Dansk Industri: Lavere beløbs­grænse giver 10.000 uden­landske lønmodtagere

Blåt slagsmål: DI vurderer at en sænkning af beløbsgrænsen betyder, at 10.000 danske job går til udenlandske lønmodtagere. Finansminister Kristian Jensens bud lyder på 1.200 udenlandske lønmodtagere
Finansminister Kristian Jensen (V) og Dansk Industri slås nu på livet løs om, hvad en sænkning af beløbsgrænsen fra de nuværende 418.000 til henholdsvis 330.000 og 325.000 kroner vil betyde for, hvor mange danske job der går til udenlandske lønmodtagere fra Kina, Indien, Mexico og ni andre udvalgte lande uden for EU.

Arbejdsgiverne i Dansk Industri vurderer, at en sænkning af beløbsgrænsen til 325.000 kr. vil betyde, at 10.000 udenlandske lønmodtagere fra de tolv lande besætter job i Danmark.

Finansminister Kristian Jensen vurderer derimod, at en sænkning til næsten den samme beløbsgrænse – 330.000 kr. – maksimalt vil betyde, at kun 1.200 lønmodtagere fra Kina, Indien, Mexico med videre besætter job i Danmark. Finansministeriet understreger, at beregningen er "forbundet med stor usikkerhed".

DI om Finansministeriet: "Et såkaldt regneeksempel"

Finansministerens vurdering har i den grad fået Dansk Industri op i det røde felt. Her kalder man nedladende Kristian Jensens vurdering for ”et såkaldt regneeksempel”.

Dansk Industri betegner i en pressemeddelelse finansministerens beregning ”for en kraftig undervurdering af effekten”:

Finansministeriets udregning af potentialet i at nedsætte beløbsgrænsen er åbenlyst for lavt

”Finansministeriets udregning af potentialet i at nedsætte beløbsgrænsen er åbenlyst for lavt. Virksomhederne har lige nu behov for 45.000 flere medarbejdere, så potentialet ved forslaget er langt større end 1.200, som Finansministeriet har beregnet. Regeringens forslag om at nedsætte beløbsgrænsen vil i høj grad kunne bruges af virksomhederne til at hente faglærte udenlandske medarbejdere, og det vil være en velkommen håndsrækning til det buldrende danske arbejdsmarked,” siger underdirektør Steen Nielsen, DI, ifølge en udsendt pressemeddelelse.

Herefter opregner Dansk Industri en række problemer i finansministerens beregninger: Finansministeriet tager udgangspunkt i to år gamle data for beløbsordningen og ser bort fra, at der i dag er en tredjedel flere på beløbsordningen end dengang. Derudover tager Finansministeriet ikke højde for, at der er langt flere medarbejdere på det danske arbejdsmarked med en løn lige under den nuværende beløbsgrænse end med en løn lige over beløbsgrænsen. Da Finansministeriet vurderer effekten ud fra antallet af personer lige over beløbsgrænsen, bidrager det også til undervurderingen.

”Ifølge ministeriets beregninger skulle der kun komme 600 flere udenlandske medarbejdere på beløbsordningen, hver gang beløbet sænkes med 50.000 kroner. Med den samme metode når de frem til, at en nedsættelse af beløbsgrænsen til 225.000 kroner kun vil øge beskæftigelsen med 2.400 – altså fire gange 600. Det er åbenlyst urealistisk. Metoden er simpelthen forfejlet,” siger Steen Nielsen.

"Et usikkert skøn"

Tilbage i februar erkendte Steen Nielsen over for dagbladet Børsen, at de 10.000 var "et usikkert skøn". Af Børsen-artiklen fremgår, at de 10.000 skal lægges oveni de skønsmæssigt 12.000 udenlandske lønmodtagere, som i forvejen har fået adgang til det danske arbejdsmarked via den nugældende beløbsgrænse på 418.000 kroner i år 2025.

Forbundssekretær hos fagforbundet 3F, Søren Heisel, hefter sig ved, at det af Børsen-artiklen fra februar også fremgår, at Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv ikke ønsker at komme med bud på effekten af en sænkning af beløbsgrænsen:

"I februar ville hverken Dansk Erhverv eller DA vurdere, hvad beskæftigelseseffekten af en nedsættelse af beløbsgrænsen vil være. Og debatten mellem DI og Finansministeriet viser da også, at det er rygende uklart, om en nedsættelse af beløbsgrænsen overhovedet løser de udfordringer, som virksomhederne oplever i forhold til mangel på arbejdskraft. I 3F har vi hele tiden afvist en nedsættelse af beløbsgrænsen. Vi mener, det er at skyde gråspurve med kanoner. Det vil øge utrygheden blandt vores medlemmer betydeligt, fordi ingen kan gennemskue effekten af en eventuel nedsættelse," siger fagforbundet 3F's forbundssekretær Søren Heisel til Netavisen Pio.

Vi mener, det er at skyde gråspurve med kanoner

Han peger på opkvalificering som vejen frem:

"I stedet vil vi i 3F gerne, igen igen, understrege, at vi tror på, at vi kan løse en del af udfordringerne gennem opkvalificering og en del gennem de 16 mio. ledige EU-borgere, som danske virksomheder kan importere uden nogen former for problemer. Og så har alle virksomheder jo mulighed for at importere arbejdskraft fra hele verden, de skal bare betale dem min. 418.000 kr. om året - inklusive feriepenge og pension," understreger Heisel.

Garanti gælder kun her og nu

DI gentager, at en sænkning af beløbsgrænsen ikke åbner for adgang for ufaglært arbejdskraft fra de tolv lande. DI udstedte tidligere på måneden lige frem en garanti til de danske lønmodtagere om, at danske ufaglærte ikke skal frygte, at de med en sænkning af beløbsgrænsen til 330.000 kroner skal konkurrere med ufaglærte fra Mexico, Indien og Kina om jobbene.

Men gået på klingen erkender Dansk Industri og Steen Nielsen, at garantien kun gælder her og nu – og maksimalt i 14 måneder – nemlig frem til 1. januar 2020, hvor nye regler for udbetaling af betaling for ferie træder i kraft.

Netavisen Pio bad 12. oktober Steen Nielsen bekræfte, at DI’s garanti alene gælder frem til 1. januar 2020:

”Ja, den gælder lige nu i 2018,” lød svaret.

Netavisen Pio spurgte opfølgende DI’s underdirektør Steen Nielsen, om det på den baggrund var fair at udstede en garanti til de ufaglærte lønmodtagere i Danmark – hvis garantien højst gælder 14 måneder?

”Der er jo ikke nogen af os, der ved, hvordan lønningerne er i 2020. Og hvordan situationen er. Det vi kan tage stilling til er, at lige nu er de ufaglærte lønninger ikke over de 330.000, hvis man gør det op på den måde, som det gøres op på i dag i beløbsordningen,” lød svaret fra Steen Nielsen.

Opdateret kl. 14 med kommentarer fra 3F-forbundssekretær Søren Heisel.

Fakta: De tolv lande

USA

Singapore

Kina

Australien

Canada

Japan

Brasilien

Malaysia

Indien

Thailand

Mexico og

Rusland.

* Kilde: Regeringens udspil til styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook