Dannelse er vores bedste værn mod Trumpismen

Hvad er det vi skal sikre for at imødegå 80.000 falske nyheder og en distancering mellem borgere i samme land, med samme ønsker og drømme for deres børn og en bedre fremtid?
Arbejde er vigtigt, men ikke alt. Og nu hvor raseriet mod folk man har mistænkt for at være klogere end én selv, har gjort sit indtog med valget af Donald Trump som præsident, er der overordentlig god grund til at komme på banen med en debat om dannelse.

Netop fordi dannelse i bred forstand er langt vigtigere end målstyret undervisning, lange skoledage, PISA og nationale test? Fordi dannelse kan sikre fremtidens generationer i konfrontationen med 80.000 falske nyheder og en distancering mellem borgere i samme land, med samme ønsker og drømme for deres børn og en bedre fremtid?

Uddannelse skal være hver mands eje
Historisk set har socialdemokratiet ført an i kampen med arbejderbevægelsen, der i socialdemokratiske hænder udviklede sig fra omfordeling af økonomi og retten til andel i produktionen til også at omfatte retten til deltagelse i såvel politik som samfund på lige vilkår og muligheder for alle. Uddannelse, kunst og kultur skulle også være ’hver mands eje’ – ingen skal holdes for døren.

Uddannelse, kunst og kultur skulle også være ’hver mands eje’

Men – hånden på hjertet – det brede samfundsmæssige sigte er for politikerne på Christiansborg røget i baggrunden til fordel for en blind fokusering på arbejdsmarkedet og konkurrencevilkår. Det udfordrer kerneværdierne i det socialdemokratiske helhedssyn på eksempelvis folkeskolens samfundsrolle som brobygger og som nedbryder af den negative sociale arv.

Et nyt begreb vinder indpas, ’livsduelighed’. Livsduelighed tager udgangspunkt i individet – fx det enkelte barn. Det er et begreb, der lige som ’robusthed’ eller ’resiliens’ oftest ses i sammenhæng med at være arbejdsduelig eller som en række kundskaber og færdigheder, der skal til for kunne ’klare sit eget liv’.  Det er der jo ikke noget galt i, men samfundsværdierne, det fælles ansvar over for andre end én selv og fællesskabet er slet ikke med. Hvis livsduelighed for eksempel er forudsætningen for at være selvforsørgende, så ryger den sociale kontrakt - som Mette Frederiksen helt rigtigt har gjort til genstand for hendes grundlæggende samfundsanalyse - med alle dem, som i større eller mindre grad eller i kortere eller længere perioder ikke kan være selvforsørgende. Sådan et ideal for folkeskolen vil per definition udelukke dem, der ikke er ’livsduelige’. Det er helt sikkert ikke i tråd med socialdemokratiske principper om lige muligheder, ligestilling, ligeværd, lige ret og lige pligt.

Socialdemokratiet er mere end konkurrencevilkår og livsduelighed
Et socialdemokratisk dannelsesideal må derfor være bredere end ’arbejdsmarkedet’, ’konkurrencevilkår’ og ’livsdueligheden’. Det må være et ideal, der er værd at stræbe efter. Et ideal, der ikke kun peger på én selv. Hvad er det ellers vestlige værdier bygger på?

Et socialdemokratisk dannelsesideal må derfor være bredere end ’konkurrencevilkår’ og ’livsdueligheden

Det vil være spild af tid at starte fra bunden og opfinde nye begreber designet til lejligheden. Det er i bedste fald udenomssnak og i værste fald baggrunden for fatale fejl, som eksempelvis indtoget af det totalt intetsigende begreb ’læring’ der for tiden anvendes i ét væk hver gang børn og unge er på dagsordenen.

Godt nok er Georg Brandes kendt for at være kulturradikal og i 1920’erne var der voldsom kamp mellem socialdemokrater og kulturradikale – især når det gjaldt racehygiejne. Ikke ligefrem et kapitel i socialdemokratiets historier, der er værd at fremhæve, og måske netop derfor er der med Trump og ’America First’ in mente god inspiration at hente i en debat om et socialdemokratisk dannelsesideal.

I 1878 gav Brandes i en artikel i Berliner Selskabsliv et bud på hvad dannelse er: ”Bildung (dannelse) betyder universalitet i modsætning til indskrænket fagdygtighed og bildung (formning) betyder den særegne personlige bearbejden af kundskabsforhovedet i modsætning til den videnskabelige videns upersonlige og kollektive karakter”

Fællesskabet i folkeskolen vil derfor være helt uundværlig
’Universalitet’, som vel bedst oversættes til en kritisk tænkning i helheder og sammenhænge ud over det, der står først for, er altså fremhævet over for en snæver fokusering på fagdygtighed. ’Formningen’ er værdifuld, når det betyder at der sker en personlig bearbejdning af det videnskabelige. Det er altså ikke ligegyldigt med fagligheden og det videnskabelige, men er i direkte modstrid med individualisering og målstyring vi ser på hele børne- og ungeområdet herunder folkeskolen. Det  betyder at fagene i folkeskolen skal bruges i en social og demokratisk opbyggende sammenhæng, og at aktiviteterne omkring undervisningen har brug for didaktikken og relationen til eksempelvis rollemodeller.

Folkeskolen har sine begrænsninger – det er ikke hele livet, der kan mases ind i skolen som institution, ligesom skolen heller ikke kan redde os fra Trump.

Balancen i et socialdemokratisk dannelsesideal kan bringe liv i den samfundskritiske borger, der i kraft af dannelse har forudsætningerne for at imødegå for eksempel 80.000 falske nyheder. Det vil være et opgør med et snævert syn på folkeskolens fag og undervisning.

Selvstændige mennesker frem for omstillingsparate medarbejdere
Ingen kan dannes for sig selv. Dannelse sker i fællesskab. Fællesskabet i folkeskolen vil derfor være helt uundværligt i et dannelsesideal og her vil det socialdemokratiske bud være en hårdt tiltrængt modpol til en evindelig fokusering på den enkelte og det individuelle, som især højrefløjen i Danmark er ivrige fortalere for.

Målet må være at understøtte selvstændige mennesker – ikke omstillingsparate medarbejdere. I modsætning til eksempelvis USA. Det socialdemokratiske dannelsesideal skal være modvægt til den liberalistiske og angelsaksiske nytteværdi af mennesker – kald det bare udnytteværdi i forhold til arbejdsmarkedet.

I dag risikerer vi at Marie, Ole og Muhammed i deres folkeskolegang alene beskæftiger sig med det målbare

Som vi indretter styringen og vægtningen af folkeskolen i dag risikerer vi at Marie, Ole og Muhammed i deres folkeskolegang alene beskæftiger sig med det målbare. Det vil være en katastrofe, hvis denne tilgang får overtaget i folkeskolen og indkoder børn og unge med den tanke, at ’er jeg ikke til nytte for arbejdsmarkedet er jeg ikke nogen værdi i mig selv’. Uden helheden fra Brandes og den kritiske selvstændige helhedstanke, er Marie, Ole og Muhammed de letteste ofre for falske nyheder og stærke populister som Trump.

Anders Liltorp, er formand for Rødovre Lærerforening og medlem af Socialdemokratiet i Avedøre, samt 1. suppleant til Kommunal Bestyrelsen i Hvidovre.

‘Dagens Pio klumme’
er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

 

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook