Det viser en ny analyse fra Dansk Metal.
Danmarks topplacering skyldes i høj grad beskæftigelsesindsatsen. Derfor skal SVM-regeringen - som planlægger at nedlægge jobcentrene og spare tre milliarder kroner på jobindsatsen - være varsom med i blinde at svinge sparekniven over beskæftigelsesindsatsen, mener cheføkonom hos Dansk Metal, Erik Bjørsted:
så risikerer den at skyde sig i foden
“Det er jo ikke tilfældigt, at vi klarer os så godt, som vi gør. Der kan ikke herske tvivl om, at beskæftigelsesindsatsen spiller en helt central rolle for at få arbejdsløse i job. Selvfølgelig kan der være ting, man kan gøre anderledes, men når regeringen sætter sig et blindt mål om at finde tre milliarder kroner, så risikerer den at skyde sig i foden.”
Analysen viser, at blot syv procent af de ledige herhjemme er langtidsledige. Til sammenligning er der cirka fire gange så mange langtidsledige i Tyskland og Sverige.
Netop de langtidsledige er en helt central gruppe at fokusere på. Både for økonomien og for sammenhængskraftens skyld, påpeger Bjørsted:
“Det giver os et langt mindre polariseret samfund, hvis færre sidder i lang tid uden job. Længerevarende ledighed er selvforstærkende, og med tiden mister de langtidsledige måske helt tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at begrænse langtidsledigheden. Det er også godt for statskassen, som skal bruge færre penge på overførselsindkomst og får flere skatteindtægter fra lønindkomst.”
Analysen peger også på, at de lande, der prioriterer beskæftigelsesindsatsen økonomisk højt, er bedst til at få ledige i job.
I Danmark lykkedes det for over 55 procent af de arbejdsløse i 3. kvartal 2022 at komme i beskæftigelse i det efterfølgende kvartal.
Analysen fra Metal påpeger, at Danmarks flotte placering langt fra er tilfældig. Placeringen skal sandsynligvis ses i sammenhæng med flexicuritymodellen, hedder det. Analysen gennemgår flexicuritymodellens tre ben: Det første ben er fleksibilitet. Fleksibiliteten indebærer, at der er korte opsigelsesvarsler på store dele af det danske arbejdsmarked, og den begrænsede brug af fratrædelsesgodtgørelser sikrer, at arbejdsmarkedet selv i krisetider ikke fryser fuldstændigt til is. De fleksible regler for afskedigelser kan dog kun lade sig gøre, hvis lønmodtagerne samtidig har en god dagpengeforsikring. Det er det andet ben. De sidste mange år er sikkerhedsnettet under lønmodtagerne blevet svækket, men den første maj 2023, kan nyledige dagpengemodtagere med en stærk arbejdsmarkedstilknytning få et dagpengetillæg i de tre første måneders ledighed. Det er en klar styrkelse af det andet ben i flexicuritymodellen. Desværre risikerer politikerne at svække det tredje ben i flexicuritymodellen. Regeringen ønsker at spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen, og det kan medføre, at flere bliver fanget i langtidsledighed, hvis sparekniven svinges i blinde.Flexicuritymodellens tre ben
Kommentarer
Men de langtidsledige der er plus 60 år bliver svigtet
af jobcenterne
men det skjuler man på jobcenterne
sådan er det bare og der er meget mere af samme skuffe
osv,osv,osv
og hvor mange % af de langtidsledige er plus 60 år???
Og som langtidsledig biver man trukket 1000 kr hver måned
måned efter måned
Tænk sig,hvis man køre på cykel uden lys så får man en bøde
og det sker kun en gang
men som langtidsledig får man en bøde HVER MÅNED,
MÅNED EFTER MÅNED
De fleste langtidsledige bliver snarere svigtet af mange arbejdsgivere, af hele regeringen og alle folketingets øvrige politikere. - Politikerne svigter mest, fordi de ikke håndhæver det såkaldt "rummelige arbejdsmarked" over for samtlige offentlige og private arbejdsgivere