer et, når det gælder om at begrænse kløften mellem rig og fattig.

Dette indeks viser os, om deres handlinger svarer til deres løfter

Det viser det såkaldte ”Commitment to Reducing Inequality Index” – et ulighedsindeks fra Oxfam, en af verdens største udviklingsorganisationer, der arbejder i mere end 90 lande verden over.

”Skåret ind til benet, så fanger ulighed folk i fattigdom. Vi ser, at babyer dør af forebyggelige sygdomme i lande, hvor sundhedsbudgetterne udsultes, mens milliarder af dollars, som skyldes af de rigeste, forsvinder i skatteunddragelse. Vi hører fra kvinder, der lever af en sulteløn og som står over for sult, men som ikke ser noget til den velstand, de er med til at skabe. Intet af dette er uundgåeligt. Regeringer lader ofte som om, at de er forpligtet til at bekæmpe fattigdom og ulighed - dette indeks viser os, om deres handlinger svarer til deres løfter, siger Winnie Byanyima, der er Oxfam Internationals administrerende direktør, i en pressemeddelelse.

Danmark i top, Nigeria i bund

Indexet fra Oxfam måler på tre parametre: Udgifter til sundhed, uddannelse og sociale foranstaltninger, progressiviteten i skattepolitikken og endelig lønmodtagerrettigheder og minimumlønninger. Og Danmark tager den samlede førsteplads, ved at ligge højt på de nævnte parametre.

Danmark ligger nummer to både når det kommer til skattepolitik og arbejdstagerrettigheder, mens vi tager en femteplads, når det kommer til velfærdsudgifter.

Danmark topper indekset foran Tyskland, Finland, Østrig og Norge, mens lande som Haiti, Uzbekistan og Nigeria ligger helt i bund. USA ligger nummer 23.

Polen ligger nummer et, når det kommer til velfærd, Australien har det mest progressive skattesystem og Norge ligger nummer et, når det kommer til lønmodtagerrettigheder.

På den positive side fremhæver rapporten lande som Sydkorea, der har øget beskatningen af de rigeste og øget udgifterne til sociale foranstaltninger, Etiopien for at satse på uddannelse, Chile for at hæve selskabsskatten og Indonesien for at hæve minimumslønnen og øge udgifterne til sundhed.

Omvendt fremhæves lande som Brasilien, Ungarn og USA negativt. Brasilien fordi de ikke har forbedret deres sociale sikkerhedsnet i tyve år. Ungarn fordi de har halveret deres selskabsskat og indskrænket lønmodtagerrettigheder og endelig USA hvor Donald Trumps skattereform har betydet skattelettelser til den rigeste 1 procent i et historisk omfang.

Oxfam: Det går den forkerte vej

Skatteekspert Christian Hallum fra den danske del afOxfam Ibis, forklarer, at Danmarks topplacering hænger sammen med, at Danmark gennem årtier har satset på høj beskatning, lige rettigheder for kvinder og mænd, et godt socialt sikkerhedsnet og et arbejdsmarked med rimelige lønninger for alle.

Ulighed er et politisk valg

Men ifølge Christian Hallum viser nye tal fra Danmarks Statistik samtidig også, at udviklingen går den forkerte vej.

”I løbet af de seneste år er uligheden i Danmark steget med 20 procent, hvilket er meget mere end i de fleste lande. Ulighed er et politisk valg, og vi kan se, at seks ud af syv økonomiske reformer de seneste år har øget uligheden i danskernes indkomst,” siger Christian Hallum til Kristeligt Dagblad.

Erhvervsråd advarer mod liberal myte

Og den samme bekymring har man i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Direktør Lars Andersen anerkender, at Danmark har en flot placering på listen, men at det i høj grad skyldes tidligere tiders politiske beslutninger.

Det er en skrøne, at hvis bare vi accepterer højere ulighed, så bliver alle rigere

”Uligheden i Danmark er fortsat lav, når man sammenligner med andre lande, men det går altså den forkerte vej herhjemme. Fattigdommen er stigende, børnefattigdommen er stigende og den sociale mobilitet er faldende,” påpeger Lars Andersen, som påpeger, at der også er stigende ulighed i de lande vi normalt sammenligner os med.

Lars Andersen advarer om at tro på myten om, at hvis bare man sænker ydelserne, så kommer folk i arbejde og alle bliver rigere.

”Det er en skrøne, at hvis bare vi accepterer højere ulighed, så bliver alle rigere. Som OECD også påpegede for nyligt, så er høj ulighed hæmmende for væksten i et samfund, blandt andet fordi de fattigste børn risikerer at hænge fast i arbejdsløshed, fordi man ikke investerer i uddannelse,” siger han.

”Desuden skal man huske, at mange af de ledige, der stadig er tilbage, kæmper med andre problemer end arbejdsløshed, det kan være sygdom eller sociale problemer. De går bare ikke ud og får et arbejde, fordi man sætter kontanthjælpen ned.

De nyeste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 44.000 børn levede i fattigdom i 2016.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, så er det især indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, som trådte i kraft i de sidste måneder af 2016, der er skyld i stigningen i børnefattigdommen, som er steget med 10.000 siden 2014.

Cepos: Stigende ulighed skyldes fornuftige reformer

Cheføkonom og vicedirektør i den borgerlige tænketank, Cepos, Mads Lundby Hansen, er ikke bekymret over den voksende ulighed, men glæder sig over den stigende beskæftigelse.

"Den stigende ulighed skyldes i høj grad de senere års mange fornuftige politiske reformer.

For eksempel har Mette Frederiksens (S) kontanthjælpsreform fået flere i beskæftigelse. Vi må så leve med, at uligheden øges lidt.

Stigende ulighed er ikke et mål i sig selv. Målet er, at flere får fodfæste på løn-og jobstigen, og det kræver reformer, der øger uligheden et lille nøk opad," siger Mads Lundby Hansen til Kristeligt Dagblad.

Rapporten fra Oxfam kan læses her.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook