Dansk Folkeparti bejler til V-vælgere: Der er “gået miljø i den”

Venstre taler landbruget ned, mener Dansk Folkeparti, som vil splitte miljø- og fødevareministeriet op
Siden Jakob Ellemann-Jensen (V) overtog posten som miljø- og fødevareminister, har Venstre glemt landbruget, og der er simpelthen "gået miljø i den".

Det mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, ifølge Altinget.

Nu kommer man med grovfilen og taler dansk landbrug ned, fordi miljø er kommet op på dagsordenen

Det er ”stik imod det, de blå partier gik til valg på,” siger lyder kritikken fra Skaarup, der mener, at regeringen direkte taler landbruget ned:

“I begyndelsen havde de en konkret plan for at hjælpe landbruget med at overleve. Nu kommer man med grovfilen og taler dansk landbrug ned, fordi miljø er kommet op på dagsordenen,” siger han.
 

Ikke første gang i valgkampen

Det er ikke første gang i valgkampen, at Dansk Folkeparti forsøger at bejle til landmændene, som traditionelt i stor stil har støttet partiet Venstre.

Han stak snablen ned i kassen med venstrevælgere i et patosfyldt forsvar for landbruget

I den allerførste partilederdebat kom DF-formand Kristian Thulesen Dahl med et længere forsvar for landbruget.

“Kristian Thulesen Dahl var sigende nok mest klar, da han stak snablen ned i kassen med venstrevælgere i et patosfyldt forsvar for landbruget, der i hans øjne uretmæssigt får ansvaret for forurening,” skrev Politikens politiske kommentator, Kristian Madsen, efter debatten.

Også på Twitter har DF-formanden med en video fra en gård uden for Holstebro opfordret til at “droppe klimahysteriet” og i stedet “tale dansk landbrug op”.

placeholder

Split ministeriet i to  

Da Ellemann-Jensen blev minister, erklærede han, at han var miljøminister før fødevareminister:

“Nu overtager jeg posten som minister for miljø og for fødevarer – i dén rækkefølge,” lød det dengang for lidt over et år siden.

Den prioritering af miljøet er gået for langt, mener DF’s gruppeformand, Peter Skaarup. Partiet vil derfor have miljø- og fødevareministeriet splittet op, så der bliver to ministerier efter valget.
 

Ellemann kalder det valgkampstaktik

Manden som Dansk Folkeparti angriber for at tænke for lidt på landbrugets vilkår, opfatter Dansk Folkepartis kritik som en ren valgkampstaktik.

Jakob Ellemann-Jensen mener ikke, at Venstres nye betoning af miljøet er gået ud over landbruget, og henviser til at regeringen har lavet en landbrugspakke og hjulpet erhvervet under tørken:

"Jeg har stået på mål for landbrugspakken og gjort, hvad der var i min magt for at hjælpe landbruget i den voldsomme tørke, som vi oplevede sidste sommer,” siger Jakob Ellemann-Jensen til Altinget.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der er gået "forførelse" og "stemmefiskeri" i , over hele linien blandt samtlige politikere og partier.
Kort og godt.Politikerne opfører sig som børn der venter på juleaften.Eller som børn når de skal lefle for mor,for at få en slikkepind.

Der bliver solgt ekstra "SAMARIN" i disse dage.Syreneutraliserende til at dulme kvalmen over de sukrede overklistrende politikerord.

Annonce