Dansk landbrug er en elendig forretning for Danmark
Dansk landbrug er en elendig forretning for Danmark
Landbrugssektorens solidaritet med resten af samfundet er lille. Landbruget er ikke bare en underskudsforetning for dansk økonomi. Det er også den branche, som suverænt skaber de dårligste job i Danmark
Folketingskandidat for SF Emil Nielsen langer ud efter dansk landbrug
Et nyt historisk storværk af de to professorer Jeppe Nevers og Per Boje tilføjer et nyt kapitel til historien om dansk landbrug.
Allerede fra 1950’erne var politikernes massive statsstøtte til landbruget en vækstdræber for dansk økonomi.
Lempelige erhvervs- og skattevilkår i kombination med massiv statsstøtte til landmændene skævvred økonomien og skabte dårlige arbejdspladser.
Efterkrigstidens skiftende regeringers massive støtte til landbruget, som særligt blev drevet frem af husmandspartiet Radikale Venstre, og bondepartiet Venstre, har helt simpelt gjort Danmark fattigere.
Ifølge de to professorer er det andre dele af økonomien, som har drevet det danske samfund frem som eksempelvis industrien og handlen. Og som har skabt gode og ordnede arbejdspladser og store skatteindtægter til staten, som muliggjorde opbygningen af en stærk velfærdsstat.
Velstanden i Danmark kommer fra de dele af økonomien, hvor vi i dag oplever ordnede løn- og arbejdsvilkår.
Der hvor der stadigvæk er høj organisationsgrad og tillidsmænd, som kæmper for kollegaernes rettigheder. Ikke fra landbrugets produktionshaller.
Når man i dag betragter landbrugssektorens bidrag til samfundsøkonomien, er det et regnestykke, der ikke går op.
Landbruget bliver en større og større underskudsforetning for Danmark
For nogle år siden forsøgte tænketanken KRAKA at gøre op, hvor stort et bidrag dansk landbrug gav til samfundsøkonomien, hvis man modregnede den skade på klima og miljø, som erhvervet forårsager. Med gødning, pesticider og klimagasser.
Det opsigtsvækkende svar var, at regnestykket gav nul.
Sidenhen er der kun blevet skruet op for den støtte, som du betaler over din skattebillet til svine- og mælkeproducenterne.
Landbruget bliver en større og større underskudsforetning for Danmark til trods for, at landbrugssektoren lægger beslag på over 72 procent af Danmarks areal.
De dårligste job i Danmark
Men dansk landbrug er ikke bare en underskudsforetning for dansk økonomi. Det er også den branche, som suverænt skaber de dårligste job i Danmark.
Godt halvdelen af de omtrent 30.000 årsværk, der arbejder i landbruget, er udlændinge. Og de har de farligste og dårligst lønnede job i Danmark, som AE-rådet har regnet på.
Landbrugssektorens solidaritet med resten af samfundet er lille
De kommer fra Rumænien, Vietnam, Uganda, Indien, Litauen, Ukraine og Polen. De har den højeste risiko for at dø i en arbejdsulykke.
Og en del af dem er migrantarbejdere fra tredjeverdenslande til en timeløn på 73 kroner i timen, hvoraf de både skal betale kost, logi – og udgifter til opholdstilladelse og store gebyrer til luskede agentbureauer.
Det er dansk landbrug anno 2024.
Landbruget afvikler selv arbejdspladserne
Landbrugssektorens solidaritet med resten af samfundet er lille. Det er det store fællesskab, som betaler for oprydning af gyllen, når den vælter ud på markerne, og udvaskes til vores fjorde og sovser kysterne ind i fedtemøg.
Det er vandforbrugerne, som betaler for at få renset grundvandet for landbrugets pesticider, og må betale dummebøder til landmændene for at forhindre, at de sprøjter pesticider ud omkring drikkevandsboringerne.
Og så afvikler landbruget selv arbejdspladserne på eksempelvis slagterierne.
Mere præcist kan det ikke siges
Pengene ligger i at producere smågrise, som sendes på brutale grisetransporter ned gennem Europa. Ikke i at fastholde arbejdspladserne i Danmark.
Som min ven, lystfisker og næstformand i Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen, formulerede det tidligere på året:
”Det er absurd, at landbruget modtager milliarder af offentlige støttekroner, men samtidig lukker den ene danske arbejdsplads efter den anden. Snart bidrager dansk landbrug ikke med andet end stanken af gylle. ”
Mere præcist kan det ikke siges. Dansk landbrug er en underskudsforetning for Danmark.
Kommentarer
Hvis landbruget stopper, hvad
Gunnar, vi skal minimum være
Tak, det lyder betryggende -
Find en anden branche,
Hvis landbruget opfører sig
Men når russerne kommer og
Aksel Jensen, jeg håber du
Lad være med at give Mette
Vidste ikke at man kunne købe
Kurt Jensen
Enig
Kan vi ikke nøjes med 2
Bøje, jeg tror det kræver
Sandheden er ilde hørt!
“Axelborg” har talt -
Med andre ord. Danmark kunne
Er jeg den eneste der spiser
Nej da, en dansk økø
Jeg spiser kun den kål, jeg
Jeg ved ikke hvad støtten er
Fjern støtten til landbruget.
Helt enig!
Ingen har tilsyneladende
Man burde som det første
Jeg kan lynhurtigt finde 15
Tilføj kommentar