Danmarks vækstpolitik bør være progressiv

Vækstpolitikken er endt i en blindgyde. Fokus har de seneste årtier været på udbud af arbejdskraft fremfor forskning, innovation, uddannelse, kompetenceudvikling, virksomhedsledelse og –strategi. Det har været dumt. Den rigtige vej ligger dog godt til centrumvenstre.
Hvordan sikrer vi økonomisk vækst og udvikling i fremtiden? Det er fortsat et af de vigtigste spørgsmål i dansk politik. Ikke fordi vækst er et mål i sig selv, men fordi vækst og økonomisk udvikling er en forudsætning for, at vi kan indrette vores samfund, som vi ønsker det, og ikke som en nødvendighed af omstændighederne.

Den seneste tids økonomiske politik har været præget af reformer, der skulle presse folk ud på arbejdsmarkedet eller til at arbejde mere, ikke mindst de i forvejen hårdest ramte grupper af eksempelvis kontanthjælpsmodtagere. Det ligger i lige linje fra de seneste 20 års forestilling om, at øget udbud af arbejdskraft i sig selv skaber økonomisk vækst, velstand og øget beskæftigelse.

Men det gør det ikke. Og den dogmatiske tilgang har formentlig allerede kostet Danmark økonomisk, blandt andet i kriseårene, hvor det havde været mere hensigtsmæssigt at styrke trygheden blandt lønmodtagerne end at svække deres sociale sikkerhedsnet.

Fokus skal være på kvaliteten af arbejdskraften, ikke kvantiteten

Når det så er sagt, så er det afgørende for et land som Danmark, at erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsesgraden er høj. Ellers hænger vores velfærdssamfund ganske enkelt ikke sammen. Og det er vigtigt, at der ikke kommer flaskehalse på arbejdsmarkedet, og der således mangler folk til visse fag. Derfor er det også en fordel for Danmark, når vi kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet og integrere nytilkomne udlændinge som eksempelvis flygtninge.

Men fokus skal være på kvaliteten af arbejdskraften, ikke kvantiteten. Øget udbud af arbejdskraft skaber som sagt ikke vækst af sig selv. Det gør derimod øget viden, kompetencer, entreprenørskab, samarbejdsevner og god ledelse.

Muligheder i den 4. industrielle revolution
Den fjerde industrielle revolution er allerede i gang, og det vil få betydelige konsekvenser for det danske arbejdsmarked, som vi kender det i dag. Blandt andet har vi i Cevea vist, at en tredjedel af alle danske job er i risiko for at blive automatiseret inden for de næste årtier. Det får konsekvenser for dem, der ikke får et nyt, godt job.

Automatiseringen og digitaliseringen åbner dog også for muligheder, som vi skal være rustet til at gribe.

Derfor er det væsentligt at øge investeringer i uddannelse og forskning med fokus på fremtidens behov. It-programmering, it-arkitektur, entreprenørskab, at lære at lære samt at opbygge relationer bliver fundamentale kompetencer for fremtidens arbejdskraft.

Vi skal tage ved lære af de gode, danske virksomheder

Derudover er det vigtigt, at vækstpolitikken har fokus på at styrke de gode virksomheder. Vi skal tage ved lære af de gode, danske virksomheder. Det, der kendetegner dem, er kontinuerligt arbejde med strategisk differentiering, udvikling og forankring, og efterlevelse af et klart værdisæt samt en incitamentsstruktur, der binder strategi og værdier sammen.

De særlige kendetegn ved de gode virksomheder har mange navne. Men det afgørende er den samarbejdsevne, der ofte er mellem ledelse og medarbejdere, og virksomhedens satsning på måde myndiggørelse og kompetenceudvikling af deres ansatte. Og dermed er de gode virksomheder typisk også gode arbejdspladser.

Samarbejdsevne er en kernekompetence
Den samme evne ses på samfundsplan. Vi har i Danmark år efter år vist, at vi som et sammenhængende og oplyst samfund i fælleskab magter at finde løsninger på de aktuelle udfordringer. Og dermed også udvikle vores samfund og konkurrenceevne. Det er måske den væsentligste kompetence, vi har, og det er også vores egentlige kapital, som vi skal værne om og bruge klogt i årene fremover.

Endelig er der også i stigende grad kommet økonomisk opmærksomhed omkring, hvordan lighed er med til at understøtte den økonomiske udvikling – særligt fra organisationer som OECD og IMF.

I samfund, der er prioriterer lighed, er der typisk garanti for et rimeligt livsgrundlag for borgere på bunden af indkomsthierarkiet. Det understøtter væksten, særligt i krisetider, da efterspørgslen og forbruget hermed øges. Derudover er lighed med til at fremme den sociale mobilitet, så børn fra alle samfundsgrupper kan få en uddannelse. Det garanterer, at man ikke – som i de mest ulige lande – får et såkaldt ’tab af humankapital’.

Lighed er med til at understøtte den økonomiske udvikling

Vi skal lære af vores historie i Danmark – også på den vækstpolitiske bane. Vi har på en og samme tid skabt et af de mest lige, dynamiske og rige samfund i verden. Danmark er i dag et af mest kreditværdige land i verden. Den status får man ikke kun som en refleksion af historien. Den gives også ud fra en betragtning om, hvorvidt vi som stat og samfund vil kunne fortsætte med at transformere os, tilpasse os udfordringerne, og også i fremtiden have en sund økonomi.

De vækstpolitiske udfordringer ligger godt til Socialdemokratiet og det øvrige centrumvenstre. Og historien viser, at vi kan vælge svar, der er i overensstemmelse med vores værdier. Ja faktisk står det mere og mere klart, at dogmatisk neoliberal økonomisk politik med overvægt af udbudsreformer ikke vil udvikle dansk økonomi.

 

 

Kristian Weise er direktør i tænketanken Cevea.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook