Dansk Folkeparti vil bure børn inde

Tiårige, der begår kriminalitet, skal kunne straffes med indespærring døgnet rundt, mener Dansk Folkeparti
Regeringen og folketingets partier forhandler onsdag om en ny lavalder for unge, som skal kunne dømmes af nævn, hvis de bryder loven. Regeringen vil sætte grænsen for, hvornår man kan dømmes af den nye domstol ved 12 år, men Dansk Folkeparti vil sætte grænsen helt ned til 10 år.

”For os er det helt klart et krav til regeringen, at den nye unge lavalder bliver sat ned til ti år. Ti-årige skal selvfølgelig også kunne komme for det nævn eller domstol,” siger partiets retsordfører, Peter Kofod Poulsen, til Ritzau.

”Så man sikrer, at man kan gribe ind meget tidligt overfor unge, der begår kriminalitet. Og sætte ind med klare, hurtige sanktioner.”

Der skal kunne sættes hårdt ind over for de unge, der begår kriminalitet meget tidligt

Peter Kofod Poulsen siger, at han ikke vil sætte børn i fængsel - hverken nu eller senere. Men ”unge kriminelle” skal i flere år kunne leve på lukkede institutioner, lyder det fra retsordføreren.

”Det er et krav fra os: Der skal kunne sættes hårdt ind over for de unge, der begår kriminalitet meget tidligt," siger han.

Socialdemokratiet vil bevare den kriminelle lavalder på 15 år, fastslår retsordfører Trine Bramsen.

”Det er fuldstændig entydigt og klart, at Socialdemokratiet ønsker ikke at sænke den kriminelle lavalder. Hverken til tolv eller ti år. Men det er vigtigt, at vi får hånd om de unge, der er ude på et skråplan," siger hun til Ritzau.
Lille vækst i ungdomskriminalitet

Tal fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at der for de fleste aldersgrupper har været et næsten kontinuerligt og markant fald i antallet af mistanker/sigtelser mod børn fra 2006 frem til 2016.

Mens der i totalt set i 2006 blev registreret 25.125 mistanker og sigtelser mod 10-17-årige, er antallet i 2016 reduceret til 11.487. Fra 2016 til 2017 er der imidlertid sket en lille stigning på 9 procent til 12.497.

Det er dog særligt blandt de helt unge, at kriminaliteten er faldet. Antallet af mistanker/sigtelser mod de 10-14-årige er faldet med hele 72 procent fra 2006 til 2016.

Antallet af sigtede/mistænkte personer i aldersgruppen 10 til 17-årige, var derimod nogenlunde det samme i 2017 som i 2016. Det tyder ifølge Justitsministeriet på, at det er de samme personer, som begår flere forbrydelser.

Bag de umiddelbart positive tal gemmer sig dog den historie, at hårdheden af kriminaliteten er steget, mener justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

”Ungdommen klarer sig grundlæggende godt, men rapporten viser desværre, at nogle kriminelle unge nu begår mere kriminalitet. Vi kan bl.a. se, at stigningen både vedrører volds- og seksualforbrydelser, som er meget alvorlige og dybt skadelige forbrydelser for ofrene. Det er en bekymrende og dybt alvorlig udvikling, som understreger, at vi er nødt til at gribe tidligere og mere mærkbart ind og bryde de unges kriminelle løbebane, inden de for alvor er tabt til samfundets skyggeside," skriver han i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af tallene tidligere på måneden.

Der er en stor overvægt af drenge, som begår kriminalitet, således omhandler 4 ud af 5 kriminelle forhold drenge.

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce