Dansk Folkepartis fem bud på skolereform

Dansk Folkepartis folkeskolepolitik består af vanvittige forslag som et forbud mod at tale fremmedsprog i skolegården og bortvisning af elever, der faster under religiøse højtider.
I sidste bragte Netavisen Pio følgende billede på vores Facebook-side. Billedet af indtil videre blevet set 25.000 gange, men alligevel har det fået kritik for at være udokumenteret.

Det er rigtigt, at der ikke er tale om et samlet politisk forslag på en folkeskolereform fra Dansk Folkeparti, men en samling af enkeltforslag og reaktioner fra medlemmer af partiet fra de sidste par år.

Dette demonstrerer, at selvom Dansk Folkeparti ind imellem prøver at bevise det modsatte, så er det stadigvæk et parti, hvor medlemmerne har en voldsom tendens til at slå nogle ordentlige skæverter fra tid til anden. Hver af de fem programpunkter er veldokumenterede.

Selvom der ikke er tale om et samlet politisk forslag, føler Netavisen Pio derfor, at der er tilstrækkelig dækning for, at vores lille kampagne kan klare en tur gennem DR’s Detektor.

1. Eleverne skal have karakterer fra 1. klasse

Avisen.dk bragte den 31. januar 2007 en artikel om, at danske borgerlige politikere ønsker, at efterligne et svensk forslag om karakterer for første klasse. I artiklen kan man læse følgende udtalelse fra Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen:

Forslaget betyder, at de svenske skoler får mulighed for at give børnene karakterer fra 1. klasse. Og det er en glimrende idé (..) Jeg mener, at det være udmærket og sundt, hvis karakterer bliver obligatorisk på alle klassetrin, så forældrene helt konkret kan se, hvor deres børn står. Det vil være et alle tiders supplement til de elevplaner, som vi indfører efter sommerferien, hvor man skal se på elevens faglige niveau og udarbejde en mini-handlingsplan”.

2. Elever, der faster under religiøse højtider, skal kunne bortvises

I et større interview med Information den 20. februar 2009 fastslår samme Martin Henriksen, at der ikke skal vises hensyn til muslimske elevers særlige behov i folkeskolen: Slut med badeforhæng i svømmehallen, en fridag under ramadanen og halalkød i skolekøkkenet.

Samtidig tilføjede han, at hvis elever fastede under ramadan, så skulle læreren kunne sende dem hjem fra skole: “Lærerne skal forpligtes til at forklare forældrene, at det ikke er hensigtsmæssigt at sende sine børn i skole på tom mave. Hvis dialogen ikke virker, så kan man bortvise eleverne”.

3. Ingen undervisningsmaterialer om homoseksuelle

Som reaktion på en oplysningsvideo fra organisationen Sex & Samfund om alternative familieformer, udtalte undervisningsordfører Alex Ahrendtsen til DR den 31. januar 2013 følgende:

Det er et overgreb mod de børn, der skal se den. Det er propaganda og et forsøg på at indoktrinere børnene til en bestemt form for familie. Det er i orden at tale om familie, men Sex & Samfund går for vidt, når man ved, hvor få der lever på den måde”.

4. Gruppeeksamen skal afskaffes

Regeringen genindførte muligheden for at gå til gruppeeksamen, en eksamensform som blandt andet lægger vægt på, at eleverne kan samarbejde, hvilket er efterspurgt på de fleste videregående uddannelser og mange steder i dansk erhvervsliv.

Det er Dansk Folkeparti imod. I partiets arbejdsprogram hedder det: ”Vi er modstandere af gruppeeksamen, som slører den enkelte elevs ansvar og kvalifikationer, og ønsker derfor ikke at genindføre gruppeeksamen”.

5. Det skal være forbudt at tale andre sprog end dansk i skolegården

Med argumentet, at Dansk Folkeparti ville forhindre mobning, foreslog partiets daværende uddannelsesordfører Marlene Harpsøe et forbud imod at tale fremmedsprog i skolegården. De valgte eksempler var arabisk og urdu, men om forslaget også galt f.eks. brug af engelsk vides ikke. Til Politiken udtalte Marlene Harpsøe den 5. februar 2010 følgende:

Det er vigtigt for at forhindre mobning. Vi har set eksempler på skoler, hvor elever har brugt fremmedsprog til at mobbe og tale bag om ryggen på andre. Vi vil gerne være med til at sikre, at man ikke taler arabisk eller urdu eller andre sprog end dansk. I den danske folkeskole taler man dansk”.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook