Sådan lyder fra Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør, Jacob Holbraad, i fredagens Berlingske.

Når store andele af seniorer i diverse spørgeundersøgelser angiver, at de oplever diskrimination på baggrund af deres alder, er der altså, ifølge Holbraad, kun tale om netop det: En oplevelse.

Seniorerne har nemlig været en hoveddrivkraft bag beskæftigelsesfremgangen de seneste år, og antallet af beskæftigede over 60 år er steget med omtrent 180.000 siden 2010, understreger han.

Et studie fra Aalborg Universitet peger dog på en helt anden virkelighed.

Omfattende diskrimination

Studiet er et såkaldt spørgeskemaeksperiment - et spørgeskema, der udsætter studiets deltagere for forskellige tekster for at se, hvordan folk reagerer på diverse situationer.

I dette tilfælde beder forskerne godt 5.000 danske arbejdsgivere om at vælge imellem to forskellige ansøgere til en stilling baseret på en beskrivelse af de to ansøgere.

Beskrivelserne varierer tilfældigt på en række forskellige træk som eksempelvis alder, religiøs baggrund og beskæftigelsesstatus.

60-åriges chancer for at blive valgt er ni procent lavere end en 45-årigs

Ved at lade alle disse træk variere tilfældigt kan forskerne efterfølgende isolere effekten af hvert kendetegn.

Ud af alle de undersøgte træk er alder det, der betyder klart mest for en ansøgers chance for at blive valgt.

Og den effekt indtræder sågar selv for ansøgere, der stadig er langt fra folkepensionsalderen.

Således er arbejdsgivere to procent mere tilbøjelige til at vælge en 45-årig ansøger fremfor en 55-årig ansøger.

Langt værre ser det dog ud for seniorerne, som typisk defineres som arbejdere over 60 år.

60-åriges chancer for at blive valgt er ni procent lavere end en 45-årigs, mens det for 65- og 70-årige er henholdsvis 16 og 34 procent sværere at blive valgt end for en 45-årig.

For 75-årige kommer tallet op på hele 44 procent.

Studiet bekræfter også, at arbejdsgivere diskriminerer mod religiøse minoriteter.

En ansøger med hindubaggrund har to procent dårligere chance for at blive valgt end en kristen ansøger, og en muslimsk ansøger har seks procent dårligere chance for at blive valgt.

De sidste, der bliver valgt

Ledigheden har siden slutningen af 2021 ligget på under tre procent, og antallet af beskæftigede danskere har gang på gang slået rekord de seneste år.

Perioder med lav ledighed giver ofte især grupper med relativt lav beskæftigelse - som eksempelvis etniske minoriteter og ældre - en chance for at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet.

Det synes da også at være mønsteret i den nuværende jobfremgang, hvor det særligt er ældre og ikke-vestlige indvandrere, der har fundet vej til fast arbejde.

Om det er udtryk for, at der ikke finder diskrimination sted - eller at graden af diskrimination er mindsket - er dog ikke nødvendigvis ligetil at svare på.

Eksempelvis er det velkendt, at arbejdsgivere i perioder med højkonjunkturer og stigende efterspørgsel på arbejdskraft ofte hyrer personer, som de i en lavkonjunktur ville fravælge.

DA: Seniorerne er værdsatte

DA’s administrerende direktør, Jacob Holbraad, holder dog over for Netavisen Pio fast i, at hans oprindelige påstand om fravær af diskrimination mod ældre holder vand.

Men jeg har stor forståelse for, at der også er seniorer, som har svært ved at finde nyt job

“Antallet af seniorer i beskæftigelse er næsten fordoblet siden 2010. Og hvis man alene kigger på de seneste to år, er den øgede beskæftigelse blandt seniorer også den væsentligste enkeltstående forklaring på, at beskæftigelsen har kunnet blive ved med at stige,” skriver han i et mailsvar og fortsætter:

“Derudover er ledigheden for seniorer lav (kun 2,9 procent) og fuldstændigt på niveau med gennemsnittet for hele befolkningen, så alt tyder på, at seniorerne er værdsatte på de danske arbejdspladser. Risikoen for at blive fyret er også lavere for dem over 60 år end for andre aldersgrupper, viser tallene.”

Hvorfor refererer I ikke til den forskning, der direkte undersøger diskrimination?

“Vi forholder os til de faktuelle tal for beskæftigelsen og ledigheden på det danske arbejdsmarked, og de tyder på ingen måde på, at seniorer diskrimineres. De forskellige undersøgelser, som har været lavet, bygger på seniorers egne vurderinger eller spørgeskemaeksperimenter med fiktive ansøgere.” 

“Og med al respekt for dem må det afgørende jo være, at den reelle ledighed for seniorer er lav og fuldstændigt på niveau med gennemsnittet for hele befolkningen. Og seniorer har oven i købet lavere risiko for at blive ledige. Men jeg har stor forståelse for, at der også er seniorer, som har svært ved at finde nyt job, og det kan være meget frustrerende for den enkelte.”