Dansk Folkeparti stemmer nej til velfærden

Dansk Folkeparti kræver flere penge til velfærd, men melder alligevel pas til beslutningsforslag fra Socialdemokratiet om at tilføre flere ressourcer.
Billede: Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen (Foto: Folketinget)

Forleden stillede Dansk Folkeparti et krav til regeringen om, at der skal bruges mindst 26 milliarder kroner mere på velfærd frem mod 2025. Men onsdag valgte Dansk Folkeparti i folketingssalen at nedstemme et forslag fra Socialdemokratiet, som ellers ville pålægge regeringen at afsætte netop det beløb til velfærd over de kommende år.

Beslutningsforslaget (B28), som tidligere er blevet omtalt her på Netavisen Pio, skulle ellers sikre, at udviklingen i det offentlige forbrug frem mod 2025 som minimum følger med det stigende antal ældre, som de kommende år vil betyde højere udgifter inden for blandt andet ældrepleje og sundhedsvæsnet – det såkaldte ’demografiske træk’. Det vil ifølge Finansministeriet kræve en samlet vækst på 0,6-0,7 procent om året, svarene til godt 25 milliarder kroner ekstra i år 2025 i forhold til i dag.

Regeringen ønsker kun en vækst på omkring 0,3 procent om året, hvilket i år 2025 vil betyde 12-13 milliarder mindre til velfærd end det, der kræves for at følge med det stigende antal ældre.

Henviser til finanslovsaftale
Ved førstebehandlingen for to uger siden erklærede den vikarierende ordfører Marlene Harpsøe sig ellers ”meget, meget positiv” over for det socialdemokratiske velfærdsforsalg. Den tilbagevendte finansordfører René Christensen fastholdt da også, at Dansk Folkeparti er enige i intentionerne bag forslaget:

”Intentionerne er vi sådan set enige i. Jeg er rigtig glad for, at når jeg står heroppe og kigger ud over folketingssalen, så er der faktisk et velfærdsflertal i Folketinget, som bidrager til at vi kan have en god diskussion om, hvad det er, velfærdssamfundet har brug for”.

Alligevel valgte Dansk Folkeparti at stemme imod forslaget. Det skyldtes ifølge René Christensen, at forslaget dikterer væksten i den offentlige sektor allerede fra 2018, som er det år, Dansk Folkeparti netop har indgået finanslovsaftale med regeringen for: ”Når man har indgået en finanslov, så stemmer man selvfølgelig ikke for sådan et forslag, som går ind og ændrer på den finanslov, man har indgået for 2018”, sagde han.

Han pegede også på uenighed om ”lidt teknik”, idet Dansk Folkeparti ikke ønskede at lægge sig fast på, at væksten år for år skal være på lige præcis 0,7 procent. ”Vi vil hellere tale om, at der skal være en ramme [på 26 milliarder, red.], man kan bruge af”. Han tilføjede dog også, at uenighederne her næppe var større, end at der ville kunne findes en løsning.

Ønsker garanti forud for kommende forhandlinger
Den socialdemokratiske finansordfører Benny Engelbrecht hæftede sig ved, at Dansk Folkeparti trods sin modstand mod forslagets ordlyd støttede intentionerne bag forslaget. Dermed er der ”et bredt flertal i Folketinget, som ønsker en anden økonomisk politik end den, regeringen har lagt op til med en basisvækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent.”, som Engelbrecht formulerede det.

Flere socialdemokratiske ordførere afkrævede efterfølgende Dansk Folkeparti svar på, om partiet vil stå fast på sit krav om at lade det offentlige forbrug følge det demografiske træk, når regeringen og Dansk Folkeparti efter jul genoptager forhandlingerne om en skatteaftale.

Socialdemokratiets Magnus Heunicke pegede på, at der er blevet 10.000 færre offentligt ansatte siden juni 2015, hvor Løkke – med støtte fra Dansk Folkeparti – genindtog Statsministeriet. ”Der er et flertal, hvis DF vil, til at blokere for, at der skal være nedskæringer i ældreplejen.” Pernille Rosenkrantz-Theil fulgte i samme spor ved at spørge, om Dansk Folkeparti var parat til at danne et flertal uden om regeringen for at stå fast på kravet om de 26 milliarder: ”Er det varm luft, eller vil man bruge de 90 mandater?”, spurgte hun DF-ordføreren.

René Christensen ville ikke give nogen garantier for udfaldet af forhandlingerne, og sagde at Dansk Folkeparti ”Ikke går til forhandlinger med ultimative krav”. Han sagde dog samtidig, at ”jeg tror vi har en klog regering, som godt ved, hvilket flertal vi har i folketingssalen. Det viser finansloven for 2018 også.” Han mente også, at dagens beslutningsforslag kunne være et ”rygstød” til de kommende forhandlinger.

Med Dansk Folkepartis modvilje blev forslaget forkastet ved den efterfølgende afstemning. Regeringspartierne og Dansk Folkeparti stemte imod, mens Socialdemokratiet fik støtte fra venstrefløjen. Radikale Venstre stemte hverken for eller imod.


Kommentarer fra Facebook