Dansk Folkeparti giver blå partier baghjul i ny måling

Voxmeter

Dansk Folkeparti giver blå partier baghjul i ny måling

Morten Messerschmidts parti er klart størst i blå blok, mens Inger Støjbergs parti får den laveste Voxmeter-måling nogensinde

Morten Messerschmidt FT26
Billedtekst
Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti på valgnatten den 24. marts 2026
Foto: Signe Marie Flindt

Ifølge denne uges Voxmeter foretaget for Ritzau ville Dansk Folkeparti blive blå bloks største parti, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Morten Messerschmidt & co. står til at få 11,1 procent af stemmerne og 20 mandater. I sidste uge stod Dansk Folkeparti til 10,6 procent og 19 mandater. 

Det er en bemærkelsesværdig bevægelse partiet er i færd med. Så sent som den 22. februar i år stod Dansk Folkeparti til kun fem procent og ni mandater. 

Ved folketingsvalget den 24. marts i år fik Dansk Folkeparti 9,1 procent og 16 mandater.

Det er den laveste opbakning, Voxmeter nogensinde har målt til Danmarksdemokraterne

Samtidig fortsætter nedturen for Danmarksdemokraterne.

Partiet står nu til 4,8 procent og ni mandater. Det er den laveste opbakning, Voxmeter nogensinde har målt til Danmarksdemokraterne.

I sidste uge stod Danmarksdemokraterne til at få 5,1 procent, hvilket også gav ni mandater. 

Så sent som den 26. januar stod Danmarksdemokraterne til 11,7 procent og 21 mandater, men særligt siden marts er det gået stødt ned ad bakke. Ved folketingsvalget fik de 5,8 procent og 10 mandater.

Læs også:Fra fallit til comeback: DF-toppen afslører vendepunktet

Borgernes Parti dykker, mens LA går frem

Blå bloks mindste parti, Borgernes Parti, går også tilbage og står i denne uge til at få 0,8 procent af stemmerne, hvilket giver nul mandater. 

Partiet, der kun har et enkelt folketingsmedlem tilbage, nemlig Lars Boje, ville dermed falde for spærregrænsen på to procent og ikke komme i Folketinget, hvis der var valg i morgen.

I sidste uge stod de til 1,1 procent, hvilket også gav nul mandater. Ved valget fik de 2,1 procent og fire mandater. 

Ved valget fik de seks blå partier 44,1 procent og 77 mandater

Hos Liberal Alliance går det fremad. De står i denne uge til at få 9,2 procent og 16 mandater. I sidste uge stod de til 8,5 procent og 15 mandater og ved folketingsvalget fik de 9,4 procent og 16 mandater.

En samlet blå blok bestående af Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Venstre, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Borgernes Parti står i denne uge til 43,6 procent af stemmerne og 76 mandater. 

Ved valget fik de seks blå partier 44,1 procent og 77 mandater. 

Læs også:Havnet i muddergrøften - for anden gang: “Kan ikke lede noget som helst”

Status på rød blok

På den anden side af midten går Socialdemokratiet frem. Mette Frederiksen & co. står i denne uge til 22 procent og 39 mandater. I sidste uge stod de til 21,1 procent og 38 mandater. 

Ved folketingsvalget fik Socialdemokratiet 21,8 og 38 mandater. 

SF går tilbage og står til at få 11,2 procent og 20 mandater. I sidste uge stod Pia Olsen Dyhr & co. til at få 12,3 procent og 22 mandater. 

Også Enhedslisten går tilbage og står i denne uge

Ved valget fik SF 11,6 procent og 20 mandater. 

Også Enhedslisten går tilbage og står i denne uge til 7,3 procent og 13 mandater. I sidste uge stod Pelle Dragsted & co. til 8,1 procent og 15 mandater og ved valget fik de 6,3 procent og 11 mandater.  

Samlet set står en rød blok bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet til at få 48,8 procent og 88 mandater. 

Ved folketingsvalget fik en samlet rød blok 48,1 procent og 86 mandater. 

Læs også:Arvefølge-rumlerier i Socialdemokratiet: “Jo længere tid, der går, jo bedre står Hummelgaard”

Topbillede
Voxmeter for Ritzau

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 11. maj 2026, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.002 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 4. maj 2026 til d. 10. maj 2026. Tallene i parentes angiver forskellen i procentpoint fra folketingsvalget d. 24. marts 2026. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,6% point.

Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen

Journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Mandag den 11.05.2026 - 21:59

Det er kun til næste uge. Så ser resultatet helt anderledes ud. I 2015 fik Dansk Folkeparti et kanon valg efter et par hundrede Syriske flygtninge gik en tur på den Sønderjyske motorvej.

Men sådan er det at være et højrepopulistisk parti. Det følger hele tiden dagens stemning - Og har INGEN stabil fremtid. Populisme er kun endt i katastrofer historisk set. Og det igen og igen.

Der er INGEN fremtid uden Socialdemokratiet. Danmarks suverænt største parti.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 12.05.2026 - 01:37

Kære Pia.
Din fremtid ligger i Sverige.
Her er alt som du ønsker det!
Svenskerne tog alle de flygtninge som dine hade højrepopulistiske danske partier lod gå videre til de svenske arbejdsløshedstal og underskud på statsfinanserne.
Verden er så fri i dag, så dit had imod danske medborgere burde resultere i at du konsulterede de svenske immigrationsmyndigheder.

En dansker der gider arbejde og som kan gøre sig forståelig inden for de svenske velfærdserhverv, skulle efter sigende være velkommen.

Det er da trist kære Pia, at du skal leve i et land hvor de såkaldte højrepopulister selv i dit elskede kæmpestore Socialdemokrati for længst har overtaget regeringsmagten i det seneste årti.

Sverige er løsningen for se her Pia: De svenske socialdemokrater (Socialdemokraterna) står i 2026 generelt stærkt i meningsmålingerne og oplever medvind sammenlignet med det seneste valg.

Stærk position: Partiet har i flere målinger vist fremgang og fastholder sin position som et af de største partier i Sverige.

Aktuel tendens: Nyere målinger i 2025 og 2026 peger på, at regeringspartierne kæmper i modvind, hvilket har gavnet Socialdemokraterna, der står til fremgang.

Sammenligning med valg: Målinger fra 2023 viste fremgang på over 8 procentpoint i forhold til valget i 2022 for Socialdemokraterne.

Så kære Pia. Pak kufferten og få et liv hinsidan:

Sverigedemokraternas (SD) opbakning i de svenske meningsmålinger har over de sidste 10 år (cirka 2014-2024) vist en markant stigning, hvor partiet er gået fra at være et marginaliseret parti til en af de største politiske kræfter i Sverige.

Her er et overblik over udviklingen i hovedtræk:2014-2015: Efter valget i 2014, hvor SD fik 12,9% af stemmerne, lå meningsmålingerne i perioden 2015 ofte i omegnen af 15-20%, da flygtningekrisen satte fokus på indvandring.

2016-2018: Opbakningen steg støt, og i månederne op til valget i 2018 viste målinger fra bl.a. Yougov og Sentio tal, der nærmede sig eller oversteg 20-25%. Ved valget i 2018 fik de 17,5%.

2019-2021: I denne periode oplevede SD en historisk høj opbakning i målingerne, hvor enkelte målinger endda placerede dem som Sveriges største parti.2022-Valg: Ved riksdagsvalget i 2022 fik Sverigedemokraterna 20,5% af stemmerne, hvilket gjorde dem til det næststørste parti.

2023-2024: Efter valget og dannelsen af Kristersson-regeringen (som SD støtter), har opbakningen stabiliseret sig omkring 20-22% i de fleste målinger.

Arbejdsløshed:

I starten af 2026 er arbejdsløsheden i Danmark steget en smule, men forbliver på et lavt niveau. I marts 2026 var der 92.100 fuldtidsledige, svarende til en ledighedsprocent på 3,0 %.

Arbejdsløsheden i Sverige i starten af 2026 er steget og ligger på et højt niveau.

Her er de væsentligste tal fra de første måneder af 2026:Arbejdsløshedsprocent (Februar 2026): Arbejdsløsheden steg til 8,8%.

Arbejdsløshedsprocent (Marts 2026): Andre kilder rapporterer en stigning til 9,7% i marts 2026, sammenlignet med 8,5% i samme måned året før.

Antal ledige: Det svarer til over en halv million arbejdsløse personer i Sverige.

Men en ægte dansk socialdemokrat er med garanti altid velkommen i Sverige.

Og højrepopulisterne er blot svenskere, ikke gode gamle danske socialdemokrater…

Stakkels Pia, som Mette Frederiksen af adskillige omgange har takket, fordi hun omvendte det danske Socialdemokrati i tide med hensyn “til en stram udlændingepolitik“.

Sverige sætter udbygning af elkabel til Danmark på pause.
Den svenske regering sætter fornyelsen af et elkabel til Danmark på pause som reaktion på EU-Kommissionens nye elnetpakke. Fordelingen af støttemidler er urimelig, mener svenskerne.

Svenskere først! Billig strøm til arbejdsløse svenskere! Svenskere har ikke råd til at sælge billig strøm til Danmark og Europa!

Men Pia lad strømmen gå den anden vej!

Udligningen i højrepopulismen i Skandinavien er dit livsmål…

Opbakningen virker på plads efter de seneste danske opinionstal…

Malmø kalder! Evt. Gøteborg eller Stockholm?

Faktaboks før du rejser kære Pia:

En opgørelse fra 2025 anslår, at 67.500 personer i Sverige har tilknytning til kriminelle bander, heraf 17.500 direkte aktive.

Selvom problemet er landsdækkende, er risikoen højere i Skåne (f.eks. Malmø) end i resten af landet, og Stockholm har været hårdt ramt af skuddrab og skyderier.

Højrepopulisme!

Pas på med dit ordvalg kære Pia!

Fakta om verden er langt at foretrække!

Messerschmidts Danmark har ført til miraklet i AGF!

Og regeringsforhandlinger hvor danskere taler sammen for første gang siden coronaen…

Sikke et fantastisk land, hvor et rekordstort antal danskere bosætter sig hvert år…

Der var i alt 84.683 indvandringer til Danmark i 2024, ifølge Integrationsbarometeret. Dette tal dækker over både danske og udenlandske statsborgere, der er flyttet til landet, herunder arbejdskraft, studerende og familiesammenførte.

Nøgletal for indvandring i 2024:Samlet indvandring: 84.683 personer.Arbejdsrelateret indvandring: 25.976 personer.

Udvandring: 52.519 personer forlod Danmark i samme periode.

Asyl: Ca. 860 personer fik meddelt asyl, hvilket er et af de laveste tal i over 40 år.
Samlet set voksede den danske befolkning med 31.485 personer i løbet af 2024.

Højrepopulister?

I Danmark lever vi i et overflodssamfund. Trods forestående økonomisk krise og recession er vi så velstående, at de største udfordringer i vores tilværelse ikke retter sig mod materiel nød, men derimod anerkendelsesnød.

Folk, som vi er flest, vil respekteres, have vores værdier anerkendt som legitime og vores daglige problemstillinger taget alvorligt.

Det er anerkendende ord, vi hungrer efter. Ord, der fortæller os, at vi er gode nok, og at vores holdninger er fornuftige, og at vores udfordringer i tilværelsen er trælse.

Man kan bare kaste et blik på udlændingepolitikken, som den har udviklet sig: Det er de færreste danskere, der reelt har en statistisk viden om, hvor mange indvandrere der kommer til landet, hvor meget de udgør i forhold til den eksisterende andel, og hvor mange der forventes at komme over de næste par år.

Det er også de færreste, der har en idé om, hvad der egentlig er den politiske løsning på udfordringerne med parallelsamfund, voldskriminalitet og asyl. Men fordi de store midterpartier på tværs af fløjene i dag har anerkendt indvandringen som et reelt problem, også selvom de ikke kan løse problemerne, er danskerne i stor udstrækning tilfredse.

Det er rigeligt for en stor del af danskerne at få deres bekymring for indvandringen anerkendt, også selvom de politiske løsningsforslag til at tage livtag med indvandringens konsekvenser ikke ændrer en tøddel på noget.

Regeringsforhandlere bruger aldrig ordet “højrepopulist”!

Sammen med en kongelig undersøger bør man holde sig til det muliges kunst og ikke den laveste fællesnævners bande-ord.

Mette Frederiksen siger: Hvad var valgets tale. Stemmen fra vælgerne.

Nu har fru Frederiksen fået den røde frakke på og kan tale Pias sag.

På en ordentlig og saglig måde uden højrepopulistiske nedladenheder.

Et højskoleophold kunne måske erstatte en flytning til Sverige.

Strømmen går begge veje!

Men nu har svenskerne desværre ikke råd mere…

Samlet arbejdsløshed: I marts 2026 steg arbejdsløsheden i Sverige til 9,7 %, hvilket svarer til ca. 565.000 personer.
Arbejdsløshed blandt indvandrere (udenlandsk fødte): I 2025 var ledigheden blandt udenlandsk fødte på 16,4 %.
Sverige har en af de højeste forskelle i Europa mellem ledigheden for indfødte og udenlandsk fødte.
Den svenske regering har i februar 2026 skærpet kravene til statsborgerskab for at øge incitamentet til integration og arbejdsmarkedsdeltagelse.

SVM regeringens største succes:
Ja, det er korrekt, at der under SVM-regeringen er sat rekord i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere i Danmark.
Markant fremgang for kvinder: Beskæftigelsen er steget markant, særligt blandt kvinder fra ikke-vestlige lande, hvor andelen i arbejde er steget fra 53 pct. i 2015 til over 71 pct. for visse grupper i 2024.

Tak til Pia!
Og Messerschmidt!
I gør Danmark grønnere!

Indsendt af Anonym - ønske… (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 19.05.2026 - 23:02

Voxmeter er desværre ikke en pålidelig kilde og bør ikke citeres til en artikel.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.