Dansk Folkeparti fører i øjeblikket intensiv kampagne mod at omdanne det danske retsforbehold til en tilvalgsordningen. Med tilvalgsordningen vil det danske Folketing fra sag til sag kunne bestemme, hvilke dele af EU’s retslige samarbejde vi ønsker at deltage i.

Den ordning ønsker Dansk Folkeparti imidlertid ikke. Forklaringen er angiveligt den, at Dansk Folkeparti ikke har tillid til, at et flertal i Folketinget ikke vil forpligtige Danmark på EU-lovgivning inden for eksempelvis asyl- og udlændingeområdet. Det endda på trods af en klar garanti fra ja-partierne om, at det ikke vil kunne ske uden en ny folkeafstemning.

Men samtidig vil Dansk Folkeparti gerne, at Danmark forbliver en del af EU-samarbejdet på nogle områder, eksempelvis politisamarbejdet Europol, der blandt andet skal bekæmpe pædofili, menneskesmugling og terror. Og det kan vi sagtens uden at ændre på retsforbeholdet – vi kan nemlig bare få en parallelaftale, har det gennem flere måneder lydt fra Dansk Folkeparti.

”Afstemningen handler også om politisamarbejdet Europol. Men det kan vi - uanset resultatet af afstemningen - blive ved med at være en del af”, hedder det eksempelvis i partiets kampagnefolder, der herefter nævner muligheden for en parallelaftale.

Forleden var partiets medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, tilmed ude at garantere, at det vil gå hurtigt med at få en parallelaftale om Europol. En garanti, der resulterede i en polemik med juraprofessor Per Lachmann, som ikke tror på Messerschmidts garanti om, at en parallelaftale kan være på plads inden Europol overgår til overstatsligt samarbejde i 2016.

Det helt grundlæggende problem for Dansk Folkeparti er imidlertid, at en parallelaftale ikke noget man ”får”. Det er noget man ansøger EU-Kommissionen om. Og det er op til EU-Kommissionen, EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet at udforme og godkende sådan en parallelaftale. Ved at satse på en parallelaftale flytter vi med andre ord beslutningen om dansk deltagelse i Europol fra Danmark til Bruxelles.

De seneste mange år har det ellers lydt fra Dansk Folkeparti, at det EU bestemte for meget. Og at magten derfor skulle tilbage til Folketinget. Alligevel vil Dansk Folkeparti altså, når det kommer til at bekæmpe pædofili, menneskesmugling og terror, hellere lade det være op til EU at beslutte rammerne for dansk deltagelse, end op til Folketinget.

Danmark har ifølge hjemmesiden 3december.dk søgt om seks parallelaftaler, og fået afslag på to. Der er desuden ikke givet nogen parallelaftaler siden Lissabontraktaten trådt i kraft i 2009.

Kan Danmark få parallelaftale med EU, når det handler om Europol? Eller på nogle af de andre områder, hvor det giver mening for Danmark at deltage, eksempelvis i forhold til at bekæmpe social dumping? Måske. Måske efter en længere forhandlingsperiode, der kan vare flere år, hvor Danmark så står uden for Europol. Eller måske slet ikke. Pointen er, at det er ikke noget vi selv bestemmer.

Vælger den danske befolkning at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, vil det fremover være op til det danske Folketing at beslutte, hvornår Danmark skal deltage. Følger vi Messerschmidts kurs er det EU, og ikke det danske Folketing, som afgør hvornår og på hvilke præmisser, at Danmark kan være en del af EU-samarbejdet.