☰
☰
Annonce
Dansk Folkeparti blev fældet af valgforbund. Nu vil de afskaffe dem
Partiet mener, at det kan styrke tilliden til folkestyret, hvis man afskaffer muligheden for at indgå valgforbund
Tiggere kan ikke være kræsne, siger man på engelsk.
Hvis det står til troende, var Dansk Folkeparti tydeligvis forfaldet til betleri op til europaparlamentsvalget tidligere i år. I hvert fald bød partiet sig til over for både Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Folkebevægelsen Mod EU i håb om at indgå valgforbund.
Ingen bed på krogen, og Dansk Folkeparti måtte kæmpe alene om at beholde pladsen i parlamentet.
Men nu, fortæller formand Morten Messerschmidt til Berlingske, vil partiet tage et opgør med valgforbundene.
Som led i DF’s 10-punktsplan for at genopbygge tilliden til det danske demokrati indgår nemlig et ønske om helt at afskaffe muligheden for, at partierne kan indgå valgforbund.
Gik glip af et mandat
Ved europaparlamentsvalget i år lykkedes partiets spidskandidat, Anders Vistisen, med at beholde en plads i Bruxelles. Men tidligere har det voldt dem problemer at stå uden for forbund.
Ved europaparlamentsvalget i 2019 fik Dansk Folkeparti 10,8 procent af stemmerne og et mandat, mens De Radikale samme år fik kun 10,1 procent af stemmerne, men hele to mandater.
Forskellen skyldtes, at Dansk Folkeparti også det år gik alene til valg, mens De Radikale var i valgforbund med Alternativet og dermed fik nok overskydende stemmer til et yderligere mandat.
Der er brug for, at vi slår ring om vores demokrati
Også i år blev betydningen af valgforbund tydelig. Socialdemokratiet opnåede nemlig også kun sit tredje mandat på grund af Alternativet og deres spidskandidat, Jan ‘Jannabis’ Kristoffersen, som i år gik i forbund med socialdemokraterne og SF.
Netavisen Pio har spurgt Morten Messerschmidt, om ønsket om at afskaffe valgforbund også bunder i, at det kunne være en valgmæssig fordel for Dansk Folkeparti selv.
Messerschmidt er dog ikke vendt tilbage med svar inden for den fastsatte tidsfrist.
Blandt de andre punkter i Dansk Folkepartis 10-punktsplan kan nævnes en ny offentlighedslov, mere gennemsigtighed om donationer til partier og så nedsættelsen af et forfatningsråd, som skal undersøge ministre for lovovertrædelser, hvis bare en fjerdedel af Folketinget ønsker det.
“Der er brug for, at vi slår ring om vores demokrati – ellers frygter jeg, at det kan blive meget alvorligt,” forklarer Messerschmidt til Berlingske.
Kommentarer
Hvad angår valgforbund er der i Danmark forskel på landsdækkende valg som folketingsvalg og lokale valg som regions- og kommunevalg. Ved de sidstnævnte kan de opstillede partier indgå valgforbund, men det er ikke muligt ved folketingsvalg. Folketinget er jo at betegne som et parlament. Det samme er EU-parlamentet, hvorfor det da også ville være mest naturligt, at det ligeledes her ikke var muligt at indgå valgforbund mellem de opstillede partier, ganske som ved valg til Folketinget. Der er derfor en vis logik i det fremsatte forslag om at sløjfe muligheden for valgforbund til EU-parlamentet, når nu det ikke er muligt ved det tilsvarende nationale parlamentsvalg, det til Folketinget.