Dansk gyser: “En af de mest irriterende film, jeg længe har set”

Filmen 'Speak No Evil' provokerer uden at gøre meget andet.
Foto: Nordisk Film/Erik Molberg
Hitchcock-referencerne er tydelige i 'Speak no evil'.
Hvis man kigger ned i den heksegryde, hvorfra instruktør Christian Tafdrup formodentligt har fundet inspirationen til sin nyeste spillefilm, ’Speak No Evil’, så vil man højst sandsynligt finde elementer af spændingsopbygning à la Hitchcock, kulturkritik som Ruben Östlund serverer den og et manus, der er fyldt med kringlet samfundskritik og uhyggelig symbolik ligesom dem, Alex van Warmerdam skriver.

Læg dertil billedet af et uhyggeligt barn på plakaten og det faktum, at den danske nation er notorisk udsultet for danske gysere i biograferne, så har man sig umiddelbart opskriften på en succes, som det er svært ikke at blive begejstret over.

Således tog jeg ligesom alle andre forventningsfuld ind for at se filmen, men måtte til min ærgrelse erkende, at filmen mere minder om et Kristian von Hornsleth-kunstværk end van Warmerdam.  

Både fordi den provokerer uden at gøre meget andet, og fordi den på én og samme tid retter kritik og henvendelse mod samfundets kreative elite. For de fleste andre er filmen et produkt solgt til overpris.

placeholder

Tøffelhelten og machomanden

‘Speak No Evil’ handler om et dansk par, der under en ferie i syden møder en ditto hollandsk. De to familier kommer godt ud af det med hinanden, og den danske familie bliver inviteret til Holland, så de kan fortsætte venskabelighederne.

Således bliver kimen til filmens undersøgelse af den danske mentalitet anlagt. De to familier ligner på overfladen hinanden, hvis man ser bort fra forskellen mellem den stumme og mutte søn, Abel, og den danske, livlige og krævende datter, Agnes, samt forskellen mellem supertøffelhelten Bjørn og machomanden Patrick.

Mødet fører meget store konflikter med uforudsete og uhyggelige konsekvenser med sig.

Det bliver tiltagende ubehageligt, når løgnene om identitet afdækkes på helt ublu vis og modstridende meninger om alt fra lydstyrken på musik, erotisk dans og børneopdragelse vendes mellem de to par.

Den danske familie synes at være fanget i situationen grundet deres egen høflighed og konfliktskyhed, indtil ondskaben viser sit sande ansigt og nægter dem en udvej.

Mangler fast greb om visionen

Skuespillernes præstationer fejler ikke noget, og manuskriptets vilje er sympatisk, men det er som om, at der fra Tafdrups side ikke er et fast greb om visionen.

Meget kort inde i filmen hører man billedets lydbillede skabt af Sune Kølster, men det bringes frem i så megen disharmoni med billedet og med så stor en styrke, at det kommer til at lyde som en overkompensation.

Derudover tillades de debatskabende elementer, som Christian Tafdrup viderebringer fra sin tidligere film ’En frygtelig kvinde’, for stor en rolle i filmens udfoldelse.

Det er tydeligt meningen, at vi i første akt skal foragte tøffelheltens konfliktskyhed og uduelighed, hvorefter anden akt fokuserer på konens handlingslammelse og evige søgen efter konformitet, så vi i tredje akt kan se dem blive straffet for de kvaliteter, som filmen dømmer som svage.

I denne rigide opbygning mister vi nogle af de nuancer, der ville være interessante at se på lærredet.

Til slut efterlades man med et handlingsforløb, der er svær at tyde betydningen af, fordi de er symboler på en folkesjæl, som er blevet karikeret til uigenkendelighed for provokationens skyld.

Af ovenstående grunde bliver karakterernes endeligt ligegyldigt og filmens ihærdige forsøg på at være provokerende og debatskabende, gør den i stedet til en af de mest irriterende film, jeg længe har set.

 

'Speak no evil'. Danmark/Holland, 2022. Instruktør: Christian Tafdrup. Medvirkende: Morten Burian, Sidsel Siem Koch, Fedja van Huêt, Karina Smulders, Liva Forsberg, Marius Damslev. Spilletid: 97 min. Kan ses i biografen lige nu.

 

Yasser Ghanbari er kandidat til Københavns Borgerrepræsentation (SF).


placeholder

Kommentarer

Jeg har svært ved at se hvad en filmanmeldelse af en ekstrem gyserfilm har at gøre her i Netavisen Pio. Jeg synes der er nok at "gyse" over i den daglige TV-avis, men selvfølgelig er der mange som elsker uhyggelige krimifilm men som skal havde "krisehjælp" hvis de ser hvordan en due bliver aflivet som man så i et indslag med Søren Ryge, det var virkelig uhyggeligt.

Bent Menck Andersen - jeg har endog meget svært v. at se, hvorfor der IKKE skal bære filmanmeldelser af en ekstrem gyserfilm i Netavisen Pio

Annonce