Dansk Folkeparti skulle se at komme i sommerhumør
Dansk Folkeparti skulle se at komme i sommerhumør
Overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen, (S), opfordrer DF til at finde sommerhumøret frem i stedet for at rase imod borgere med mellemøstlig baggrund

Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti
Hen over foråret har et debatten om indvandreres eventuelle undergravning af samfundet være hidsig. Socialdemokratiets integrationsordfører, Frederik Vad, satte for alvor gang i debatten med sin tale til Folketingets værdidebat i april.
Før det gjorde Frederik Vad opmærksom på det han kaldte herskerattitude blandt visse grupper af indvandrere.
Dansk Folkeparti har haft det svært med ikke længere at være Folketingets mest bidske hund, når det kommer til integrationsdebatten.
Noget som i øvrigt også blev tydeligt, da førnævnte Frederik Vad fuldstændig stjal rampelyset fra Dansk Folkeparti til værdidebatten.
Dansk Folkepartis seneste forsøg på at indhente noget af det tabte foregår på det sociale medie X.
Her har partiet lagt en video op, som viser en gruppe mennesker, som må formodes at have mellemøstlig baggrund, holde en form for sammenkomst på et grønt rekreativt område ved et bord- og bænkesæt.
Til den sociale sammenkomst er der også musik af mellemøstlig art, og om volumen er høj eller lav, er jo nok et spørgsmål om temperament.
Dansk Folkeparti, kan man vist godt konkludere, mener at musikken er til ulempe.
I hvert fald skriver de over videoen:
”Herskermentaliteten slår til igen. #rejshjem”
Den socialdemokratiske overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen, lader til at synes, at Dansk Folkeparti går i lige lovlig små sko. I hvert fald kommer hun med en opfordring, som refererer til tidligere medlem Søren Espersen, som nu er medlem af Danmarksdemokraterne.
Citatet henviser til en episode i 2016, hvor Dansk Folkeparti fik kritik for en kampagneplakat med en gruppe hvide danskere på.
Her sagde Søren Espersen til TV 2:
”Selv er jeg farveblind, så jeg aner ikke hvad farve de har. Sådan tænker vi ikke. Vi kunne da sagtens have sat en neger ind, og hvad så? Hvad havde det ændret på noget som helst? Jeg synes folk generelt skulle se og komme i sommerhumør og så glæde sig over denne her ”Feel Good”-kampagne. Det er ikke andet.”
Tilføj kommentar